Vesten mangler gravide 13-årige!

Videnskabeligt!

Okay, det går ikke så stærkt med indlæggene lige nu—endnu en gang skriver jeg om et debatindlæg næsten en måned efter, det er udgivet. Sådan må det være.

I dag er det første gang, vi rigtig tager fat på Folkets Avis, som, lidt firkantet sagt, tager MANFOs beundringsværdige tilgang til kønsspørgsmål og breder den ud til mange andre emner.

Vores rejse til Folkets Avis bringer os denne gang til en anmeldelse af bogen Det Moderløse Samfund, skrevet af Niels Arbøl. Anmeldelsens forfatter—og vores gamle ven!—Lennart Kiil giver bogen seks stjerner og kalder den "en fremragende bog af den kaliber, vi kun ser en gang hvert årti", så det må være hot stuff. Det passer meget fint ind på tidslinjen: Det Moderløse Samfund udkom i 2013, lige omkring ti år efter Kåre Fogs To køn - tre sandheder.

Denne gang er det da også en reaktionær biolog, der har bevæget sig ud i såkaldt kulturkritik (og ligesom Kåre Fog måtte oprette sit eget forlag, da ingen ville udgive hans shitty bog, er Det Moderløse Samfund da også udgivet på Arbøls eget forlag, Queenswood).

Hvor det hos Fog i høj grad handlede om, at kvinder ikke gider bolle, er problemet i vore dage åbenbart blandt andet, at kvinder ganske vist boller, men ikke føder nok børn. Som vi ser i anmeldelsen:

At kvinder i dag i massivt omfang - i Danmark mere end snart noget andet sted i verden - er mere eller mindre tvunget til at deltage på arbejdsmarkedet på fuld tid anses almindeligvis som et ubetinget gode, men også denne forestilling udstilles for det bedrag, den er. Konsekvenserne i form af stress, depression, forliste ægteskaber og ulykkelige børn med diverse diagnoser kan ikke benægtes - og det grundlæggende problem ikke løses med stadig mere medicinering.

Så, you know, det er ikke så meget det fucked up arbejdsmarked, der er problemet, men at kvinderne har bevæget sig derud. Det fører til en nedvurdering af moderskabet, hvilket fører til lavere fødselstal, hvilket fører til Ragnarok og så videre. Sådan en analyse fortjener med sikkerhed seks stjerner.

Men tag ikke mit eller Lennarts ord for det! I sommer skrev Niels Arbøl selv et indlæg på Folkets avis. Lad os se, hvorfor moderskabet er i krise! Her er et par af punkterne (det bør nævnes, at Arbøl her kun taler om ciskvinder—når det kommer til naturvidenskabelig kulturkritik er alle, der ikke passer ind i kønsbinariteten, åbenbart ikke så spændende):

1. Fødselsraten har i flere årtier ligget under reproduktionsniveauet, således at befolkningerne i Vesten ikke kan reproducere sig selv, og befolkningstallet går tilbage. En hypotetisk computerberegning, foretaget af det britiske magasin The Prospect, har vist, at hvis den lave fødselsrate fortsætter som hidtil, vil den sidste europæer dø i år 2960.

4. Adskillelsen af sex og forplantning er blevet konsekvent gennemført ved hjælp af p-pillen og reagensglasbefrugtning (IVF). IVF har åbnet op for anvendelser, der ligger langt uden for det elementære ønske om at få et barn.

5. Antallet af aborter fortsætter på højt niveau. Omkring en tredjedel af alle kvinder i Vesten får foretaget en eller flere aborter, og blandt teenagere ligger abortraten over fødselsraten.

7. Der er sket en markant stigning i antallet af småbørnsmødre, der bruger størstedelen af dagtimerne på deres arbejde og karriere frem for at passe deres børn. Og det på trods af at dette arbejde ofte påfører dem en betydelig stresspåvirkning.

Jeg kan ikke tale for Arbøl, men jeg synes i hvert fald selv, det er et problem, at kvinder vil arbejde, og at teenagere ikke får børn. Vi uddør med sikkerhed om 850 år.

Kvinder, og især mødre til små børn, har i alt for høj grad tilsidesat deres natur og identitet som mødre til fordel for karriere og arbejdsliv. Dette har ikke kunnet undgå at få en række alvorlige konsekvenser for mødre og børn i form af en nærmest epidemisk stigning i stressrelaterede fysiske og psykiske lidelser, hvilket også har belastet de offentlige udgifter i samfundet i betydelig grad.

Er det nu ikke kvinderne selv, der først og fremmest bærer ansvaret for hele denne udvikling?

Er det her et af de dér retoriske spørgsmål, der ender med "selvfølgelig ikke, kvinder må gøre, hvad de har lyst til"?

Hvis man forstår ansvar som et personligt begreb, som er relateret til de konkrete situationer, hvori et valg skal virkeliggøres, har kvinderne ganske givet det primære ansvar herfor. De har forståeligt nok påberåbt sig retten til at bestemme over deres egen krop og over de børn, de vil føde, og de har siden p-pillens fremkomst og retten til abort haft midlerne til selv at bestemme. Hvem andre end kvinderne selv, kunne man spørge, har derfor ansvaret for det faldende fødselstal, for udsættelsen af fødsler til en stadig senere alder eller for at fravælge børn i det hele taget? Hvem andre end kvinderne selv tager beslutningen om abort eller afgør, om et foster med eller uden fejl skal bringes til verden?

Hm. Guess not. Det ér måske kvindernes skyld, at børn bliver stressede, bare fordi mor vil lege businesswoman med de voksne? Kan mændene så ikke hjælpe?

Måske har mange kvinder selv følt, at svaret kunne føre i den retning, men ofte afværger de konflikten mellem arbejde og familie lynhurtigt i form af et modspørgsmål: ”Er det måske ikke lige så meget mændenes ansvar?” Når kvinder drejer diskussionen over i denne retning, er det ikke, fordi de tror, at det er særligt realistisk hvis fædrene skulle lave en saltomortale og overtage mødrenes plads i familien. Snarere er det for at standse enhver diskussion og overvejelse, der kunne indebære, at kvinderne igen ville give prioritet til det at være mødre, i al fald så længe der er små børn.

[...] Det er derfor ikke manden, der skal forklare, hvorfor han prioriterer sit arbejde frem for den nære familieomsorg, for det har han hele tiden gjort. Det er kvinderne, der skal forklare hvorfor de i dag prioriterer deres erhvervsarbejde højere end familien.

Man kan sige meget om Niels Arbøl, men han lægger ikke fingrene imellem. Vi mænd er gode nok ♥

Men ret skal være ret. Arbøl fortæller, at det ikke giver mening at give kvinder skylden for manglen på smukke, hvide børn—ikke så meget fordi det ikke er kvindernes skyld, men fordi det ikke nytter noget at skændes om, hvis skyld, det er. Der er børn, der skal fødes, dammit!

Det vil i al fald være meningsløst at tale om kvindens ansvar i betydningen skyld, der er den mest unyttige følelse af alle, når den pålægges andre mennesker. Når vi taler om ansvar, ligger der heri udelukkende en konstatering og anerkendelse af det særlige privilegium kvinden har – at kunne føde børn og have den primære betydning for deres opdragelse. I dag opfatter mange unge karrierebevidste kvinder ganske vist ikke moderskabet som et privilegium, men det kunne i så fald skyldes, at kulturen er blevet afsporet og har ført kvinderne på afveje.

Og det er kulturen, der er den sande skurk. Vores konstante overforbrug har ikke kun medført katastrofale klimaforandringer, det er i dag også nødvendigt med to udearbejdende forældre, hvis man vil have børn. I hvert fald hvis man er som nutidens grådige unge mennesker og gerne vil have "en stabil økonomi", ikke vil "sidde i gæld hele livet"og måske endda "bo i et hus".

For en familie betyder køb af hus som hovedregel, at begge forældre er nødt til at arbejde på fuld tid, og moderen må tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt, efter at barselsorloven er overstået. På den måde går de enkelte borgeres konsumering af velfærd hånd i hånd med den ideologisk bestemte nordiske velfærds-model, der vil have mødrene ud på arbejdsmarkedet i lige så høj grad som fædrene, mens deres børn bliver passet i daginstitution størstedelen af dagen.

Med de materielle forventninger, som unge mennesker har i dag, er det ikke så mærkeligt, at tanken om moderskab glider i baggrunden. Dertil kommer, at stærke bestræbelser i dagens samfund og en rabiat feminisme er i gang med at udviske de biologiske kønsforskelle, således at kvinderne mener sig berettigede til at glemme alt om moderskab – men det er en helt anden historie.

MENER SIG BERETTIGEDE TIL AT GLEMME ALT OM MODERSKAB. Niels Arbøl ser ikke kvinder som fucking mennesker, men som fremtidige inkubatorer og børneplejere. Gæt hvem der skal bestemme, om man skal være gravid og have et barn? Én selv!

Apropos "anden historie": Arbøl skrev et næsten identisk indlæg i Information, hvilket forståeligt nok blev kritiseret af Anna von Sperling. Arbøl tog til genmæle, blandt andet med informationen om, at det er manglen på gravide 18-årige, der er skyld i det høje antal tilfælde af brystkræft. But here's the real kicker:

Det kan dog ikke diskuteres, at kvinder, der bliver frugtbare som 13-årige, men venter med at få børn til 35-års alderen, undertrykker deres reproduktive system i hele 22 år.

Appetitligt!

Måske mener Niels Arbøl bare, at det er et biologisk faktum: når ciskvinder er 35, har de været frugtbare i 22 år. Men i betragtning af, at det åbenbart er et samfundsproblem i hans øjne, at teenagere føder færre børn, end de aborterer, er det da muligt, at han gerne så lidt flere gravide teenagepiger i bybilledet. Efterhånden kommer børn også tidligere og tidligere i puberteten—hvis vi er heldige, kan vi begynde at bringe børn til verden allerede når pigerne er ni ♥

Jeg kan heller ikke lade være med at bide mærke i, at Arbøl primært problematiserer det faldende fødselstal i vesten. Generelt er verdens befolkning jo stigende, og vi har en forholdsvis solid indvandring til vestlige lande, så måske er det i virkeligheden sunde, hvide bebser, verden har brug for flere af?

So yeah, det er nogenlunde, hvad vi møder i Arbøls Det Moderløse Samfund. Det er ikke svært at se, hvorfor den appellerer til MANF—æh, Folkets Avis: Et verdenssyn, der hører 50'erne til og dehumaniserer kvinder, præsenteres som ikke alene sundt for individet, men som absolut centralt for den vestlige civilisations overlevelse. Det er sgu svært at erklære sig uenig i. Som Lennart Kiil beskriver det i anmeldelsen:

Alle, der har bare en lille smule interesse for Danmarks fremtid, bør læse bogen. Den behandler bedre end nogen anden den kommende tids største udfordringer.

Mandfjols-panelet uddeler seks ud af seks feminiserede heteromænd. ♂♂♂♂♂♂

Her Body, My Choice, episode 2: Lesbiske parasitter og griske bitches

Satans kællinger. De er da ligeglade med børnene, de vil bare leve fedt
på de mange millioner, staten betaler dem for at kneppe rundt.

Billedet har Jesper i øvrigt skaffet fra det altid misogyne avoiceformen.com ♥

Vi skal se på resten af Jesper Kristensens indlæg om, hvor rædselsfuldt det er, at kvinder slet ikke tager nok ansvar i forhold til, at det kun er dem, der kan få aborter.

For en gangs skyld lægger vi ud med noget fra MANFO, der ikke er løgn (bare rolig, det varer ikke længe):

Tager man på fertilitetsklinik er sagen lidt mere kompliceret, især hvis man medbringer sin egen sæd:

“Heteroseksuelt par: da det kommende barn i dette tilfælde har en far (manden skal påtage sig faderskabet for barnet) har donor ingen forpligtelser over for det kommende barn. Donor må ikke være nært beslægtet med kvinden, da det øger risikoen for arvelige sygdomme hos barnet.”

“Lesbisk par eller singlekvinde: donor skal påtage sig faderskabet til barnet. Det betyder at han skal betale børnepenge og at barnet bliver arveberettiget efter ham. Donor må ikke være nært beslægtet med kvinden, da det øger risikoen for arvelige sygdomme hos barnet.” (min fremhævelse)

Går man uden om fertilitetsklinikken som agent, vil man befinde sig i samme situation som det lesbiske scenarie.

Jesper Kristensen har ret: Ved brug af en dedikeret donor skal der ifølge nuværende lovgivning være en far. Om vedkommende rent faktisk er faderen er underordnet, bare han er en mand. Åbenbart har lesbiske ikke lov at være et forældrepar alene—der skal lige en mand med ind over. Er det uretfærdigt, også over for mænd? Ja, helt vildt. Men der er vist ikke nogen, der reelt hopper på, at det skulle være udtryk for favorisering af kvinder.

Mange kender givetvis også scenariet, hvor en venlig mand donerer en kop sæd til et lesbisk par, og så klarer de selve befrugtningen selv. Jeg har ikke umiddelbart kunnet finde eksempler på, at danske lesbiske på egen hånd har fået et barn på denne måde og samtidig er løbet ind i de problemer vi kender ude fra verden. I Sverige er en mand f.eks. blevet dømt til at betale børnepenge til de lesbiske parasitter.

???

Mangen en mand har sikkert gjort sit håndarbejde i den gode sags tjeneste i tillid til, at de lesbiske kvinder kender begreber som grænser, ansvar, moral og retfærdighed.

Men som alle ved, bør man ikke stole på de lesbiske.

Det har ofte vist sig, at det ikke var nogen Lady de fik placeret på piedestalen, men en rovgrisk kvinde, der alene anser manden for at være en pengemaskine. Det - og så uvidenhed om de partiske love.

Så mine herrer, pas på de lesbiske rovflåter. De suger ikke blod, men sæd! ...Og penge. Hele 600 kr. om måneden.

Ret skal dog være ret: Jesper Kristensen er ikke homofob. Det er sandsynligvis kun lesbiske, han ikke kan li'.

Hvordan foreslår Jesper så, at vi løser det mere eller mindre ikke-eksisterende problem?

Mit forslag er først og fremmest en nødvendig tilføjelse til mottoet “My Mind, My Body, My Choice”. Nemlig ved at tilføje et “Mit Ansvar”. Den del er i dag fraværende, og kvinder kan opføre sig så manipulerende, løgnagtigt og ansvarsløse som de vil. Porten til misbrug er åbnet på vid gab, og de mest foragtelige kvinder står i kø for at udnytte situationen.

Hvad siger du? Nej, på MANFO ææææælsker de kvinder!

Jeg tror måske i øvrigt, at Jesper mente "Helvede" i stedet for "misbrug", men det er nok bare mig.

Kvinder kan ikke fortsætte med at have den nuværende løsning. Specielt ikke i disse ligestillingstider. Kvinderne må acceptere en af disse to løsninger i en eller anden form:

Tag en dyb indånding, folkens...

1. En løsning er at kvinden accepterer, at manden får ligeværdig indflydelse på sin egen reproduktion og kan kræve abort - eller måske også forbyde kvinden at få abort. Det ville være en vetoret næsten magen til den kvinden har i dag, da han naturligvis bør have ligeså meget indflydelse på sin reproduktion som kvinden har på sin egen. Denne løsning vil højst sandsynligt være uspiselig til trods for at ingen kvinder - endsige deres selvbestaltede fortalere: feministerne - i dag brokker sig over deres egen vetoret. Det er tillige upraktisk, da et demokrati med to personer kan ende i en uløselig situation. Der findes også en meget stærk holdning i feministiske kredse, som kræver at “regeringen holder sig ude af min livmoder”. Abort er da også en procedure, der ikke er helt triviel - og samtidig uden biologisk parallel hos mænd. Der er vi klart ulige indrettet. Vi mennesker har også typisk - abortmodstandere og omvendt - en partiskhed til fordel for livet. 

AAAAAAAAAAAARGH

Jeg tror lige, vi er nødt til at tage den igen: Ifølge Jesper Kristensen er ligeværdig indflydelse for manden = at kunne kræve eller forbyde at kvinden får en abort. Derudover undrer han sig over, at ingen kvinder brokker sig over, at de kan få en abort.

Ved manden overhovedet, hvad han skriver, eller klasker han bare lemmet lidt rundt på tastaturet i håb om, at der kommer en artikel ud af det?

Nå. I det mindste indrømmer han, at det ville være en "upraktisk" løsning. Er det fordi det er en helt sindssyg idé at give nogen bestemmelsesret over et andet menneskes krop? Eller fordi det i virkeligheden ikke handler om "indflydelse på sin egen reproduktion", men om selv at bestemme, om ens krop skal være en inkubator i ni måneder?

Niks! Det er fordi 1) "et demokrati med to personer kan ende i en uløselig situation" (no shit, Sherlock!) og 2) feministerne siger, vi ikke må :'(

Heldigvis har Jesper en alternativ løsning:

2. Den mere rimelige og praktiske løsning er, at kvinderne må hanke op og komme ind i det 21. århundrede og lære at tage det fulde ansvar for deres egne ensidige handlinger.

Nårh, du mener al den ensidige sex, som det kun er kvinden, der har haft?

Det er en ensidig handling, når en kvinde uden at rådføre sig med faderen gennemfører en graviditet. Det gælder uanset om det var en “ups”, sprængt kondom eller om kvinden har bedraget ham for at blive gravid. Mænd ville til nød kunne acceptere, at kvinden ensidigt traf valget om at gennemføre graviditeten, hvis hun også bar det ensidige ansvar bagefter. Det er ubestrideligt, at en kvinde, der “går selv”, har meldt sig ud af fællesskabet med manden og derfor ikke kan kræve noget af ham!

Tror lige vi er nødt til at gentage det: Den store uretfærdighed, som ingen mand bør lide, er at betale 1200 kr (600 efter skat) til sit eget fucking barn.

Altså er løsningen her, at kvinden - uanset hvordan hun har fået fat i arveanlæggene fra manden - kan vælge at bære barnet frem til fødsel, men at hun så også frasiger sig retten til mandens penge! Hvis hun vil selv, så må hun også selv bære byrden. Fratag dertil tåbelige, offentlige tilskud, der alene ansporer til uansvarlighed.

Ja! Fjern tilskuddene! Det er jo ikke, fordi enlige mødre bruger de der penge til noget.

Skal der være rimelighed i tingene er det nødvendigt at pligter, rettigheder og ansvar følges ad.

Ved du hvad, jeg tror bare, jeg gentager mig selv fra forrige indlæg: Som kvinde kan man simpelthen ikke frasige sig forældreansvaret. Uanset om man får en abort, beholder barnet eller vælger at bortadoptere det, så har man taget et ansvar i forhold til sin graviditet. Mænd har til gengæld mulighed for at frasige sig pretty much ethvert andet ansvar end det økonomiske, som 1) er der af en grund og 2) kvinden altså også har.

Det nytter ikke at fortsætte som vi gør nu, hvor manden efter udløsning mister alle rettigheder og enhver indflydelse, men samtidig kan få rettet en pistol for panden af staten, som tager hans penge for et barn han aldrig har ønsket sig og næppe kommer til at se. Kvinder bryster sig af at kunne selv, og pressen overflyder med historier om kvindernes absolutte overlegenhed og omstillingsevne til det moderne samfund.

Stop! Det flyder over! Én artikel, aaaaargh!

Det meste af tiden handler historierne godt om, hvor overlegne kvinder er, i virkeligheden om at det er helt vildt synd for mændene. Især at det er helt vildt synd for mændene, at kvinder selv må vælge hvem, de har sex med, men lad nu det ligge.

Måske er tiden inde til, at kvinderne holder op med at løbe til Big Sugar Daddy og selv tager et ansvar?

Sjovt du siger det, Jesper! Der er nemlig en måde at indføre dit "manden kan fraskrive sig ethvert ansvar"-koncept på. Hvis staten overtager betalingen af børnebidrag for alle, selv de, der gerne vil betale, så ville det ikke betyde andet, end at man fraskriver sig retten til forældremyndighed og alle de andre rettigheder, der normalt følger med at være forælder. Du ved, som rigtige mænd ville gøre det. Men på en eller anden måde tror jeg ikke, det falder i Team MANFOs smag.

Så bring ligestillingsdebatten ind i det 21. århundrede og sig næste gang:

My Mind

My Body

My Choice

My Responsibility

Hmm. Måske. Skrævlingen har et bedre bud:

Her Body, My Choice, episode 1: Hvad med MÆNDENE?

Kælling!

Vi har allerede set, at MANFOs Jesper Kristensen har et noget afslappet forhold til sandheden, og at der er en vis korrelation mellem at synes, det er megauretfærdigt, at det kun er (cis)kvinder, der kan få aborter, og at være helt vildt usympatisk.

Hvad med en lækker 2-i-1-pakke?

I vores moderne kultur rangerer individet højt, og der findes et feministisk motto: “My Mind, My Body, My Choice!”. Det er et motto de fleste givetvis er sympatiske overfor, men udførslen efterlader en del at ønske.

[...] Det er i særdeleshed et problem, at rettigheder, pligter og ansvar i dag er afkoblede. Eller rettere at ansvar og rettigheder hvad angår reproduktive rettigheder afkoblet ensidigt for kvinderne.

Bid mærke i dén. Det er nemlig Jespers primære pointe i hele artiklen, hvor hjælpeløst den end er formuleret.

Hvad er Jespers argumentation for dette?

I livets fleste sammenhænge, fungerer det sådan, at man kan stilles til ansvar. Det er dog altid underforstået, at med ansvaret følger indflydelse.

Hvem af os ville f.eks. finde det retfærdigt, hvis vi kunne stilles til ansvar for Legos årsregnskab, hvis vi på ingen måde har nogen indflydelse på regnskabet? 

Se, allerede hér begynder det så småt at gå ned af bakke (men bare rolig, det bliver værre). Tydeligvis har Jesper aldrig set eller læst Spiderman, for så ville han vide, at det ikke er sådan, kausaliteten hænger sammen. I ved: "with great power comes great responsibility".

Uncle Ben knows what's up.

Peter Parker fik ikke sine crazy edderkoppekræfter, fordi han besluttede at redde sin by fra diverse psykopater. Først blev han bidt af den radioaktive edderkop (og undgik på en eller anden måde at dø), og så fik han ansvaret for at tæve forbrydere.
Nogle gange kommer ansvar og superkræfter samtidig. For eksempel har Buffy Summers altid været atletisk og sej, og hun har altid været Vampyrjægeren, også selv om hun ikke altid har villet påtage sig ansvaret for at beskytte Sunnydale. Either way, at sige "det er dog altid underforstået, at med ansvaret følger indflydelse" er vist en omgang prut.

Men okay, lad os se, hvordan Jesper Kristensen argumenterer for det. Han har nemlig lavet et fint skema:

Lad os skematisk se på mænd og kvinders rettigheder, ansvar, pligter og indflydelse, når det drejer sig om reproduktion.

Skema tyvstjålet fra MANFO.

Mens Jesper i sit skema ganske vist har ret i, at (cis)mænd ikke kan blive gravide, få aborter eller tage fortrydelsespiller, så er dette skema altså noget misvisende. Mere om det senere.

Det tager to at have sex, og her har begge køn et ansvar og de kan også påvirke situationen, f.eks. ved ikke at have sex. Begge køn har også adgang til prævention, så der står begge køn stadig lige.

Så langt så godt.

Selve graviditeten er noget, der pr. definition sker for en kvinde. Dette er ren biologi. Det er bare sådan.

True!

Når kvinden først er gravid, så har hun stadig muligheder for at styre sin reproduktion. Det kan ske meget tidligt med en fortrydelsespille, der skaber en ekstremt tidligt “abort”. Pillerne i håndkøb skal helst tages inden 12 timer efter det ubeskyttede samleje, men pillen virker op til 72 timer efter (3 dage). De receptpligtige piller virker op til 120 timer efter (5 dage).

Overskrides selv denne tidsfrist kan kvinden frit vælge abort indtil 12. uge efter undfangelsen.

 Ja...

På ingen af disse områder har manden nogen indflydelse, ud over at han naturligvis kan forsøge at argumentere for sin sag. Det er alene kvindens ret at foretage dette valg. En mand kan ikke (lovligt) tvinge en kvinde til at tage en fortrydelsespille eller gennemgå en abort.

Hey, whoa, hold up, cowboy! Hvad blev der af "Dette er ren biologi. Det er bare sådan."?

I have a bad feeling about this...

Selv når kvinden gennemfører graviditeten har hun efterfølgende muligheden for ensidigt at vælge bortadoption og dermed frasige sig forældreansvaret. Selv en umyndig kvinde har dette valg ( http://www.rettentilliv.dk/for-studerende/stoette-og-hjaelp/ ):

“Når man bliver mor, får man automatisk forældremyndigheden over sit barn. En pige under 18 år skal altså ikke have sine egne forældre til at godkende beslutning om bortadoption. Barnets far har ikke automatisk forældremyndighed - og dermed indflydelse på beslutningen - medmindre han er gift med barnets mor. ”

Det er de ordnede, velregulerede løsninger.

Brugte Jesper Kristensen lige en anti-abort-side som kilde?

Ja. Ja, det gjorde han. Charmetrold ♥

Det er ikke engang fordi de har ret derinde på Retten Til Liv. Ægteskab er ikke den eneste måde at give faderen forældremyndighed på. Lad os se hvad forældreansvarsloven siger:

§ 7. Forældre, der ikke er gift med hinanden, har fælles forældremyndighed, hvis

1) de efter børnelovens § 2, stk. 1, § 14, stk. 1 eller 3, eller § 19, jf. § 14, stk. 1 eller 3, har afgivet erklæring om, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet, eller

2) de har indgået aftale om fælles forældremyndighed efter § 9.

Stk. 2. Dette gælder dog ikke, hvis erklæringen i stk. 1, nr. 1, er afgivet, uden at betingelserne i retsplejelovens § 448 f for her i landet at behandle spørgsmålet om forældremyndighed er opfyldt.

Stk. 3. Anses en mand for far til barnet ifølge anerkendelse eller dom, har forældrene fælles forældremyndighed, hvis de har eller har haft fælles folkeregisteradresse inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel.

Stk. 4. I andre tilfælde end nævnt i stk. 1-3 har moderen forældremyndigheden alene.

Paragraf 9 lyder i øvrigt:

§ 9. Forældre kan aftale, at de skal have fælles forældremyndighed. Aftalen skal anmeldes til statsforvaltningen for at være gyldig. Er en sag om forældremyndighed indbragt for retten, kan anmeldelse ske hertil.

In other words: Hvis du som mand gerne vil have forældremyndighed, og dermed indflydelse på, om dit barn skal bortadopteres, så kan du sagtens få det. Du risikerer selvfølgelig at ende med ungen alene, hvis du absolut vil forhindre din partner i at bortadoptere barnet, men hey, sådan er det med det dersens "ansvar".

Apropos ansvar:

Skemaet viser generelt, at mandens indflydelse bortfalder, når kvinden først er gravid. Som tingene er indrettet i dag, så er mandens ansvar dog i praksis til stede hele tiden. Manden kan være 100% uenig i at blive far, men bordet fanger, hvis kvindens ensidige beslutning er at bære barnet til fødsel og angive manden som fader. Det gælder for så vidt også, selv om kvinden har løjet og bedraget sig til at blive gravid. Man må håbe hans orgasme var god, for alt derefter er russisk roulette.

Jeg tror, der er noget, Jesper Kristensen ikke har forstået. Mener han, at kvinders ansvar (uh, det er sjovt at bruge fed skrift!) forsvinder på et eller andet tidspunkt? Eller at de har for lidt ansvar i forhold til mænd?

I og med, at graviditeten foregår i kvindens krop, så vejer ansvar og omkostninger altså bare dét tungere hos kvinder. Det er ikke manden, der får morgenkvalme, humørsvingninger eller en mystisk lyst til syltede agurker med chokoladeovertræk, og det er ikke manden, der lider et fysisk tab ved en abort. Det er heller ikke manden, der har ansvar for ikke at indtage alkohol, ikke at ryge, og at spise ordentligt.

Derfor fungerer skemaet heller ikke. Som kvinde kan man simpelthen ikke frasige sig forældreansvaret. Uanset om man får en abort, beholder barnet eller vælger at bortadoptere det, så har man taget et ansvar i forhold til sin graviditet. Mænd har til gengæld mulighed for at frasige sig pretty much ethvert andet ansvar end det økonomiske, som 1) er der af en grund og 2) kvinden altså også har.

Der er selvfølgelig også hele det der med, you know, at barnet skal passes de næste 18 år. Men det gælder nok ikke som ansvar. Det koster trods alt ikke penge. Eller hvordan er det nu, det er?

Nå. Hvilken indflydelse har så ført til denne ansvarsfordeling?

Well, der var vist ikke nogen, der tvang den kære mand til at have sex. Man har altså haft indflydelse på, om der overhovedet skulle være mulighed for en graviditet eller ej. Jesper har ret: Efter du har ejakuleret, har du ikke så voldsomt meget at skulle have sagt, men kom ikke og sig, at det er dig, der har trukket det korteste strå.

Og kan vi så ikke lige få på det rene, at dét, Jesper Kristensen ser som det frygtelige ansvar, der bliver kastet på mænds skuldre, er at betale penge til sit eget barn? Jesus.

Det har været lidt småt med kvindehadet indtil videre. Kan vi ikke gøre noget ved det?

Det kan vi da!

Løgn og bedrag fra en kvindes side i sådanne sager er ikke et sjældent fænomen. Ifølge en undersøgelse blandt 5000 kvinder var resultatet at hele 42% af kvinderne om nødvendigt ville lyve om at bruge prævention for at blive gravide. Uanset partnerens holdning! Kære mand, sidder du lige nu med en kold rislen ned af ryggen? Godt!

42 procent! Hold da helt kæft, det lyder helt sindssygt. Hvad er Jespers kilde? Hvad står der her—"Do Women Really Want a Male Birth Control Pill?"

Hmm... Det lyder ikke umiddelbart helt objektivt, men lad os da se, hvad der står:

[...]the National Scruples and Lies Survey 2004 polled 5,000 women in the United Kingdom for That’s Life! magazine. According to that survey, 42% of women claim they would lie about contraception in order to get pregnant, regardless of the wishes of their partners.

The National Scruples and Lies Survey.. Hm, det lyder godt nok ikke videre officielt. Lad os prøve at Google det...

Nå, det fik vi ikke så meget ud af. De fleste af resultaterne er fra vrede bloggere, flere af dem kvindefjendske. Hvad jeg især bider mærke i er en sælsom mangel på links til, you know, selve undersøgelsen.

Det er der måske en grund til:

[...]the poll was not conducted by a psychology unit at a reputable university, or even an investigative journalist at a broadsheet. It was a tick-box survey of readers of That’s Life magazine. If you’re not familiar with That’s Life, it’s one of those printed-on-tissue-paper 69p weeklies you find in doctors’ waiting rooms. This is their current cover.

That's right. MANFOs videnskabelige kilde er et spørgeskema fra et tabloidmagasin. Er det bare mig, eller virker Jesper Kristensen lidt for ivrig efter at hoppe på den for at kunne dæmonisere kvinder? Jeg sidder ganske rigtigt med en kold rislen ned ad ryggen.

Nå, med endnu et datapunkt i vores "MANFO-kan-ikke-finde-ud-af-det-der-med-kilder"-kurve vil jeg holde for i dag. Glæd jer til endnu et kapitel i sagaen ♥

Knivdiller: godt! Bøsser: skidt!

Neeeej, ad! Det er unaturligt! Få det væk!

Hvis der er nogen, der er glade for kernefamilien (ud over Selsingerne, MANFO og alle vores andre gode venner, that is), så er det Dansk Folkeparti. Pia Kjærsgaard mener, at Det Radikale Venstres angreb på kernefamilien bliver det største etiske dilemma her i 2013. I samme artikel udtaler hun:

[...] endelig er det godt, at homoseksuelle kan indgå registreret partnerskab og få en kirkelig velsignelse, men et egentligt ægteskab skal være for en mand og kvinde.

You go, girl ♥

Nå. Det er faktisk ikke Pia, vi skal tale om, men en af hendes partifæller, som i Metroxpress har skrevet om, at familieværdier skal på dagsordenen igen. Hun hedder Mette Hjermind Dencker, og hun har en skarp tnge. Det står der i hvert fald i overskriften.

Jeg elsker en kvinde, der kan sætte et godt sæt parenteser.

Hvad har Mette Dencker så at sige om familien?

En han møder en hun. De bliver tiltrukket af hinanden. De slår sig ned sammen. De formerer sig. Sådan har det altid været, siden der var liv på jorden, i alle lande over hele verden og hos alle dyrearter i naturen. Det er skabelsen af liv.

...er du sikker?

Vi har talt lidt om andesex før, men måske skulle vi kigge lidt på nogle andre dyr? Bare sådan for selv at få syn for på hvor udbredt den familiestruktur egentlig er. Lad os springe de mange dyr over, der ikke opererer med han- og hunkøn og gå direkte til det sjove.

Hangiraffen klasker hungiraffen på bagdelen, så han kan smage på hendes tis, om hun har ægløsning. Ellers gider han nemlig ikke bolle. Selve samlejet varer ganske få sekunder, og så er hannen på vej ud for at have mere sex—sandsynligvis med en hangiraf, for omkring 90% af girafsex er dude-on-dude.

Han-væggelusen kunne teknisk set have sex med hunnen på den gode gamle penis-i-skede-måde, men i stedet spidder hannen sin mage i maven med sin kniv-pik (jeg sværger, det er ikke noget jeg finder på!), og sæden rejser så rundt i hunnens blod indtil den når æggestokkene. Herefter kan hannen rende rundt og have mere sex (det forekommer, at han springer på en anden han-væggelus), mens hunnen er alene og lægger et par æg om dagen, hver dag, indtil hun dør.

Hos elefanterne er der typisk flere hunner tilknyttet en enkelt han, som kan være så skræmmende, når han er i parringstid (hvilket han markerer ved at pisse på sig selv), at elefantkøerne må beskytte de yngre hunner. Nå ja, både hanner og hunner fyrer den også gerne af med deres eget køn. Det meste af tiden render hannerne dog rundt for sig selv.

Og så er der den almindelige huskat. Det hænder tit, at adskillige hankatte parrer sig med hunnen i træk (hankattens penis har i øvrigt ca. 150 modhager!!!), og da hunnens æg kan befrugtes af flere hanners sæd på én gang, er det ikke unormalt, at killinger i et kuld har flere forskellige fædre.

Hvordan var det nu igen med skabelsen af liv?

Hos os mennesker bliver vi sammen med flokken, og vores børn er først klar til at kunne klare sig selv, når de er 18 år. Det er naturen.

Okay, det er rigtigt nok at mennesker generelt bliver i flokke (omend den "naturlige" sammensætning af disse er meget omdiskuteret). Men at man fra naturens side først er selvstændig som 18-årig... er du sikker, Mette Dencker? Min mor flyttede hjemmefra som 17-årig, og vi skal ikke ret langt tilbage i historien før man blev anset som værende gammel nok til at klare sig selv når man fyldte 13.

Generelt er det med at man skal være 18 for at blive set som voksen en ret ny og ret vestlig konstruktion (og hele ideen om "kalendere" og "år" er vist også noget kulturelt, har jeg ladet mig fortælle). Se her—i mange kulturer kan man som kvinde giftes væk som 15- eller 16-årig.

Hmmmmmmm.

Findes der børn, der flytter hjemmefra før de bliver 18? Findes der mennesker, hvis livsfælle er af samme køn? Findes der folk, der lever alene med deres børn? Findes der børn, der aldrig har mødt deres far, fordi de er skabt ved insemination? Findes der børn, der lever sammen med flere voksne? Svaret på alle spørgsmål er JA! Det findes i dagens Danmark. Er det naturligt? NEJ! Uanset hvor anerkendt, udbredt og normalt det bliver, vil det aldrig være naturligt at leve på en måde, der strider mod naturens orden.

Mette, vi har lige hørt om et dyr, der parrer sig ved at dolke hunnen i maven. Homoseksualitet er helt latterligt udbredt i naturen. Jeg tror ikke, du ved hvad, "naturens orden" egentlig er.

Mette Hjermind Dencker har været parterapeut og set mange familiekonstellationer i sin praksis. Men åbenbart er intet så godt som the real deal. Det gælder blandt andet også navne:

[Børnene bliver de store tabere, når] det er muligt at kalde sin pige for Gul Altan, og sin dreng for Fru Sok [...] Børn skal ikke være ofre for forældre, der får den tossede ide, netop at kalde deres barn for Offer.

Man kan også hedde Hampus, Fiv og Bitter. Det er åbenbart ikke et problem.

Det ville naturligvis heller ikke være Dansk Folkeparti, hvis der ikke var en lille smule brok over kønsneutrale børnehaver. Brok af den slags, der intet har at gøre med virkeligheden, det siger sig selv.

De skal heller ikke blive nægtet at gøre de ting, der hører deres køn til, og udforske sig selv, blot fordi nogen synes, det er in med kønsløse børnehaver.

Skal vi nu snakke om det igen? Der er ikke nogen der nægter piger at lege med kjoler og drenge at lege med biler lad nu være.

I år fremsætter Dansk Folkeparti sit samlede familieprogram. Noget tyder på, at homoseksuelle og enlige forældre ikke får så meget ud af det:

Det er ulykkeligt, at ende alene med et barn, og det er synd for de mennesker, der ikke kan få børn på naturlig vis. Og vi skal som samfund hjælpe dem, der havner i den ulykkelige situation. Men hvis man er to af samme køn eller kun en, så kan man ikke få børn. Og det, tror jeg på, der er en mening med.

Det var vist heller aldrig naturens hensigt, Mette, at du skulle sidde bekvemt i dit hjem og dele dine meninger med hele verden via et  gigantisk netværk af computere. Hvis du absolut vil leve helt naturligt, kan du så ikke hugge dit heterosexistiske, patriarkalske vrøvl ind i en klippevæg i stedet?

Tak ♥

Feminismen er afsløret!

Get used to it, girls!

Det er slut, tøser! Vi er afsløret! Begynd at lukke ned, vi er færdige her! Lonnie, hvis du lige piller stilladset n—

Hov! Hej, kære læser. Jeg så dig slet ikke. Ja, vi er altså lige midt i at lukke feminismen ned. Ser du, nu er det lykkedes os at holde løgnen om, at biologi ikke betyder noget for køn, kørende i et par årtier, men nu har tænketanken MANFO altså gennemskuet os. Lennart Kiil og Kåre Fog har på videnskabelig vis falsificeret feminismens regel om, at køn udelukkende er en social konstruktion.

Nej, haha, I'm totally messing with you. Det er der vist ikke ret mange, der tror længere. Til gengæld er det ret tydeligt, at Lennart Kiil nok ikke burde have bestået som videnskabsjournalist i sin tid.

Lad os starte med det, MANFO rent faktisk har forstået korrekt. Her er et billede, som jeg har lånt fra MANFOs artikel:

Klik for at forstørre.

MANFO forklarer grafen for os:

Det første, man skal holde sig for øje, når man læser grafen, er y-aksen. På y-aksen er tallet nul lig med kønsneutrale interesser, negative tal er lig med feminine interesser og positive tal er lig med maskuline interesser. Jo højere oppe på grafen, et punkt ligger, jo mere maskulin er interessen, og jo længere nede, et punkt ligger, jo mere feminin er interessen. Y-aksen går altså fra meget feminine interesser for neden til meget maskuline interesser for oven. På grafen er så plottet data fra en mængde børn, sådan at børn med maskuline interesser er plottet højt, og børn med feminine interesser er plottet lavt.

Nu står der godt nok "almindelige" drenge og piger. Der menes naturligvis kontrolgruppen. Mere om det senere.

Som det kan ses, er drenge- og pige-gruppen rimelig langt fra hinanden. Som tænketanken formulerer det:

Så den mest “pigede” dreng er stadig mere “drenget” end den mest “drengede” pige. Og den mest “drengede” pige er stadig mere “piget” end den mest “pigede” dreng. Vi finder altså en klokkeklar kønsforskel i interesser, hvor grupperne drenge og piger er tydeligt adskilte.

Så langt, så godt. Men hvordan ved vi, at det er biologisk funderet? Svaret skal findes hos AGS-drengene og -pigerne.

For grafen indeholder nemlig ikke kun data fra almindelige piger og drenge; den indeholder også data fra AGS piger [og drenge, omend der ikke er nogen statistisk signifikant forskel på dem og kontrolgruppen]. Det er piger, der i fostertilstanden har haft et - for piger - usædvanligt højt niveau af mandlige kønshormoner.

Bortset fra perioden i livmoderen ligner AGS-pigernene de almindelige piger. Samfundet kan altså ikke se forskel på almindelige piger og AGS-piger, og derfor vil en forskel mellem AGS-piger og almindelige piger ikke kunne forklares ved “forskelllige forventninger” til piger og drenge eller “traditionelle kønsroller” eller andre af de sædvanligvis af feminister fremførte årsagsforklaringer.

Okay, så det her er mere eller mindre rigtigt. Hormoner spiller tilsyneladende en rolle, når det kommer til interesser hos henholdsvis drenge og piger. Men i slutningen af afsnittet begynder Lennart at tale om feminister, og nu går det ned ad bakke.

Når forskelle i forventninger og opdragelse hermed er udelukkede som forklarende faktorer på den observerede forskel mellem AGS piger og almindelige piger, står vi tilbage med en biologisk forklaring, som også stemmer overens med den viden vi har. Den feministiske forklaring - der går på, at det er opdragelse og forventninger, der skaber forskellen - er rent faktisk falsificeret. Afvist af videnskaben.

Hørte I det? FALSIFICERET. AFVIST AF VIDENSKABEN.

Det er nemlig hormonorne, der styrer vores interesser. AGS-pigerne er - mentalt set - mere som drengene end som de almindelige piger, hvad interesser angår. De har drengehjerner, fordi deres hjerner i de kritiske udviklingsperioder i fostertilstanden er blevet maskuliniserede af rigelige mængder mandligt kønshormon, der næsten kan sammenlignes med de koncentrationer, drengehjerner udsættes for. [...] Dermed er den feministisk opfattelse, at kønsforskelle i interesser primært skyldes forskelle i forventninger og opdragelse, godt og grundigt tilbagevist.

GODT OG GRUNDIGT TILBAGEVIST. Ja, tag dén!

except no. Ved Lennart Kiil og Kåre Fog overhovedet, hvordan videnskab fungerer?

Ser I, jeg fik fingre i selve undersøgelsen, der skrives om. Ud over, at der intet står om "drengehjerner" (hvilket Lennart Kiil og Kåre Fog naturligvis ved i kraft af deres uddannelser), står der faktisk også noget meget interessant, som tænketanken glemte at nævne. CAH er engelsk for AGS.

[...] hormonally influenced behavioral predispositions may result in different social experiences [...] Because of their interest in certain activities, females with CAH may differ from typical girls by seeking out different environments (e.g., organized sports) and by responding differently to environments provided to them (e.g., a home computer).  These environments might act, in turn, to reinforce the initial interests and facilitate the development of specific skills (e.g., spatial visualization). In such cases, the social environment would act to exaggerate behavioral predispositions that are initially influenced by early hormones, but not to cause them.

Et citat mere:

The findings suggest that this sex difference [at kvinder er mindre tilbøjelige til at vælge job inden for videnskab og matematik] may be influenced by early hormones,

although further follow-up of females with CAH will be necessary to confirm this predicted relation. 

