fredag den 14. september 2012

KVINFO skriver alrdig postivt om ting der ikke kan bevises :(

Dette er en hjernescanning af en, der er
ordblind. Først da jeg havde sat billedet
ind ramte ironien mig.
Det nyeste indlæg på MANFO hedder "KVINFO: Australsk forsker: Hjerneforskning beviser ikke kønsforskelle". Som I måske kan regne ud handler det om, at hjerneforskning ikke beviser kønsforskelle.

MANFOs artikel linker til denne nyhed på KVINFO, som handler om at hjerneforskning ikke beviser kønsforskelle. Jeg kan anbefale at man læser hele historien, KVINFO henviser til. Den er på norsk og er ganske interessant.


Det vigtige nævnes dog i KVINFOs uddrag:
Når hjerneforskning præsenteres som bevis for medfødte, uforanderlige kønsforskelle, gentages fortidens fejltagelser. Teknologien er der endnu ikke, så det kan bevises eller modbevises, at mænd og kvinder er født med forskellige hjerner, siger den australske psykolog Cordelia Fine.
Så vi kan altså endnu ikke tilskrive kønsforskelle noget neurologisk, eller, som KVINFO skriver det: Hjerneforskning beviser ikke kønsforskelle. Hvad siger MANFO til det?

Nok engang viderebringer kvinder en socialkonstruktivistisk tilgang til køn, hvor man nægter biologiske kønsforskelle. Jeg har ALRDIG set en postiv henvisning eller artikel på Kvinfo om, at der er biologiske forskelle på kønnene. 
Som jeg længe har hævdet, er Kvinfo ekstremt ensidige.
Lad os lige tage den én gang til. MANFO kritiserer KVINFO for ikke at skrive positivt om, at kønsforskelle skal findes i hjernen—i det selvsamme indlæg hvor der linkes til en artikel hvori der står, at vi endnu ikke kan vide om kønsforskelle kan findes i hjernen.

Jeg tror lige vi skal have den én gang til for lige at lade det synke lidt dybere ind:

MANFO vil have at KVINFO skal skrive positivt om noget, vi ikke ved noget om. Noget en kvinde der har skrevet to bøger om neurovidenskab forklarer, at vi ikke har noget bevis for.

Og så lige en tredje gang for de tungnemme: I artiklen "Hjerneforskning beviser ikke kønsforskelle" brokker Lennart Kiil sig over, at KVINFO ikke skriver nok om at hjerneforskning beviser kønsforskelle.

KVINFOs ensidighed har i sandhed nået nye højder.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar