Hans Bonde er Undertrykt, episode 3: "Fakta"? Sandhedens Fjende Nr. 1!

Det er den slags, der sker, når KVINFO får lov at slå sig løs.

Okay, i sidste afsnit af Hans Bonde er Undertrykt lærte vi, at det faktisk i høj grad er på grund af børn, at kvinder ikke får udnyttet deres uddannelse i samme grad som mænd gør. Mens børn oftest er en fordel for mænd, så skaber de et signifikant handikap for kvinder på arbejdsmarkedet. Eller, som Hans Bonde siger:

Hvis jeg nu gik ind på den præmis, så er det et familiepolitisk problem, som skal løses på det niveau gennem f.eks. obligatorisk barselsorlov til mænd.

Hvilket da er en god idé! Hvad med en bog om det?

Men du kan jo ikke sige: Fordi vi har et problem på det familiemæssige niveau, så skal vi begynde at fifle med ansættelsesbekendtgørelserne. Så får vi et middelmådighedssamfund ud af det.

Okay, revolutionen skal starte nedefra. Det er vi sådan set nogenlunde enige om. Hvad siger du til, at du og jeg rotter os sammen og kæmper for familiepolitisk ligestilling? Vi kan eventuelt starte med at få fikset uligelønnen.

Der er ligeløn i Danmark.

Nå nå, bevares.

Mænd og kvinder tjener det samme, hvis de arbejder inden for det samme område f.eks. som sygeplejersker eller ingeniører.

Ja, okay, det er også en måde at formulere det på. Kunne vi i så fald ikke tale om, hvorfor vores arbejdsmarked er så kønsopdelt, som det er? Dér kunne måske være nogle potentielle løsninger på vores problemer.

Lønkommissionen har regnet ud, at hvis du regner det med som løngoder, at kvinder har mere fleksibelt arbejde med deltidsarbejde, omsorgsdage, flere sygedage og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, så er der ingen uligeløn.

Close enough. Det er simpelthen derfor! Kvinderne skal jo have tid til at sidde og fede den på sofaen.

Nårh nej, behovet for fleksibelt arbejde er vistnok på grund af dem her:

Satans unger.

Hvis vi nu er enige om, at man som forældre deles om ansvaret for børn—som udgangspunkt, anyway—ville det så ikke være smart, hvis man deltes om sygedage, omsorgsdage, fleksible arbejdstider og tidlig tilbagetrækning? Det betyder selvfølgelig, at både mænd og kvinder må lide økonomisk under det at få et barn, men come on, det er i forvejen en underskudsforretning at få sådan en lille bavian dér. Vi mænd overlever nok, hvis vi tager lidt af byrden.

Når mændene ikke vil kræve noget af kvinderne, skyldes det ifølge Hans Bonde, at mændene har lært at skamme sig.

Kræve hvad, fristes man til at spørge. Det kommer Hans Bonde ikke rigtig ind på. Nå, skidt. Vi kræver i hvert fald aldrig noget, os mænd, fordi vi skammer os så meget. Som Bonde formulerer det:

Kvinder kan da have umådelig stor magt. Blandt andet magten til at få os til at skamme os.

Jeg ved ikke, om det bare er mig, men det lyder lidt som et argument i retning af "Kvinder har masser af magt, de kan nemlig få mænd til at gøre alt muligt for at få sex!"

Problemet er, hvis denne skammermagt bliver brugt til at favorisere kvinder. At mænd er det undertrykkende køn, lægger sig som en tyk dyne, i mange forhold har vi en taleret, men lige i forhold til kønnet har vi kun retten til at skamme os.

[Citation needed]

Nej, okay, Hans Bonde kan faktisk godt give os et eksempel:

Det er f.eks., når Kvinfo udnævnte ’Årets pikhoved’. Hvis de ikke kunne lide en mand, kunne de kalde ham sådan nogle ting. Lars-Henrik Schmidt fik overmalet sit hus. Tænk hvis man havde gjort det omvendte. ’Årets kusse’. Det er fuldstændig utænkeligt. Og heldigvis kunne vi aldrig finde på det. Det gør mig ked af det på danskernes vegne, at vi har en kønsdebat, der er så latterlig. Nedlæg bare Kvinfo – de er alt for biased. Og også meget af kønsforskningen trænger til få luftet grundigt ud i de stive begreber.

Se, jeg troede først, at det her var ligesom i tilfældet med Helle Thorning-Schmidt: At Bonde faktisk har  nogenlunde styr på sine fakta i sin bog, Fordi du fortjener det, men at han er blevet fejlciteret i dette interview. Men se nu her. Jeg citerer fra side 211:

I flere år uddelte det statsstøttede kvindeselskab KVINFO en skammerpris betitlet "Årets Pikhoved". Da den forhenværende rektor for Danmarks Pædagogiske Universitet Lars-Henrik Schmidt i 2005 blev kåret som "Årets Pikhoved", fik han ved samme lejlighed oversprøjtet sit hus med maling. Kunne man forestille sig, at reaktionære mænd indstiftede "Årets Kusse" som en skammer-pris endog for offentlige midler og bagefter øvede vandalisme mod den uheldige kvinde?

Yeah, pretty much et direkte citat fra bogen. Og fejlbehæftet i en grad, der burde få enhver læser til at betvivle værdien af Bondes bog. Skal vi tage det fra en ende af? Jeg tillader mig at snuppe citatet fra bogen—der er ligesom lidt mere kød på:

I flere år uddelte

Forkert. Ét år, nærmere bestemt 1994.

det statsstøttede kvindeselskab KVINFO

Forkert. Det var Kvindeligt Selskab (nu Selskab for Ligestilling), der altså ikke er statsstøttet, som uddelte prisen. I øvrigt er KVINFO heller ikke et kvindeselskab, but we'll let that one slide.

en skammerpris betitlet "Årets Pikhoved". Da den forhenværende rektor for Danmarks Pædagogiske Universitet Lars-Henrik Schmidt

Forkert. Det var Frank Dahlgaard, der havde fornøjelsen.

i 2005 blev kåret som "Årets Pikhoved",

Forkert. Det var som sagt kun én gang, og det var i 1994.

fik han ved samme lejlighed oversprøjtet sit hus med maling.

Der er så ikke nogen "samme lejlighed", men det er da rigtigt nok, at der blev smidt maling på hans hus. But hold on:

Kunne man forestille sig, at reaktionære mænd indstiftede "Årets Kusse" som en skammer-pris endog for offentlige midler og bagefter øvede vandalisme mod den uheldige kvinde?

Forkert og forkert. Som nævnt har de offentlige midler ikke været i spil her. Og det var sjovt nok ikke Kvindeligt Selskab, der begik hærværk mod Lars-Henrik Schmidt.

Jeg skal selvfølgelig ikke kunne sige, om en anden organisation har uddelt en pris med samme navn og derpå sprøjtet maling på Lars-Henrik Schmidts hus, men hvis det var Kvindeligt Selskab eller KVINFO, og Bonde har dokumentation for det postulat, er jeg da sikker på, at politiet ville sætte pris på det. Måske kan det endda ende godt! KVINFOs mentorordning blev for nylig frataget sin støtte, men det kan være, Elisabeth Møller Jensen & co. kan tjene penge som facademalere.

Det er forresten ikke mig, der har fundet alle fejlene, det er skam Elisabeth Møller Jensen selv. Hun er trods alt på hjemmebane hér.

Men okay. Hvad betyder sådan et par småfejl? Jeg mener, det er jo ikke fordi Hans Bonde er universitetsprofesser eller har udgivet en bog eller noget, vel?

Nå. Nok om det. Vi skal trods alt ikke hænge os i små detaljer som "fakta". Videre! Hans Bonde er nok ikke populær blandt alle kvinder, er han?

Bestemt ikke, men mange giver mig også ret. De synes ikke, at det er sjovt at opleve ikke specielt meget mere talentfulde medsøstre ryge til tops på fribillet og på første klasse. Det er på ingen måde kvinderne, jeg kritiserer, men den elitære feminisme.

Jeg har endelig fået læst Fordi du fortjener det færdig, og jeg kan afsløre: Det er bestemt ikke kun den elitære feminisme, der bliver kritiseret. Men det er da godt for Hans Bonde, at han kan finde ligesindede blandt det køn, han bruger 259 sider på at kritisere.

Ikke at mændene slipper, natürlich.

Der er mange tøsedrenge. De kommer med deres små fedtede hænder og takker mig, der er ikke mange, der selv tør sige noget. På universitetet frygter mange mænd, at de vil blive ramt på deres karrierevej, hvis de siger, hvad de mener.

Hans Bonde er en af mine personlige helte. Han tør, hvor andre tier. Hvis bare der var andre mænd, der turde kritisere feminismen (men ikke kvinder, of course!).

Vi er næsten færdige med vores føljeton om, hvor undertrykt Hans Bonde er. Det har været en lang og sej kamp at komme igennem Hans Bondes interview (og har du ikke fået nok, kan hans bog skaffes til en billig penge her—det er sublim underholdning!). Helten Hans Bonde har lært os, at vi har ligestilling i Danmark, at mænd er undertrykt, at kvinder ikke laver en skid, at familiepolitik nok ikke rigtig betyder noget og at fakta, det er for tøsedrenge. Sandheden lader sig ikke stoppe af sådanne småting.

Men er han også en helt til middagsselskaber? Er han ikke bange for at ødelægge den gode stemning?