Og endelig:

It is important to note that androgen does not have to affect activities and interests through a direct mechanism. Hormones may affect interests indirectly, perhaps through an influence on mechanical skills, temperament, or sensory or perceptual preferences. For example, androgen may affect the reward value of moving stimuli, so that objects that move and have moving parts may be more rewarding to girls with CAH and to boys than to typical girls. This remains an important topic to explore. 

In sum, results from systematic studies of females with CAH indicate that exposure to moderately high levels of androgens early in development affects sextyped activities and interests, increasing male typical and reducing female-typical interests, beginning early in childhood and continuing at least into adolescence. It will be interesting to see whether these sex-atypical preferences continue into adulthood and whether they have implications for occupational choice. 

I øvrigt er der også et citat af undersøgelsens forfatter, Sheri Berenbaum, herfra, der er meget interessant:

In comparison with a control group of normal girls, those with CAH answered questions in a more masculine way. However, when compared with hormonally normal girls who identified as tomboys, they scored closer to typical girls. And few, says Berenbaum, actually identified as male.

Jam-jamen... biologi! Genetik! Hormooooooneeeeeeer!

Godt så. Lad os lige se, hvad vi kan få ud af at kigge på selve undersøgelsen frem for tænketankens udlægning (MANFO nævner andre kilder i slutningen, men tilsyneladende ikke i selve teksten, så vi holder os til den her):

• Gruppen af deltagende er relativt lille (92 personer), så en undersøgelse i større omfang ville være på sin plads.
• De deltagende var mellem 9 og 19 år gamle, og der er derfor ikke et ordentligt grundlag for at tale om voksne og deres interesser og valg (heriblandt ting som job og børn).
• Der er sandsynligvis ikke tale om medfødte præferencer, men prædisponering for visse præferencer.
• AGS-pigerne er mindre maskuline end hormontypiske "drengepiger".
• Forskerne bag undersøgelsen siger selv adskillige gange, at man liiiige skal klappe hesten, fordi emnet er så satans kompliceret.

Man smider ingredienserne i MANFO-gryden, boble, boble, boble—og voila! Feminismen er tilbagevist! Falsificeret så det klasker, siger jeg dig!

Men okay, lad os antage at tænketanken har ret, så ens interesser er bestemt af hormoner (men at der dog "er et lag ovenpå, hvor man kan justere lidt"). Selv da tager MANFO ganske meget fejl.

Det er de færreste feminister, der helt og aldeles vedkender sig socialkonstruktivismen. MANFOs beskrivelse af feminismen er vist noget af en stråmand (en situation vi aldrig har oplevet før!). Der er uden tvivl et par stykker, der ikke tror på hormoner og genetik, men mit indtryk er, at biologiens indflydelse på kønsspørgsmål generelt anerkendes. Hvad mange feminister og bl.a. tænketanken MANFO er uenige om er 1) hvor stor den indflydelse er og 2) i hvor høj grad det overhovedet giver mening at tale om biologien.

Hvilket bringer mig til næste punkt! MANFO kritiserer ofte KVINFO for ikke at tale nok om biologien, og her er mit bud på hvorfor: Mens det naturligvis er interessant og vigtigt at lære mere om hvordan vores biologiske køn påvirker vores adfærd, så er det sådan set ikke særlig relevant for ret mange ligestillingsspørgsmål. Tag nu de såkaldte kønsneutrale børnehaver.

Feministernes insisteren på at skabe “kønsneutrale” børnehaver og udslette det sociale køn er altså i bedste fald spild af tid og penge og i værste fald med til at skabe dissonans mellem det biologiske og det sociale køn med alvorligt ødelæggende psykologiske konsekvenser til følge. Hvor det traditionelle samfund har indstillet sig på betingelserne og arbejdet sammen med børnenes natur, insisterer “progressive” kræfter nu på det modsatte. Man benægter den naturlige komponent i kønnet og skaber omgivelser, hvor denne ingen plads får.

Som vi alle ved: Børnehaver hvor man sætter så få grænser for børns leg og udvikling som muligt, er med til at skabe DISSONANS I KØNSIDENTITETEN med ALVORLIGT ØDELÆGGENDE PSYKOLOGISKE KONSEKVENSER.

Eller også er den påstand, you know, bullshit. "Leg med hvad du vil, barnlille" er sgu nok ikke nogen ødelæggende ideologi, og den er mere eller mindre uafhængig af biologi.

Og det er vist også noget af et stræk at påstå, at silikonebryster er en naturlig modreaktion mod det femifascistiske kønshaderprojekt:

Men kønnet er genstridigt. Hver gang politikerne får has på kønnet på ét område ved hjælp af kvoter eller andre former for tvang, manifesterer kønnet sig et nyt sted. Efterhånden som kønnet bliver udvisket i arbejdslivet, manifesterer det sig i en kropskultur, hvor unge mænd pumper sig hårdere og unge kvinder får implantater, der skal understøtte eller måske snarere erstatte den kvindelighed, som politikere, bureaukrater, feminister og andre progressive busy bodies har så travlt med at frarøve dem.

Selv hvis kvinder fra naturens side er mindre interesserede i at være ingeniører/mekanikere/whatever, så skal der stadig arbejdes for at få flere kvinder ind i de jobs, for hormoner er sjovt nok ikke det eneste, der påvirker folks beslutninger (chokerende, ikke?). Og guess what: Det står også i undersøgelsen!

This does not mean that efforts should be abandoned to increase the participation of girls and women in science and engineering, because it is likely that other factors are also involved in the underrepresentation of girls and women in these fields.

Dernæst er distinktionen mellem AGS-piger og "almindelige" piger problematisk. For det er sgu lidt mærkeligt at sige, at piger er sådan her, når der i selvsamme undersøgelse er en flok piger, der ikke er sådan—lige for øjnene af én!

For guess what: AGS-piger er rigtige piger. Det samme er piger med Turner-syndrom eller piger med tre X-kromosomer (og drenge med Klinefelters syndrom er sjovt nok også rigtige drenge). MANFOs artikel kommer ganske tæt på at sætte meget rigide grænser for, hvilke piger der "gælder".

Men for himlens skyld, Kåre Fog er biolog og Lennart Kiil er videnskabsjournalist—og vistnok også biolog?—så de må jo vide, hvad de taler om (og der er trods alt hele ni sider i undersøgelsen—det er da klart, de har misset et par småting!).

I har afsløret os, drenge! Vi giver op. Vi må hellere begynde at indrette os efter folks naturlige kønstendenser.

MANFO kunne jo begynde med at sætte et godt eksempel og stoppe med at klage over, at det fortrinsvis er mødre, der får forældremyndigheden i skilsmissesager. Det er trods alt kun quinderne, der er interesserede i børn.

KVINFO skriver alrdig postivt om ting der ikke kan bevises :(

Dette er en hjernescanning af en, der er
ordblind. Først da jeg havde sat billedet
ind ramte ironien mig.

Det nyeste indlæg på MANFO hedder "KVINFO: Australsk forsker: Hjerneforskning beviser ikke kønsforskelle". Som I måske kan regne ud handler det om, at hjerneforskning ikke beviser kønsforskelle.

MANFOs artikel linker til denne nyhed på KVINFO, som handler om at hjerneforskning ikke beviser kønsforskelle. Jeg kan anbefale at man læser hele historien, KVINFO henviser til. Den er på norsk og er ganske interessant.


Det vigtige nævnes dog i KVINFOs uddrag:

Når hjerneforskning præsenteres som bevis for medfødte, uforanderlige kønsforskelle, gentages fortidens fejltagelser. Teknologien er der endnu ikke, så det kan bevises eller modbevises, at mænd og kvinder er født med forskellige hjerner, siger den australske psykolog Cordelia Fine.

Så vi kan altså endnu ikke tilskrive kønsforskelle noget neurologisk, eller, som KVINFO skriver det: Hjerneforskning beviser ikke kønsforskelle. Hvad siger MANFO til det?

Nok engang viderebringer kvinder en socialkonstruktivistisk tilgang til køn, hvor man nægter biologiske kønsforskelle. Jeg har ALRDIG set en postiv henvisning eller artikel på Kvinfo om, at der er biologiske forskelle på kønnene. 

Som jeg længe har hævdet, er Kvinfo ekstremt ensidige.

Lad os lige tage den én gang til. MANFO kritiserer KVINFO for ikke at skrive positivt om, at kønsforskelle skal findes i hjernen—i det selvsamme indlæg hvor der linkes til en artikel hvori der står, at vi endnu ikke kan vide om kønsforskelle kan findes i hjernen.

Jeg tror lige vi skal have den én gang til for lige at lade det synke lidt dybere ind:

MANFO vil have at KVINFO skal skrive positivt om noget, vi ikke ved noget om. Noget en kvinde der har skrevet to bøger om neurovidenskab forklarer, at vi ikke har noget bevis for.

Og så lige en tredje gang for de tungnemme: I artiklen "Hjerneforskning beviser ikke kønsforskelle" brokker Lennart Kiil sig over, at KVINFO ikke skriver nok om at hjerneforskning beviser kønsforskelle.

KVINFOs ensidighed har i sandhed nået nye højder.

Paul Ryan: staten må ikke blande sig i dit privatliv. Dit underliv? Helt sikkert!

Charmetrold.

Det er ingen hemmelighed at rigtig mange danske antifeminister hænger ud i det mørkeblå område af det politiske spektrum. Liberal Alliance er nogen af de helt store helte (behøver vi nævne Ole Birk Olesens syv åndssvage, kvindefjendske anklager?).

Det er heller ingen hemmelighed at rigtig mange i den gruppe er stærkt Obama-kritiske (tjek for eksempel søgningen "obama" på 180Grader) og er ret glade for Mitt Romney og Paul Ryan. Ingen overraskelse—de er trods alt for uhæmmet økonomisk vækst (hvis Mandfjolset husker rigtigt er CEPOS's direktør Martin Ågerup også Ryan-fan. Hvis nogen kan be-/afkræfte det bliver jeg glad).

Mandfjolset vil ikke blande sig i økonomien, men vi kan lige tage et kig på hvad man som antifeminist får med i pakken, når man sympatiserer med Paul Ryan.

Det her er lovforslaget "H.R.212 - Sanctity of Human Life Act". Tjek først navnene i begyndelsen. Der er mange af dem, primært mænd, og især to af dem kan vi genkende: "Mr. AKIN" og "Mr. RYAN". Paul Ryan kender vi. Den anden, Todd Akin, var ham med "man bliver ikke gravid af voldtægt". Begge støtter altså dette forslag til amerikansk lovgivning.

Godt. Hvad står der så?

(1) the Congress declares that--

(A) the right to life guaranteed by the Constitution is vested in each human being, and is the paramount and most fundamental right of a person; and

(B) the life of each human being begins with fertilization, cloning, or its functional equivalent, irrespective of sex, health, function or disability, defect, stage of biological development, or condition of dependency, at which time every human being shall have all the legal and constitutional attributes and privileges of personhood;

På godt gammelt dansk betyder det: Menneskelivet og de dertilhørende menneskerettigheder begynder det øjeblik en sædcelle har befrugtet et æg. At forhindre zygoten i at vokse og blive født vil altså være at regne for at dræbe et menneske. I Mandfjolsets hoved er der nogle logiske følger af det:

• Abort? Mord.
• Fortrydelsespiller? Mord.
• Visse p-piller? Mord.
• Spiral? Mord.

