mandag den 16. juli 2012

Kloge kvinder? I mit land?

MANFO faldt over en artikel på The Daily Mail, der fortæller, at kvinder nu har en højere IQ end mænd. De satiriske genier på MANFO skulle da lige give historien deres eget spin, så de kan bevise, at de enten ikke ved hvordan humor eller statistik fungerer—måske begge dele:

Så må det være slut med positiv særbehandling på universiteter og andre steder og al snak om kvoter må lægges endegyldigt på hylden. Og KVINFO - hvorfor skal vi dumme mænd tvinges til at betale for KVINFO? Det må de intellektuelt overlegne kunne klare selv.

Nu er det naturligvis MANFOs erklærede mission at brokke sig over at KVINFO får statsstøtte hver gang de får chancen, men den her er måske liiige tynd nok. På den anden side kunne man også godt forestille sig at de brokker sig over at raske mennesker betaler til hospitaler og at bilister betaler til cykelstier, så kongruensen fejler i hvert fald ikke noget.

Man kunne forestille sig at den forhøjede IQ måske er fordi kvinder i disse dage har mere mod på at tage IQ-tests. Det er dog nok mere sandsynligt at kvinder er ved at udvikle sig til overmennesker. De kan allerede føde børn, nu vil de også være kloge!

Mon ikke det viser sig, at mænds intelligens er faldende i de her år. Så må håbe, kvinderne kan redde Vesten ud af suppedasen. Ellers bliver vi nok nød til at se på uddannelsessystemet, der for tiden slet ikke er gearet til de fleste drenge.
Den faldende intelligens ved jeg ikke noget om (der er trods alt i skrivende stund kun 103, der synes godt om MANFO på Facebook), men det er klart, at uddannelsessystemet skal laves om. Stolene er alt for hårde. Tydeligvis er de tilpasset pigers fra naturen mere velpolstrede bagdele. Skandale!

Her på Mandfjols stemmer vi for bløde stole til alle, så vi kan få alle tabermændene op på hesten igen. De skulle jo gerne have fedtet rotten.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar