søndag den 30. september 2012

Kvinder stiller krav - kællinger!

Dansk singlekvinde.

Kan I huske Lars Rex Mundi? Det var ham der ikke troede på ligestilling fordi kvinder er gold diggers og kællinger.

Det ser ud til at han lige er kommet ud af et dårligt forhold:
Jeg har svært ved at tage kvinder seriøst, på rigtig mange område her i livet.
Det tror jeg i hvert fald ikke på!
Jeg kan ikke lade være med at få et smil til at komme frem på mine læber, når jeg hører om deres ønske, om at finde sig en mand på dating markedet, samt deres urealistiske tilgang til dette. Hvor man allerede fra starten ved, at de vil få en oplevelse af nederlag og blive skuffet.
Lars ved nemlig godt hvordan kvinder forsøger at score. De stiller så specifikke og umulige krav som muligt:
Hvor tit har man ikke set en liste af krav og forventninger til mænd, som er helt henne i skove, men som han skal kunne leve op til, for ellers er han ikke en “rigtig” mand. Alt andet er jo forkastligt. Samt det virker som om at hvert år kvinder bliver ældre, at listen af krav bliver længere og længere. For listen af krav og forventninger skal gerne nå at blive tykkere end en telefonbog, inden de er blevet 30 år.
Med andre ord, mange kvinder forventer faktisk deres næste mand er en slave, som frivilligt vil lade sig underkaste et liv i hendes nåde, så de, eller med andre ord hun, kan opnå lykken, for så er de begge lykkelige. [...] Samt at retten til at smide hans ting ud, uden at spørge, er jo hendes ret, men dette går ikke den anden vej rundt, for hun ved jo hvad der er kønt. Det har hun jo lært i en af de mange magasiner hun har læst igennem tiden, og det gør hende til kunstkender.
Satans kvinder. Kællingerne læser blade, og straks tror de at de ved alt.

Men hvad sker der så når det lykkes dem at vikle en mand ind i deres giftige spind? Take it away, Lars!
Men på den anden side er det sjovt, at når den rette mand er kommet ind i deres liv, skal han acceptere hende i kærlighed lige meget hvilken baggrund hun har, eller hvad hun har været igennem. Han skal acceptere hende for den hun er, for hvis han ikke gør dette, er han ikke en “rigtig” mand.
 Hvad fanden bilder I jer ind? Hvorfor skal vi mænd nu til at acceptere jer som I er?
Hun har jo ret til at lade sine uforløste konflikter og nederlag komme til overfladen, da hun jo har behov for at se om det er et virkeligt forhold og at han er i stand til at acceptere hende. Hun føler at så skal accepten finde sted, for ellers er han jo ikke en “rigtig” mand. Selv om dette ofte ikke går den anden vej rundt. Dette er lidt tænkevækkende.
Meget ofte har kvinder glemt en utrolig vigtig ting til succes her i livet, og derfor banker de ofte hovedet mod en mur, i deres søgen efter lykken.
Lars, jeg er ked af at du har haft dårlige erfaringer. Jeg tror at hvis du bare holder et åbent sind, så kommer kærligheden til dig. Mandfjols ønsker dig alt det bedste ♥

lørdag den 29. september 2012

Otte grunde til at 2060 er elendig

Opdatering 9/7/2020: Jeg har fjernet billedet af bogens forside efter ønske fra Jesper Böttzauw.

Jeg droppede at skrive en rigtig anmeldelse af Jesper Böttzauws 2060. Der er simpelthen for meget skidt at tage fat på, og jeg ville ende med at skrive mig selv og jer, kære læsere, ned i en mindre depression hvis jeg skulle gå ordentligt i dybden med det. Så nu skriver jeg i stedet en komplet overfladisk og subjektiv liste over ting der irriterer mig ved bogen. Det er næsten det samme.

1. Jesper Böttzauw kan ikke stave.
Lad os få den her af vejen med det samme. Jesper trænger til at få skolepengene tilbage, og hvem det end er der har læst korrektur på bogen, så bør vedkommende fyres på stedet. 2060 er smækfyldt af fejl. Jesper Böttzauw staver navne forkert, glemmer bogstaver, og han er især slem til at bruge præsens i stedet for infinitiv. "At voterer"eller "kunne diskuterer" er bare to eksempler på fejl man normalt får rettet op på i niende klasse—på bogens 330 sider fandt jeg uden at lede særlig grundigt 170 fejl. Det er en fejl på hver anden side. Og det er uden at medregne kommafejl som der næsten ikke er et eneste afsnit uden.