Derudover er det i USA praksis at efterforske ethvert uforklarligt dødsfald. Det vil sige at ufrivillige aborter skal efterforskes, så man kan finde ud af om der er tale om mord. En, der netop har gennemgået en ufattelig traumatisk oplevelse bliver altså potentielt mistænkeliggjort på et tidspunkt hvor hun burde have fred til at sørge.

Classy.

Mandfjolset synes det er komplet ligegyldigt om man er god for økonomien eller ej. Hvis dét er ens kvindesyn bør man ikke have nogen som helst magt overhovedet. At man som dansk liberalist kan sympatisere med et sådant menneske vækker undring her på redaktionen.

MANFOs stemme er silkeblød

Kongerne af dybdegående journalistik.

Lennart Kiil har en virkelig behagelig stemme. Han er rigtig rar at lytte til.

Det er måske også meget heldigt, for der er ikke så meget andet godt at sige om da Lennart Kiil i går var i radioen hos Cordua og Steno i Radio24syv. Udsendelsen kan høres her, og den begynder omkring 34:10. Mandfjols anbefaler at man lytter det hele igennem—det tager sølle tyve minutter.

Vi starter egentlig ganske fint. Torben Steno begynder segmentet med at forklare at KVINFO er et "forskningsbibliotek for køn, ligestilling og mangfoldighed", og at bogstaverne står for Køn, Viden, Information og Forskning, og at det altså ikke staves KVINDFO, som mange har for vane at gøre.
Herfra går det ned ad bakke. Allerede tidligt i udsendelsen indrømmer Steno, at han selv er kommet til at kalde KVINFO for en "statsfinansieret feministisk kamporganisation". Så er stilen ligesom lagt for de næste 20 minutters hyggesnak.

Cordua og Steno inviterede Elisabeth Møller Jensen, direktør for KVINFO, til at debattere mod Lennart Kiil. De fik hurtigt et svar tilbage fra Jørgen Poulsen, som svarede på Møller Jensens vegne:

Tak for din debatinvitation, som du mailede til Elisabeth Møller Jensen i går. Elisabeth stiller normalt altid op til en god debat, ligesom KVINFO er lydhør over for kritik. Men retorikken på manfo.dk og fra Lennart Kiil er så hadefuld, bevidst manipulerende og til tider direkte usand, at Elisabeth vurderer, at det er formålsløst at mødes til debat. Derfor takker Elisabeth nej i denne runde.

Derefter prøvede de at invitere Susanne Staun, som forleden skrev en kronik, der var kritisk over for MANFO og andre antifeminister. Hun takkede også nej, omend vi ikke får at vide hvorfor (Lennart Kiil afslører dog, at han tror, Staun er sendt i byen af KVINFO).

Det er da interessant, at både Elisabeth Møller Jensen og Susanne Staun takker nej. Det kunne være spændende at spørge Lennart Kiil om hvordan det kan være. Det sker bare ikke rigtig. Det er generelt kendetegnende for udsendelsen: Cordua og Steno stiller ikke nogen kritiske spørgsmål, men accepterer ukritisk Lennart Kiils præmis og sætter sig i rollen som mikrofonholdere. Lennart Kiil bliver stillet dejlig mange uddybende spørgsmål og får generelt lov at brede sig. Det er uheldigt, men nok ikke overraskende, når han er alene i studiet med værterne.

Lennart Kiil nævner ganske vist, at han tager afstand fra KVINFO og Susanne Stauns anklager, men kommer ikke nærmere ind på hvorfor de er forkerte. Staun har ellers stillet nogle fine punkter op, kaldet "kunstgreb", som ville være oplagte og umiddelbart lette at tilbagevise, hvis der ikke er hold i dem.

Hvad angår Kiils egne pointer nævner han tre overordnede af slagsen: Staten skal ikke blande sig i familiers indretning, kvindekvoter er en dårlig forretning, og så den pointe han nævner allermest og bruger som sit primære argument imod KVINFO: KVINFO skriver udelukkende ud fra et socialkonstruktivistisk synspunkt og ignorerer konsekvent biologisk forskning om køn (38:05).

Det lød ret interessant, så Mandfjols trawlede lige igennem først KVINFOpol-artiklerne og dernæst alle andre artikler på MANFO for at se hvad Lennart havde at sige om dén kritik af feministerne. Her er hvad jeg fandt:

Ting MANFO.dk har kritiseret KVINFO for:

• At sige, at drenge ikke har brug for maskuline forbilleder
• At ønske, at flere drenge danser med deres fædre
• At kalde den typiske mand for bøsse
• At sidestille MANFO med Anders Breivik
• At støtte de selvsamme kønsroller, de prøver at bekæmpe

Ting MANFO.dk ikke har kritiseret KVINFO for:

• At have en rent socialkonstruktivistisk tilgang til køn på bekostning af biologien

Så er det måske heller ikke sært, at Cordua og Steno ikke stiller nogen kritiske spørgsmål. Den er jo ret let at sluge, den med biologien. Kiil nævner ikke rigtig noget af det, KVINFO kalder for manipulerende og usandt, og generelt virker Lennart noget mere stueren i æteren end han gør på skrift.

På et tidspunkt (45:15) kommer Torben Steno faretruende tæt på at være neutral. Han påpeger, at feminisme jo blot betyder ligestilling for kvinder, ikke at kvinder skal have fortrinsret, men at feminismen ofte bliver fremstillet sådan. Yes! Måske skal vi snakke om den retorik vi bruger om feminismen i dag?

Nope! Steno går direkte videre til et interview han engang foretog med Ingrid Rasmussen, som Jytte Hilden havde udnævnt til "ligestillingskonsulent eller sådan noget". Han spurgte hende om kvinder ikke også skulle have værnepligt, hvis vi skal have ligestilling, hvortil hun svarede "Nu skal vi jo ikke give afkald på de rettigheder vi har opnået," ud fra hvilket Torben Steno kan konkludere at feminisme nok alligevel handler om særstilling for kvinderne.

Hen mod slutningen af interviewet spørger Torben Steno så Lennart Kiil:

Lennart Kiil, jeg sidder og tænker på, kommer vi til at se en situation hvor MANFO og KVINFO de mødes i en debat uden at alle mulige beskyldninger, de fiser frem og tilbage, tror du?

Det minder lidt om "Tror du KVINFO ville kunne holde sig i skindet over for din lødige retorik?", og det lyder da også som om Steno er en anelse skuffet over ikke at have fået et godt radioskænderi. I hvert fald får man lidt indtrykket af, at KVINFO og Susanne Staun er nogle bangebukse, sådan ikke at ville stille op.

Lige inden programmet slutter minder Steno da også KVINFO om, at de nogen gange er "et sted man kommer til at nævne i en humoristisk sammenhæng".

Nemlig piger. Tag jer ikke af os, vi synes bare I er lidt skægge derinde på KVINFO.

Feminister? Talibanere? Er der forskel? (BONUS: Kåre Fogs one man show!)

En svensk blog kaldet Macho i Kollektivtrafiken uploader billeder af mænd, der i den offentlige trafik mere eller mindre ubevidst sætter sig med så spredte ben som muligt og gerne fylder et helt sæde. Det er et glimrende eksempel på en ubevidst magtforskel mellem mænd og kvinder, og så er det da lidt sjovt at se hvor mange mænd der breder sig uhæmmet. Lennart Kiil har en lidt anden holdning:

Kun i Sverige! Som en anden kvindelig udgave af Talibans religiøse politi chikanerer og rapporterer en feministisk gruppe om mænd, der tillader sig noget så horribelt som - at have spredte ben i det offentlige rum!!

Hvor vover de? Hvem tror disse mænd de er? Kan de SÅ få samlet de ben!

Lennart er ret glad for at sammenligne ting med Taliban og Stasi, og han er i sin gode ret. Taliban er trods alt kendt for deres radikale feministiske holdninger. For eksempel forbød de kvinder at arbejde, så de bare kunne slappe af derhjemme og lade sig forsørge, og beordrede, at de af kvinders vinduer der var offentligt synlige, skulle males sorte, så de onde mænd ikke skulle få skrækkelige lyster og voldtage dem. Lennart er i sandhed en frihedskæmper. Danmark ville være et islamisk femi-paradis uden ham!

Kommentarer, jaaa! Claus Agerbæk:

Al den knæfald for de politisk korrekte kræfter og især for islam skal da nok skabe nogle svenske anders breivikker, og til den tid vil vi forstå det!

Veeent nu lige, var det ikke Lennart Kiil der var så meget imod den (påståede) sammenligning mellem MANFO og Anders Breivik? Hvorfor er Lennart Kiil ven med ham?

Karen West skriver (7 likes):

Og uden at blinke over, at de så tier overfor imamer, der siger til kvinder, at de må finde sig i flerkoneri og et par på bærret. gosh......

Hvorfor beskæftiger denne ene lille gruppe af feminister sig ikke med islamisk kvindemishandling? Det er grotesk! Man må altså kun fremhæve én dårlig ting af gangen, det står i reglerne!

Sten Thorup Kristensen (3 likes):

Når de nu mener, at dette med mænds spredte ben i offentlige transportmidler er et resultat af en social konstruktion - kunne man så ikke lige så godt vedtage, at det var den korrekte adfærd, og tage nogle billeder af formastelige kvinder, der sidder og kryber sammen på deres eget sæde, selv om der ikke er andre, der har brug for pladsen?

Hvorfor er der egentlig ikke nogen der påpeger hvor nederen de kvinder er? De viser hensyn til andre i den offentlige transport, hvad sker der for det? Lennart Kiil er enig.

Vores ven Kåre Fog skriver (og hold nu fast, det er en lang en, det her!):

Jeg har læst en del om kropssprog (jeg er nødt til at læse om det, for det falder mig ofte ikke naturligt at forstå det). 

Kåre Fog virker ellers som en mand med godt styr på folks signaler; for eksempel regnede han ud, at når kvinder siger nej, så mener de egentlig "mere, dit handyr!"

Et af de klare budskaber er, at mænd virker mere dominante og udstråler mere `testosteron-effekt´, når de spreder kroppen meget ud, dvs. spredte ben, armene strakt ud langs ryglænet osv. Angiveligt reagerer kvinder på dette og finder en mand med et sådant kropssprog mere maskulin. Det er en del af det normale signalsystem kønnene imellem.

Det er hele ideen med Macho i Kollektivtrafiken! I vore dage opererer vi åbenbart stadig ubevidst med ideen om, at man er maskulin når man breder sig og ikke gider vise hensyn. Og under alle omstændigheder, hvor mange mennesker scorer rent faktisk når de sidder i bussen?

Jeg opfatter feministernes reaktion sådan, at de udmærket registrerer den maskuline udstråling, men at et-eller-andet er gået fuldstændig i baglås, sådan at alt hvad der får dem til at føle, at der findes noget der hedder tiltrækning mellem kønnene, får dem til at reagere voldsomt imod.

En anden titel til Kåre Fogs bog To køn - tre sandheder kunne også være Feminister hader kærlighed.

For mig er det en parallel til de feminister, der holder på at en kvinde skal have lov til at klæde sig lige så udfordrende hun vil, vise lige så meget bar hud hun vil, ja eventuelt gå topløs omkring i byen, og samtidig tillade sig at være forarget over at mænd tolker det som et seksuelt ladet signal (hvad det jo faktisk er).

Kåre, Kåre Kåre. Det her har vi jo snakket om før. Vi ved altså godt at du ikke er så glad for "Nok se, men ikke røre!"

Dybest set vil de forbyde kønslivet, og ønsker måske at alle børn skal blive til ved insemination under klinisk sterile omgivelser.

Uden pis: Jeg lo højlydt af den sætning. Kåre Fog: Danmarks næste store komiker?

Hjælp! Min søn er en sugar daddy!

Endnu et offer for kvinders grådighed.

Folk (hovedsageligt dem der ikke er fans af mine skriverier) har spekuleret på, om jeg mon er Jette Hansen i forklædning. Jeg takker for komplimenten, men kan berolige jer (eller forurolige? Idunno) med, at jeg er helt mig selv. Hvor Jette Hansen har studeret nordisk filosofi, udgivet flere bøger, har sin egen blog og derudover ved en del mere om kønsdebatten end jeg gør, så har jeg ikke engang en gymnasieuddannelse, og min største bedrift er at jeg engang bøvsede alfabetet helt frem til M.

Der har været lavvande i tåbehavet her på det sidste. I hvert fald den del, der beskæftiger sig med sexisme. Men frygt ikke! Midt i agurketiden kommer MANFOs brevkasse til undsætning med et forfriskende plask.

Kære brevkasse

Jeg er bekymret for de fremtidig forhold som min ældste søn vil havne. De andre bliver jo præget på samme måde som ham, så de vil sikkert få samme problem.

Problemet udspringer af flg. dialog som jeg havde med min søn under en køretur den anden dag. Han er 6 år, så derfor er noget af det jo lidt naivt sødt, men sådan er det jo. Vi snakkede om piger, og på et tidspunkt holder vi ved siden af en bil med to unge piger i (vil skyde dem til omkring 20). Den ene vinker så til min søn. Da vi kører lidt videre siger han så at han synes hun er smuk og at han gerne vil have hende som kæreste. Da jeg jo er nysgerrig efter, at vide hvad han tænker på i den alder om det at han have en kæreste, spørger ham så hvad han vil lave med hende.

Det er her min bekymring starter, da det første han siger er, at han vil købe gaver til hende. Jeg tænkte ikke videre over det på det tidspunkt, så jeg spørger indtil, hvad han vil give og han finder ud af at hun skal have slik (man giver jo typisk, det man selv vil have). Jeg spørger hvilken type slik. Han svarer vingummi, men følger op med spørgsmålet om piger godt kan lide vingummi. Jeg bekræfter, men siger også at kvinder bedre kan lide chokolade. Derfor skal hun have chokolade og romkugler for alle de penge han har. (pt ca. 200 kr som han har tjent ved at lave mad og rydde op.)

Jeg er nu bekymret for at han lever i den tro at man skal videregive alle ens finansielle midler videre til kvinder for, at de vil være sammen med en. Derudover er jeg bange for at han vil blive et af de ofre for kvinderne, hvor de stadig magter at få manden til at betale, selvom de har et fuldt ud ligeså velbetalt arbejde.

Min kone er selvfølgelig positiv overfor dette og anser det som et plus at han vil behandle pigen som en prinsesse, der kan få alt hvad hun peger på, men jeg mener stadig, det er en glidebane.

Hvordan får jeg stoppet/ændret dette?

Overreaktion? Slet ikke (forresten, hvordan fanden har knægten holdt sig fra at spendere sine ugepenge? Det havde jeg bestemt ikke disciplin til da jeg var seks)! Heldigvis er brevskriveren ikke alene med sin bekymring. Lennart Ki—undskyld, MANFOS redaktion—er klar med et svar!

Kære brevskriver, 

Det er intereressant, at det første, der falder din søn ind, er at give gaver. Mon ikke det er noget helt naturligt? I mange dyrearter giver hannen “gaver” til hunnen. Det hedder ‘nuptial gifts’, hvis du vil google det. Også blandt os mennesker er det normalt manden, der begaver kvinden.

Selvfølgelig googlede jeg lige "nuptial gifts". Ifølge Wikipedia er pointen med såkaldte nuptial gifts at hannen får sex. Hvorfor er jeg ikke overrasket? Det handler altid om sex med os fyre.
Der står ganske vist ikke noget om romkugler og vingummi, men det viser sig at mennesker også gør det. Gennem menneskets historie har en kommende brudgom ofte betalt brudens familie for hendes hånd—en "gave" bruden aldrig så en øre af. Du ved, som man ser i alle de romantiske film, for eksempel PS. I Bought You og Fire Arrangerede Bryllupper Og En Begravelse.

Din søn har sunde instinkter, men det er klart, at det kan blive et problem, hvis kvinder senere i hans liv udnytter dette instinkt. Den generøsitet mænd og drenge har, er til alle tider kommet kvinder tilgode. Til gengæld har kvinder jo givet mænd masser af kærlighed tilbage. Der skal to til tango.

Tag nu 1950'erne. Manden arbejdede hele dagen for at tjene penge, mens lillemor slængede sig på sofaen og spiste slik (og gjorde rent og fødte børn og passede børn og lavede mad og...). Du ved hvordan det er—kvinder vil ikke have kærlighed, de vil ha' penge.

I en moderne velfærdsstat, hvor der over skatten sker en voldsom omfordeling af midler fra mænd til kvinder - og hvor kvinder efterhånden tjener det samme eller mere end mænd,

[citation needed]

kan man overveje om mandens generøse instinkt bliver anakronistisk. Men her kommer erfaringen ind. Viser det sig at instinktet udnyttes af en modpart, er vi mennesker jo udstyret med en fri vilje, der kan override vores instinkter - og det kan blive nødvendigt.

Dog mener vi her på MANFO, at de fleste kvinder ikke ville udnytte mænds beskyttende og generøse instinkter. De fleste kvinder respekterer mænd - selvom feminismen da har gjort en del for at sikre det modsatte.

[citation needed]

Mange hilsner, 

MANFOs redaktion.

Det er lidt at sparke til nogen der allerede ligger ned, ikke? Jeg behøver dårligt sige noget. Men det bliver jeg ikke rig og berømt af, so here goes:

MANFO ser tilsyneladende ikke mænds "instinktive" trang til at betale kvinder for kærlighed og sex som noget negativt. Næ, det negative er åbenbart at kvinder udnytter deres generøsitet! Hvor vover de at tage imod alle de gaver vi giver dem og så ikke engang betale os tilbage for det? De kunne da i det mindste lige stikke os et blæs eller en håndtrold eller noget. Som vi allerede har fastslået her på Mandfjols er sex ikke noget som kvinder nyder, det er blot en valuta for dem. MANFO mener endda at kvinder respekterer mænd ved at bytte sex og kærlighed for vingummibamser. Hmm, der er også påfaldende mange antifeminister der er stærkt imod forbud af prostitution. Aner man en tendens?

Det er også ret påfaldende at MANFO mener at mandens sugar daddy-instinkt skal "overrides" af fri vilje, når de ellers er store fortalere for at lade naturen gå sin gang. Selv hvis vi giver MANFO ret i at det "generøse instinkt" måske bør afvikles er der en del logiske følgeslutninger der så presser sig på. Udnytter mænd generelt ikke, at det er kvinder der føder børn og er de primære børnepassere (og har MANFO ikke selv rejst spørgsmålet om hvorvidt vi burde kunne fyre gravide)? Udnytter mænd ikke, at kvinder ofte er fysisk svagere end mænd? Hvorfor er det lige præcis dette aspekt af naturen, der skal "overrides" og ikke alle dem, der har negative konsekvenser for kvinder?

Brevskriver, her er Mandfjols' helt ærlige, usarkastiske råd til dig: Din søn er seks år gammel. Han ved sandsynligvis ikke hvad kærester laver alligevel, så det virker da meget indlysende at han vil give en kæreste slik; jeg går i hvert fald ud fra, at han selv bliver glad hvis nogen giver ham romkugler. Hvis du virkelig er så bekymret, så tag gerne en snak med ham om kærester. Forklar ham at det er en dårlig idé at købe sig til en kæreste. Det er et sundt udgangspunkt at have her i livet. Men lad for guds skyld være med at sige, at det er dårligt fordi slemme kvinder kunne finde på at udnytte ham. MANFO har allerede nok læsere som det er.

Hvad er valutakursen for sex lige nu? Jeg har mødt den her søde unge kvinde som jeg gerne vil lære bedre at kende, og jeg vil gerne vide hvor meget chokolade jeg skal købe til hende før hun skylder mig et knald.

Andesex: En metafor for kærlighed

Det giver mening omkring halvvejs inde i teksten. Nyd billedet så længe!

Her på Mandfjols prøver vi (who am I kidding, der er kun mig) at være aktuelle. Det er generelt mest positivt for debatten. Men i det her tilfælde er jeg altså nødt til at hive fat i tidsmaskinen, for det her er en afgjort kandidat til Værste Indlæg På Internettet Nogensinde.

For over et år siden skrev Camilla Paaske Hjort et interview med biolog Kåre Fog (kommentarerne kan læses med, hvis man har lyst til endnu mindre tro på det gode i menneskeheden. Vores ven Lennart Kiil er der også!). Interviewet var baseret på hans bog To køn - tre sandheder, som i øvrigt er glimrende hvis man ønsker at læse en enkelt mands 500 sider lange forsøg på at forklare hvorfor han ikke kan score.

Indgangsvinklen er SlutWalk-paraden, som fandt sted et par dage inden. Camilla Paaske Hjorts fortolkning af paradens budskab:

Kvinders kommunikation i nattelivet er i virkeligheden ganske klar, og mænd skal bare lære at forstå den.

Men sådan forholder det sig slet ikke, siger biolog, forfatter og ekspert i køn, Kåre Fog.

De, der har hørt om SlutWalk før, vil måske sige, at paradens budskab nærmere er noget i stil med "Der er ingen påklædning eller opførsel der retfærdiggør voldtægt", men Paaske Hjorts fortolkning er nok lidt nemmere at tale imod uden at lyde som en klam stodder. Fog siger:

Der findes mig bekendt kun en enkelt undersøgelse i verden, hvor man præcist har undersøgt dette – en amerikansk undersøgelse fra 1988, hvor 610 kvindelige studerende deltog. Hele 39 % af kvinderne i undersøgelsen svarede ”Ja” på spørgsmålet, om de havde været i en situation, hvor de afviste en mandlig bekendt seksuelt, selvom de gerne ville have sex med ham. Blandt de af kvinderne, der stadig var jomfruer på det tidspunkt, da de udfyldte skemaet, var det 11 % der på et tidspunkt havde sagt nej og ment ja.