Jo, men omvendt sætter jeg også gang i den. Når jeg er til selskab og stiller mig hen til nogen og fortæller om mine pointer, så bliver manden måske fyr og flamme, det gløder i hans øjne. Ting, han ikke kunne artikulere, kan lige pludselig siges. Og konen begynder at gløde af aggression. Hun har måske bygget store dele af sin identitet op på, at det er synd for hende.

Yes! Kan du hyres til fester, Hans Bonde? Fuck komikere, tryllekunstnere og strippere—at fremmedgøre halvtreds procent af selskabet, det er fandeme smukt. Du har sgu fortjent en medalje.

Hans Bonde er Undertrykt, episode 2: Kvinder Laver Ikke en Skid

Lad nu være, for helvede! Du fortjener det ikke! Lad så vær'!

Jeg har haft rasende travlt med at læse Hans Bondes bog Fordi du fortjener det, men nu har jeg altså lige brug for en pause. Jeg ser nogle kattevideoer

()

og fortsætter med det interview med Bonde, jeg aldrig kom videre med.

I sidste afsnit af Hans Bonde er Undertrykt fik vi disset Helle Thorning Schmidt for at have nogenlunde lige så meget erfaring som resten af Folketinget. På Fjolsbooken gjorde Susanne Staun opmærksom på, at Poul Nyrup Rasmussen faktisk havde en tilsvarende mængde politisk erfaring, da han blev statsminister. Det må betyde, at vi endelig lever i det ligestillede samfund, Hans Bonde taler om!

Men nok om politikerne. Vi skal også nå at sparke nedad. Det er jo sådan, at selv om flere kvinder i dag tager en lang, videregående uddannelse, så er kvinder underrepræsenteret i blandt andet forskning, ministerier og—klassikeren—toppen af erhvervslivet. En af de oftest nævnte årsager til dette er den såkaldte Rip-Rap-Rup-effekt: man ansætter ofte folk, der minder om én selv i bl.a. køn og baggrund. Eller, som Hans Bonde formulerer det:

Det er kvindepropaganda.

???

Professor Nina Smiths undersøgelser viser, at der ikke hersker noget old boys' network, og hvis der er, er det bitte små procenter. Der er intet, der tyder på, at kvinder bliver holdt ude. Hvis en kvinde har sit cv i orden og har erfaring med at starte egen virksomhed, har hun langt større chance for en plads i en bestyrelse end en mand.

[Citation needed]

"Glasloftet findes ikke! Rip-Rap-Rup-effekten findes ikke! Old boys-netværk findes ikke! Det er propaganda!" råbte han vredt, hvorefter han satte sig ned og skrev en bog om, hvordan Den Usynlige Hånd nok skal ordne det hele.

Faktum er bare, at der ikke er så mange kvinder, der har den erfaringsmasse. De vælger at bruge deres tid på noget andet. 

[...] Det handler kun om kvinders prioriteringer. Kvinderne i Danmark har stemt et velfærdssystem igennem, der giver dem det brede liv, de gerne vil have.

[indsæt joke om velfærdssystemets nuværende tilstand]

I øvrigt giver det vel meget god mening, at hvis man eksempelvis arbejder i det offentlige og/eller er den, der primært tager sig af børnene, som det er tilfældet for mange danske kvinder, så stemmer man nok også på de partier, der tager sig mest af de områder.

Er det egentlig ikke et ret gennemgående træk inden for politik—at man stemmer på dem, der varetager ens interesser? Det forklarer i hvert fald, hvorfor Liberal Alliances typiske vælger er en mand med en årlig indkomst på over 300.000 kr.

Ser man på Jobindex Danmark og EU-undersøgelser, så søger kvinder ikke lederjob i nær samme omfang som mænd.

Okay, det er rigtigt nok, men kan vi ikke lige blive enige om noget? Når det gælder det private erhvervsliv, er det de færreste stillinger, der overhovedet bliver slået op. Faktisk bliver 2 ud af 3 stillinger besat uden at have set skyggen af et jobsite. Eller som Berlingske Business formulerer det: "Netværk er vigtigere end jobannoncer". Gæt, hvem de mandlige chefer netværker mest med :)

[...] Langt størsteparten af kvinderne ønsker i høj grad ikke topposterne, de vil have det brede liv, det rodfæstede liv i familierne og det relationelle liv med vennerne.

Nårh, kvinderne vil ganske enkelt bare blive ved kødgryderne (og mænd vil helst ikke have venner)! Jamen, så er der vel ikke mere at rafle om, eller hvad? Det er jo ligesom fattigdom—det handler bare om ens prioriteter. Bag så det brød!

Hans Bonde mener, at snak om, at kvinder har godt af noget ekstra hjælp for at opveje for undertrykkende strukturer, passiviserer kvinder. De får jo fornemmelsen af, at de ikke behøver gøre noget! Som han siger (jeg forestiller mig, at hans stemme har dryppet af sarkasme lige her):

"Det er slet ikke min skyld, for hvis jeg ikke bliver en stor filminstruktør, så er det, fordi mænd 'dominerer'."

Feminister hader nemlig Mads Mikkelsen og Lars von Trier og alt det gode, de bringer til Danmark, når det netop er den type mænd, vi bør hylde! De driver samfundet!

Men som journalisten spørger: Det er vel ikke kun mænd, der driver samfundet?

Hans Bonde svarer:

Hvem er det, der langt hen ad vejen skaber finansieringsgrundlaget for det velfærdssamfund, der gør, at kvinderne kan have alle de job i den offentlige sektor, som har den fleksibilitet, som de gerne vil have? Det er jo bl.a. en mand som Danfoss-direktøren Jørgen Mads Clausen og alle de andre, som i den feministiske talemåde så siges at dominere.

??????????

Okay, Hans Bonde er (idræts)historiker. Han må om nogen vide, hvordan det er foregået her til lands. Kvinderne har slænget sig på sofaen og spist bolsjer, mens mændene sled og slæbte!

Du ved, for eksempel da kvinder rutinemæssigt var med i marken, fordi landbrug underligt nok ikke kunne ordnes af én person—det gjorde de kun, fordi evolutionen havde givet dem så lange arme, at de kunne pløje marken, mens de sad i sofaen (visse snedige bønder installerede en sofa bag ploven for at lokke konen ud!). Og fabriksarbejdet, som kvinder tjente mindre end mænd for at udføre? Det var jo fordi, de syntes, det var skægt, ikke for at tjene penge. Det samme gjaldt eksempelvis sygeplejersker, der i princippet har været overflødige til alle tider.

Okay. I de korte øjeblikke, kvinderne rejste sig fra sofaen, var der selvfølgelig også sådan nogle "børn", der skulle passes. Men dem kunne vi mænd sgu sagtens have passet samtidig med, at vi fik tingene til at løbe rundt—helt uden at skulle have fleksible jobs. Vi lader bare kvinderne om det, fordi de elsker de nære relationer ♥

Man kunne vende det hele om og sige, er det ikke for dårligt, at kun én ud af ti danske entreprenører er kvinder? Hvornår kommer der en kvindelig Jørgen Mads Clausen? Kunne samfundet ikke få mere ud af de mange milliarder kroner, vi pumper ind i kvindernes høje uddannelsesniveau?

Det er kraftedme for dårligt, tøser! Drop familielivet—vi skal bruge jer på arbejdsmarkedet!

Ej, okay, det er altså ikke det, Hans Bonde mener.

Nej, så grov er jeg ikke. Jeg forstår godt, hvis mange vælger det gode liv med nære relationer til børn og familie. Men så skal de i det mindste bare acceptere, at de har det gode liv.

Hvad mener I med, at vi dudes ikke ville kunne drive hardcore-karriere, hvis der ikke var nogen til at passe vores børn? I gør det jo alle sammen af jeres hjertes lyst, gør I ikke? Det er jer, der skal indrømme ting! Jer!

Vi gider ikke se på et så lille bidrag til samfundsøkonomien med jeres høje uddannelsesniveau, som vi yder størstedelen til over skatterne, og så samtidig få at vide, at det er vores skyld. Senest har Nina Smith vist, at samlet set bidrager en lille dreng langt mere til samfundsøkonomien gennem sit liv end pigen, fordi pigen er langt, langt mere bundet til velfærdsstatens ydelser, ikke?

Træk nu lige vejret, ikke, Hans? Der er ikke nogen, der siger, at det er din skyld (og lad os være helt ærlige—du og jeg bidrager sgu nok ikke specielt meget til samfundsøkonomiens bundlinje). Måske kunne man endda vove pelsen og stille spørgsmålet: hvorfor er der så mange kvinder, der gerne vil uddanne sig, men ikke rigtig kommer videre? Jeg ved godt, at det ikke svinger så godt med "Jamen det er DERES EGET VALG", men det er da et forsøg værd, ikke?

Det er rigtigt, at en mand i løbet af sit liv bidrager med mere til velfærdsstaten end en kvinde gør. Det har vi endda også snakket om før. Konklusionen:

Generelt kan vi måske sige, at det at få et barn er gavnligt for mænd, men (økonomisk) temmelig nederen for kvinder. Satans børn. 

Og netop de satans børn skal vi tale om næste gang, når vi kaster os over det sidste afsnit af Hans Bonde er Undertrykt. Det har Hans Bonde nemlig også meninger om, og de er næsten fornuftige!

Vi ses snart ♥