Og så er der selvfølgelig min yndlingsfejl: "Manden skulle dengang presses ind i en rolle, hvor han kunne sidde duknakket i striptrøje og tale om bleer."

2. Hovedpersonen er rædselsfuld.
Mary Sue er et udtryk der oftest bruges i fan fiction-kredse, men som har fundet vej til større litteratur. Udtrykket beskriver en (oftest kvindelig) karakter, der er lidt for perfekt. Karakteren er ofte endimensionel, baseret på forfatteren selv, og besidder næsten udelukkende gode træk, og få eller ingen nævneværdige dårlige træk.
Hovedpersonen i 2060 kan i så fald kaldes en Gary Stu. Han er intelligent, veltrænet, en vidunderlig elsker (omend bogens sexscener ikke afslører noget ekstraordinært) og uendeligt god af sind. Selv da han står foran en frådende menneskemængde der ønsker ham død føler han ingen vrede, men indser at de blot er stakler der vil påføre andre smerte for at overkomme deres egen. Allerede fyrre sider inde i historien afsløres det at han er DEN UDVALGTE der skal redde verden fra femifascisterne. Han bliver helt bogstaveligt beskrevet som den nye Messias, og der er forbløffende mange profetier om ham. Hans eneste fejl er nok at han nogensinde giftede sig. Selv hans fortid er dybt ukompliceret og endimensionel. Han er i kraft af sin perfekthed en fuldstændig utroværdig karakter (og hans kone er sådan set også komplet utroværdig i kraft af sin ufortyndede ondskab). Og så er han, ganske som Jesper Böttzauw, skaldet og omkring de 50.

Måske er jeg urimelig nu, men Jesper Böttzauw minder om en folkeskoledreng der skriver en historie med en helt der er som drengen ville ønske han kunne være.

3. Kvinderne er åndssvage.
I 2060 er alle kvinder komplet elendige til deres job (lige med undtagelse af hovedpersonens smukke, kvindelige forsvarer). Danmark er økonomisk stagneret, og ingen kan finde ud af deres arbejde. Man skulle tro at der ville være kompetente kvinder et sted, men nej. Vi får indtrykket af at problemet med fremtidens Danmark ikke er at det er de forkerte kvinder der har fået magt, men at kvinder i det hele taget har fået magt. Alle de gode karakterer i bogen er da også enige om at kvinden så absolut ikke bør være leder, men blid og god ved sin mand.

Apropos gode kvinder. Hver gang en kvinde behandler Jesp—øh, hovedpersonen—dårligt, så tilføjes der at hun har "grove træk" eller er "muskuløs". Mange af kvinderne, naturligvis de onde af dem, er ubarberede og tatoveret overalt, selv i ansigtet, og de går i kedeldragter eller uflatterende kjoler. De opfylder altså ikke det klassiske skønhedsideal.

Det gør samtlige af de kvinder, der er gode ved hovedpersonen til gengæld (med undtagelse af en gammel kone, som ikke behøver at være smuk—hun er jo gammel!). Lige fra kvinden der sender hovedpersonen et luftkys (og i slutningen af bogen bliver henrettet, bare for at understrege hvor uretfærdigt mænd bliver behandlet) til den kvinde der overtager hovedpersonens sag fordi hans forsvarer døde af hjertestop. De har kurver og går feminint klædt og synes naturligvis at hovedpersonen er dejlig fordi han er Mand med stort M.

4. Karaktererne er voldsomt belæste.
I 2060 kan alle citere fra Biblen, og det er ikke et særsyn at se citater fra franske eksistentialister ridset ind i muren i fængselsceller eller indledningen til I Ching malet på et papskilt. Det er uden tvivl et forsøg på at skabe dyb symbolik i bogen, men det falder til jorden når resten af bogen er så fladpandet. Tilsyneladende har alle også voldsomt godt styr på verdenshistorien, omend ikke hvad der er sket mellem 2012 og 2060. Det hører vi ikke meget om.

Det irriterer mig dybt at alle kan citere Nostradamus og Newton eller nævne tre indflydelsesrige dronninger uden at blinke—undtagen når hovedpersonen skal forklare noget klogt for dem, selvfølgelig. Så ved de lige pludselig ikke så meget.

5. Bogen er et antifeministisk manifest.
Næsten præcis en tredjedel(!) af 2060 består af en bog, hovedpersonen finder gemt på fængslets bibliotek. Den er skrevet af en tidligere chefanalytiker ved Kulturministeriet. Hun bærer det danskklingende navn Marie Sant Clair, og bogen er læderindbundet og håndskrevet (I ved, som man gjorde dengang i 2012).

De ca. 110 sider kunne lige så vel være postet på MANFO som i en bog. Det er én lang rapport, komplet med fodnoter, der forklarer hvordan verden omkring år 2012 har været femifascistisk og medvirket til de tusindvis af problemer Danmark har i 2060. Gennem medieanalyse i en grad der er hidtil uset i profetiske skrifter alt fra Olsen Banden til beskyldningerne mod Julian Assange ("det var ikke voldtægt, han havde bare sex med en kvinde uden at hun havde sagt ja!") er en del af en stor, feministisk konspiration. Ydermere forklarer Marie Sant Clair hvordan Nostradamus forudsagde at feminismens jerngreb skal slippe Danmark i år 2060. Og så stiller den vigtige spørgsmål som "Skal kvinder og mænd absolut høres og ses lige meget, og for enhver pris opleves lige meget i medierne?"

Ikke alene ødelægger antikvinde-manifestet historiens flow (som der, indrømmet, ikke er meget af i forvejen), man får også en stærk følelse af at fortællingen om den uretfærdigt dømte præst kun er skrevet som "indpakning" for manifestet—at det er Marie Sant Clairs bog-i-bogen der er den egentlige historie.

De paranoide (og ofte komplet forkerte) noter havde fungeret bedre for sig selv, vil jeg tro. Det er altså ikke så fantastisk spændende at læse om nogen der læser.

6. Det er elendig satire.
Hvor ville jeg ønske at jeg kunne afskrive 2060 som satire og lade den ligge ved det. Tanken er jo sjov—hvad ville der ske, hvis kvinderne fik magten og opførte sig som mænd gør det i dag?

Den bog er allerede skrevet. Den hedder Egalias Døtre.

Hvor Egalias Døtre udpeger hvor latterligt og sexistisk vores samfund kan være ved at vende kønsrollerne på hovedet, latterliggør 2060 bare kvinderne. Vi har allerede talt om dens kvindesyn, og feministerne er endnu værre. De har indført dødsstraf for mænds forbrydelser (kvinder kan påberåbe sig det juridiske forsvar Offerrollen), og en kvindelig minister vil have genindført gladiatorkampene fra det gamle Rom. Feminister er grådige, egoistiske og dumme.

Det er desværre ikke en joke. Man behøver blot se interviewet med Jesper Böttzauw for at vide at han mener hvert et ord. Der står godt nok ikke noget om at stoppe Hitler og Stalin i bogen, men det behøver der heller ikke. Nazisterne (alle kvinder) lever i bedste velgående i år 2060. Bogen tager sig selv dybt seriøst (se bare punkt 4), så humor er der heller ikke meget af. Eller også er jeg bare en humorforladt feminist, hvad ved jeg.

Kære Jesper, god satire sparker ikke nedad.

7. Det er elendig krimi.
Der sker ikke en skid i bogen. Så er det sagt. Det meste af historien består (ud over misogyni-manifestet) af retssagen mod præsten, og allerede fra første retsmøde lærer vi, at der ingen retfærdighed er til stede. Ligegyldigt hvor godt præstens forsvar er (og det er det naturligvis), ignoreres fakta til fordel for femifascistisk hævngerrighed. Fra starten af ved vi, det er en tabt kamp, så spændingskurven kommer aldrig særlig højt op. Og selvfølgelig løses hele gåden til sidst i et deus ex machina-agtigt øjeblik, uden at det dog har nogen som helst relevans for historien ud over at vi er sikre på at vores helt er uskyldig, så han kan få sin retmæssige martyr-status når han fem sekunder senere bliver henrettet.

Jesper Böttzauw har tydeligvis prøvet at låne fra Da Vinci Mysteriet og 1984, men uden det store held. Mysteriet der skal løses er ikke særlig spændende, og det dystopiske samfund er så karikeret uretfærdigt at det næsten er uinteressant.

Når nu Jesper Böttzauw i forvejen skriver som en dreng i ottende klasse, kunne han så ikke også lige benytte sig af berettermodellen, som man lærer at bruge cirka deromkring?

8. Det er elendig science fiction.
Den her er næsten den værste. Jeg har læst rigtig meget science fiction, og i mine øjne er der, meget groft set, tre typer science fiction:
  • Sci-fi der er så langt ude at det ikke er nødvendigt at underbygge universet ret meget.
  • Sci-fi der fokuserer på realisme og detaljer og derfor ofte er meget virkelighedsnær og troværdig.
  • Sci-fi der er langt ude, men hvis univers er underbygget grundigt og detaljeret.
Hvilken kategori hører 2060 til? You guessed it, ingen af dem! Det er tydeligt at Jesper Böttzauw har sigtet på et virkelighedsnært univers. Den har alle kendetegnene: den foregår i en nær fremtid, et velkendt sted og er ikke så poleret som science fiction ofte er. Desværre er alt, der skal føre til år 2060's København en fuldkommen umulighed. Der gøres intet forsøg på at forklare hvordan kvinderne fik overtaget og på en eller anden måde fik forvandet hele landet til en feministisk politistat hvor nazister kan gå frit på gaden og "offerrollen" er et gyldigt juridisk udtryk på blot 50 år. Personligt kan jeg ikke forestille mig andet end et militærkup, der ville kunne gøre det, og selv da er det tvivlsomt. God science fiction har suspension of disbelief, så man ikke konstant stiller spørgsmålstegn ved historien. Når man læser 2060 uden at have accepteret dens præmis på forhånd stiller man spørgsmålstegn ved næsten hver eneste sætning.

Fiction? Helt sikkert. Science fiction? Not so much.

Her ender min liste over ting der irriterede mig ved 2060. Jesper Böttzauw mener at hans bog ikke er blevet anmeldt ret meget fordi den er så kontroversiel. Det er muligt. Her er en anden forklaring: Den er for dårlig til at anmelde.

Mandfjols-panelet giver 2060 1 ud af 6 feminiserede heteromænd: ♂♂♂♂♂

torsdag den 27. september 2012

Feminisme og islam: Best buddies ♥

UPDATE: Fjordman, som både Maskulin Modstand og 180graders drømmefyre er glade for, er i øvrigt et af Anders Breiviks store idoler, og Breivik citerer ham ofte i sit manifest. Just saying.

Feminisme ♥
Nogle indlæg er tidskrævende og kræver et vist niveau af analyse. Andre skriver ganske enkelt sig selv. Indlægget her, der er fra 2006 er fra det skønne site Maskulin Modstand, oprindeligt fra en artikel i The Brussels Journal af bloggeren Fjordman. Her er et par uddrag:
Jeg har fået mange kommentarer om muslimsk antikvinde-vold i Skandinavien. Adskillige af mine læsere har spurgt, hvad skandinaviske mænd gør ved det. Hvad blev der af vikingerne? Drak de for megen mjød i Valhallah? Til trods for den romantiske mystik der omgiver dem i dag, var vikingerne mestendels vilde barbarer. Jeg tror dog næppe, at de ville have set den anden vej, mens deres døtre blev udsat for overgreb fra muslimer.

Har feministerne ikke altid proklameret, at verden ville være et bedre sted med kvinder i førersædet, fordi de ikke ville ofre deres egne børn? Men er det ikke lige præcist hvad de gør nu? Smilende stemmer de for partier, der holder dørene åbne for muslimsk indvandring. De samme muslimer der vil angribe deres børn i fremtiden.

At dømme efter de mange feministers retorik kommer al undertrykkelse i verden fra vestens mænd, der undertrykker både kvinder og ikke-vestlige mænd. Muslimer er medofre i denne skævhed. I værste fald er disse ”patriakalske svin”, men ikke værre end vestlige mænd. Mange vestlige universiteter har klasser fyldt med had mod mænd, der ville være utænkeligt den anden vej rundt. Derfor beder skandinaviske kvinder ikke mænd vise mere traditionel maskulinitet og forsvare dem mod muslimske mænd.

Vestlige feminister har fremavlet en kultur som offer i vesten, hvor man øger sin politiske indflydelse gennem offerhierarkiet. På mange måder er det hvad politisk korrekthed handler om. De krævede også, og fik for en stor dels vedkommende, genskrevet historiebøgerne for at adressere påståede historiske holdninger. Deres verdensopfattelse har indtaget skolerne, opnået et veritabelt overherredømme i medierne og opnået at portrættere deres kritikere som fanatikere. Det er oven i købet lykkedes dem, at ændre selve det sprog vi bruger, for at gøre det mindre anstødeligt.

Radikale feminister er den politiske korrektheds frontløbere. Når muslimer, der oven over alting ynder at præsentere sig som ofre, betræder vestlig grund, finder de, at det meste af arbejdet allerede er gjort for dem. De kan bruge en præetableret tradition af værende ofre, krævende statsintervention og måske kvoteringer for at adressere dette, såvel som en komplet omskrivning af historien og offentlige kampagner mod intolerance og hadske ytringer. Vestlige feminister har på denne måde ryddet vejen for kræfter, der vil afmontere vestlig feminisme og feministerne vil bogstaveligt talt ende ”i seng” med mennesker der vil slavebinde dem.

Misandry, had mod mænd, er ikke nødvendigvis mindre udbredt end misogyny, had mod kvinder. Forskellen er, at det første er meget mere socialt accepteret end det andet. Hvis al undertrykkelse kommer fra vestlige mænd, drejer det sig om, at svække dem så meget som muligt. Hvis man gør dette, venter der os paradis og fred på den anden side af regnbuen. Jamen tillykke til de vestlige europæiske kvinder!. Det er lykkedes jer at pine og ydmyge jeres egne sønner til at undertrykke mange af deres maskuline instinkter. Til jeres store overraskelse trådte I ikke ind i et feministisk Nirvana, men ryddede vejen for udfoldelsen af et islamisk helvede.

Hvad har radikale feminister tænkt sig at gøre, når de står ansigt til ansigt med unge aggressive muslimer? Brænde BH´en og smide lommeudgaven af ”Vagina monologerne” efter dem? Det er muligt at kvinder kan forvandle deres mænd til dørmåtter, men det vil blive på bekostning af nationen og ligeledes civilisationen [...] Selvom kvinder kan tage skridt til at beskytte dem selv, vil det primære ansvar sandsynligvis tilhøre mændene. Kvinder vil derfor kun have så megen frihed som deres mænd er villige til, og i stand til at garantere dem [...] Forskellen mellem kvinders rettigheder og kvinders illusioner er defineret af en Smith and Wesson og ikke af en Betty Friedan eller en Virginia Wolf.

[Lars Hedegaard] spørger et provokerende spørgsmål: ”Er kvinder dummere og mindre oplyste end mænd, siden de i så stort antal rydder vejen for deres egen undertrykkelse?” Han kommer med et lige så provokerende svar: ”Når kvinderne rydder vejen for sharia, så må det jo være fordi de ønsker sharia!”. De ønsker ikke frihed, fordi de føler sig tiltrukket af underkastelse og underdanighed. Den engelske forfatter Fay Weldon har sagt, at ”for kvinder er der noget seksuelt meget ophidsende ved underkastelse”. ”Hvis underkastelse er hvad mange kvinder søger, så er de femininiserede danske mænd kedelige, i forhold til ørkensheiker, der ikke tillader kvinder at gå ud uden tilladelse”, udtrykker Hedegaard tørt.

Plottet i romanforfatteren Dan Brown´s ”Da Vinci Code” er, at den moderne kristne historie, var en stor patriakalsk sammensværgelse for at fratage kvinder de rettigheder, de angiveligt skulle have nydt tidligere, under ”det hellige kvindelige”, og frugtbarhedsgudinden der altid var barfodet og gravid. Men hvis dette skulle være tilfældet, hvorfor er majoriteten af kirkegængere så kvinder? [...] Tester feministerne mændenes grænser, i håbet om at finde en ny balance mellem kønnene, eller tester de mændene for at afdække, hvilke mænd der er stærke nok til at modstå kvindernes krav og hvilke mænd der kan modarbejde disse mænd på kvindernes vegne?

Kvinder påstår, at grunden til at kvinder ikke har været så talrige i politik og videnskab er mænds undertrykkelse af kvinder. Dette er delvist rigtigt. Men det er ikke hele historien. At være mand betyder at skulle bevise noget, for at opnå noget, i højere grad end kvinder skal. Yderligere falder ansvaret for børneopdragelsen tungere på kvinder end mænd. Et moderne samfund udvisker denne forskel, men det vil aldrig fjerne den helt. Af disse praktiske årsager, er det usandsynligt at kvinder vil blive lige så talrige i politik eller topledere i erhvervslivet.
Christina Hoff Sommers, forfatteren til ”The War Against Boys”, peger på, at efter næsten 40 års feministisk agitation og kønsneutral tale, er det stadig mænd, der har langt den største sandsynlighed for at få politiske poster, starte virksomheder, tage patenter og sprænge ting i luften. Mænd fortæller stadig de bedste vittigheder og skriver størstedelen af lederne og breve til redaktørerne.

Staten er simpelthen blevet en erstatning for ægtemændene, finansieret af eks-ægtemændene. De skal siges, at hvis denne velfærdsstat af én eller anden grund skulle ophøre med at fungere, måske gennem økonomisk og sikkerhedsmæssigt pres forårsaget af muslimer, vil vestlige kvinder pludseligt opdage, at de ikke er så uafhængige af mænd, som de går og bilder sig ind. I dette tilfælde vil man se en tilbagevenden til den moderne traditionelle ”forsvar og understøt” – maskulinitet, da folk, og især kvinder, vil have brug for hjælp til kernefamilien [...] Feminismen har udbredt mistænkelighed og fjendtlighed. Ikke samarbejde. Og hvad vigtigere er, det har på ingen måder fjernet den grundlæggende seksuelle tiltrækning mellem feminine kvinder og maskuline mænd [...] Et slående antal skandinaviske mænd finder deres koner i Asien, Latinamerika eller andre nationer med et mere traditionelt syn på femininitet, og også et antal kvinder finder partnere i mere konservative lande. Selvfølgelig ikke alle, men udviklingen er umiskendelig og signifikant. Skandinavien hyller ”lighed mellem kønnene”, og rejser til den anden side af jorden, for at finde en partner det er værd at gifte sig med.

Til opsummering skal det siges, at radikal feminisme har været én af de vigtigste årsager til svækkelsen af vestlig civilisation, både kulturelt og demografisk. Feminister, ofte med et marxistisk verdenssyn, har været en afgørende komponent i undertrykkelsen af den offentlige mening gennem politisk korrekthed i vestlige nationer. De har også svækket den vestlige familiestruktur alvorligt, og bidraget til at gøre vesten for blød og for selvled til at tackle muslimernes aggressioner. Selvom feminismen er gledet ud i ekstremismen, betyder det ikke, at alle dens idéer er forkerte. Kvindebevægelsen har medført vedvarende ændringer. Kvinder har indtaget positioner, der for få årtier siden var utænkelige.
Puha, sikke en omgang. Folk er forhåbentlig blevet klogere i løbet af de sidste seks år.

Niks! Indlægget er netop blevet delt på 180Grader, hvor de elsker både kvinder og muslimer (25 upvotes i øjeblikket). Lad os se på nogle af kommentarerne.

Martin Olsen:

Kvinder er så psykologisk usikre i sig selv at de søger at styre deres egen underkastelse. De føler ikke anden værdi, ved sig selv, end den de kan opnå gennem andre.
[...] Kvinden evner ikke at finde hendes plads i et moderne og oplyst samfund. Derfor skal civilisation nedbrydes, så  hun kan tage hendes offerrolle med sig, tilbage til "kødgryderne".
[...] Selvhadet, hos kvinder og feminiserede mænd, har så fast et tag, at ikke før alt er lang i ruin, kan der blive mulighed for forandring.
[...] De private virksomheder/og de danske mænd har været grundlag for beskæftigelse, velfærd, fred, civilisation. Kompetancer vi tager med os, ud - i friheden.
Sidste mand slukker og lukker :)
Rene Hansen svarer:
Man skal ikke undervurdere kvindernes masochistiske tendenser. Især ikke hvis de står overfor en svag mand (som f.eks den feminiserede mand). Ham slår de helst på, mens de ønsker at få et klask i røven af alfahannen.
Oooog Martin Olsen igen:
[...] Den thailandske kvinde er også bevidst - i forhold til hvad hun selv ønsker - og bevidst i forhold til de vilkår hun ønsker for hendes børn.
Når den danske/vesteuropæiske mand er så attraktiv, for den thailandske kvinde, hænger det også sammen med at, som det klart viser sig, at hendes børn gives langt bedre vilkår for at få sig et godt liv.
Og for kvinden selv - foruden at hun langt bedre bliver mødt i hende selv, som kvinde, af den danske/vesteuropæiske mand - er en dansk/vesteuropæisk mand et "prestige symbol" hun kan vise frem for veninderne (Lidt som når en dansk kvinde flasher hendes nye botox-læber/en lyserød Audi/den nye iPhone - for veninderne) [...]
Det er en skam at Maskulin Modstand ikke er aktiv længere ♥