Godt så. Det lyder jo fint nok. Kåre Fog nævner ikke helt hvordan undersøgelsen fungerer, så Mandfjols ridser lige grundprincipperne op fra Fogs bog.

I 1988 blev 610 kvindelige texanske psykologistuderende med en gennemsnitsalder på 19 spurgt, om de nogensinde havde befundet sig i en af følgende situationer (det er fra hukommelsen, det her, så ordlyden er nok anderledes. Bær over med mig!):

1. En fyr har lyst til at have sex med dig, og du har på et eller andet plan også lyst til at have sex med ham. Men du siger "nej", og du mener "nej".
2. En fyr har lyst til at have sex med dig, og du har på et eller andet plan også lyst til at have sex med ham. Du siger "nej", men mener "måske".
3. En fyr har lyst til at have sex med dig, og du har på alle tænkelige måder også lyst til at have sex med ham. Du siger "nej", men mener "ja!".

Langt de fleste havde været i situation 1 og 2, og som nævnt havde 39 procent været i situation 3. Generelt havde hver pige oplevet situation 3 to til fem gange.

Man skulle tro, at man så bare burde respektere et nej, siden situation 3 er den, færrest kunne genkende, men næ nej! Kåre Fog tænker således: Over halvdelen af gangene mener en pige "måske", og i næsten fyrre procent af tilfældene mener hun endda ja. Man skal da være både dum og fej (Fogs ord) hvis man som mand uden videre respekterer et nej.

Godt så. Lad os lige kigge lidt nærmere på alt det.

For det første virker 610 unge amerikanske psykologistuderende altså ikke som en særlig repræsentativ gruppe for alle kvinder. Især ikke når de er fra Texas, der som bekendt er en ganske religiøs stat!

Dernæst er det meget tydeligt at Kåre Fog ikke er matematiker. Hvis en pige kun 2 til 5 gange har oplevet situation 3, så fungerer det altså ikke sådan at du i en given situation har over 50% chance for måske og 40% chance for med sikkerhed at få noget på den dumme. Der skal bruges vægtet sandsynlighed!

Selv hvis det fungerede at tænke sådan, så er der et andet lille problem. For Kåre Fog har glemt at tænke på den magiske mulighed 4: En fyr har lyst til at have sex med dig. Du har på ingen måde lyst til at have sex med ham. Du siger "nej" og mener komplet entydigt "nej".

Det er en typisk fejl mange fyre begår—vi tænker slet ikke over muligheden for, at der findes kvinder, der ikke har lyst til at have sex med os. Jeg mener, det er faktisk ret svært at finde en film hvor hovedpersonen ikke får den smukke pige. Vi fyre bliver konstant fortalt at vi fortjener kærlighed og sex!

Det er bare en ret stor fejl. Jeg vil vove at påstå at 99% af alle kvinder (den ene procent er medtaget for at tage hensyn til eventuelle kvinder der aldrig nogensinde kommer inden for 100m radius af en mand) har været i situation 4. Pludselig virker Kåre Fogs sandsynlighedsteori knap så tillokkende, ikke?

Det vil sige at i nogle tilfælde er både fyren og pigen gået glip af et samleje, selv om begge gerne ville.

Og det er naturligvis værre end at der engang imellem er en fyr der ikke tager et nej for et nej og ender med at voldtage en ung kvinde.
Fog fortsætter:

Det fremgik af de åbne spørgsmål, hvor kvinderne kunne forklare nærmere, at blandt de der sagde nej men mente ja, var der en hel del som mente at manden skal opføre sig som den der bestemmer, og at det er acceptabelt at en mand i nogen grad bruger magt i forbindelse med sex. Det viste sig, at mange af disse kvinder accepterer at mænd anvender magt, eller endog nyder det[.]

Jeg har ikke selv læst undersøgelsen, men jeg kender flere piger, der godt kan lide noget magtspil og hård sex. Der er bare ikke nogen af dem der kan lide at en fyr bruger magt før sex. Men det ser man da godt nok i dyreverdenen, og det er også Kåre Fogs primære argument—at kvinder fra naturens side tænder på at mænd bruger magt for at få sex.

Det er et generelt træk mange steder i dyreriget, at hannen skal være den pågående der bliver ved og ved med at forsøge, mens hunnen skal være den kostbare der først efter mange forsøg giver efter. På den måde sikres det, at svage hanner giver op og ikke fører deres arveanlæg videre. For mig at se er præcis det samme tilfældet hos mennesker: Kvinden ønsker generelt at manden på en eller anden måde skal overvinde en modstand, førend hun accepterer ham som partner [...] Jeg tror at det er biologisk bestemt, at kvinden føler sådan, og derfor tror jeg at dette mønster aldrig kan ændres.

Tag nu for eksempel andesex. Én efter en voldtager andrikkerne hun-anden, som ligger hjælpeløs og tager imod den ene snoede andepenis efter den anden. Det går gerne vildt for sig, og nogle gange ender hun-anden enten med at dø eller med store skader. Det scenarie kender vi vel alle fra vores hverdag.

Så ganske som andrikker er ligeglade med modstand, må vi altså heller ikke lære vores drenge at et nej betyder nej. Som Kåre Fog på bedste videnskabelige vis har forklaret os er der en alt for stor chance for sex til, at man bør respektere et nej. Så når de slemme feminister prøver at lære folk, at et nej er et nej, ender de i virkeligheden med at udrydde menneskeracen. Endnu værre, de forhindrer mænd i at have sex!

Let's face it. Det er i virkeligheden det, der er problemet her, som vi også så i de sidste par indlæg her på Mandfjols. Fog og mange andre er sure over, at kvinder siger nej til sex med dem. Derfor prøver de at rationalisere det nej, så ansvaret for den manglende sex ligger hos pigerne. Og det er jo så nemt at brokke sig over at man ikke scorer, hvis man på ingen måde synes man selv kan gøre noget anderledes.

Hmm, det var ret meget biologi og voksensnak. Kan vi gå tilbage til bare at skyde skylden for det hele på kvinder?

Det tydeligste signal, kvinden kan udsende for at vække mandens begær, er at vise hud. Det skal forstås sådan, at mænd ofte er ret døve over for betydningen af sociale signaler, hvorimod et visuelt signal altid opfanges. Mænd er altid meget på udkig efter, om der er kvinder der ved en påfaldende grad af afklædthed signalerer at de er motiverede for at få sex.

Much better. Det er jo sådan det foregår—jo mindre tøj en kvinde har på, jo mere har hun lyst til sex. Man må næsten kunne skrive en formel for det! 1/(x cm2 tøj) = y liderlighed?

Men demonstranterne hævder, at selv ekstremt tydelige signaler i form af diminutiv påklædning ikke skal tolkes som seksuelle invitationer. Det bidrager til at forvirre mændene endnu mere, og gøre `de pæne mænd´ endnu mere tøvende og tilbageholdende. Det betyder at scenen endnu mere end før overlades til de rutinerede kvindeforførere, der har helt styr på de små detaljer i signalbetydning, men for hvem hver ny kvinde blot er et objekt der erobres, ikke en person som de interesserer sig for. Det betyder også at scenen endnu mere end før overlades til de mænd der har så stærke drifter, at de simpelt hen ikke kan modstå tiltrækningen fra nøgen kvindehud. Det vil altså lige netop forværre den situation, som kvinderne bag Slut Walk siger, de vil undgå[.]

Bingo! Endelig kom den. Kvinder er selv ude om at de bliver voldtaget! Alle de søde fyre har ikke en chance, så det er alle røvhullerne, der er tilbage. Jeg ved ikke helt hvordan det skulle fungere—selv hvis alle Nice Guys™fik noget på den dumme ville alle de slemme fyre jo stadig være der. Man skulle altså tro, at kvinder ikke var i stand til at tale, så de må kommunikere deres seksuelle tiltrækning gennem påklædning og røgsignaler. Tre røgskyer betyder "anal", har jeg ladet mig fortælle. Derudover tror jeg, at disse "rutinerede kvindeforførere" måske ikke har forstået det store påståede mysterium der er Kvindens Signaler, men nok bare er mænd, der kan finde ud af at behandle kvinder som mennesker, så de ikke får et nej i første omgang.

Denne tankegang stiller jo også mænd i et utroligt dårligt lys—hvis man mener, at kvinders påklædning kan være skyld i, at de bliver voldtaget, så siger man jo grundlæggende at mænd er barbarer, der helt og holdent er i deres pikkemands vold. Kåre Fog prøver dog at skubbe den over på mænd med "stærke drifter", men det tyder nok bare på, at han ikke ved, at rigtig mange voldtægter finder sted i hjemmet.

Men de voldtægter er måske løgn! Den idé har Kåre Fog i hvert fald tænkt over:

[K]vinder skaber i meget høj grad den situation vi har, hvor det er svært at få voldtægtsmænd dømt. Der forekommer desværre en del tilfælde af falsk anmeldelse af voldtægt. Det betyder at man aldrig kan vide, om kvinden taler sandt. Det underminerer i høj grad muligheden for at dømme i de tilfælde, hvor der virkelig er tale om voldtægt. Hvis påstand står mod påstand – og det er meget tit tilfældet – så er der ikke noget at gøre. Så må manden frikendes. Alternativet – hvis en mand kan dømmes selv om han nægter at have begået voldtægt, og selv om der ikke er nogen beviser – er frygteligt. Det åbner op for den mulighed, at hvis en kvinde er sur på en mand over et eller andet, så kan hun bare anmelde ham for voldtægtsforsøg, og så kan hun få sat en uskyldig mand mange år i fængsel.

Klart! Naturligvis skal man ikke smide nogen i fængsel på grund af en påstand, der ikke kan bevises. Det er derfor der normalt foretages noget der hedder en undersøgelse. Men jeg tror altså heller ikke der forekommer nok falske anmeldelser til, at det er noget kvinder generelt tænker på som en fed fidus.

Jeg har en hypotese. Mange mandfjolser snakker om falske voldtægtsanklager som om de forekommer oftere end rigtige voldtægter, og er den vigtigste del af voldtægtsdebatten. Jeg tror de ser uforholdsmæssigt mange falske voldtægtsanklager fordi de ikke kan finde ud af at respektere et nej. Dermed ikke sagt at de er voldtægtsmænd, men det er da klart at frygten for at blive anklaget for at have voldtaget nogen er mere reel hvis de kvinder man typisk har sex med siger "nej" forinden.

Her er et lille tip til alle: Selv hvis en kvinde ligger nøgen i din seng, indsmurt i nutella og babyolie med benene helt spredt, selv hvis I har været i gang med halvanden times vidunderligt forspil—hvis hun siger "nej", så holder man fucking dilleren væk—og det gælder også med omvendt kønsfortegn.

Mandfjolset her drager til Las Vegas om ganske kort tid. Hvis I ikke hører fra mig ligger jeg nok på et hotelværelse, lænket til en seng og indsmurt i nutella. Jeg har tænkt mig at sige "ja!"