onsdag den 26. september 2012

Vestens mandeludere

Den typiske vestlige mand.

(Auberginen har jeg selv redigeret ind.)

Alle mænd i vesten er prostituerede!

Noget af et blikfang. Mener Rene Hansen (det var ham med tøsebørnene) virkelig at alle mænd giver folk adgang til deres krop for penge?

Nej, tilsyneladende forholder det sig omvendt. Læser jeg det rigtigt mener Rene snarere at alle mænd giver penge for at få adgang til en andens krop.

Han lægger ud med en lille anekdote (fremhævningen er Renes egen):

I går aftes kom jeg til at diskutere medielicensen med en bekendt. Vi havde sådan set den samme holdning til den, nemlig den, at den reelt er en beskatning af internetforbindelser for os, som ikke har fjernsyn, hører DR’s radioprogrammer eller bruger DR’s web-tilbud. Men som bekendt, så skal vi jo betale uanset hvad, hvis vores bredbåndsforbindelser er hurtigere end 256 Kb eller har så meget som en klok-radio.
Dét gør jeg dog ikke. Jeg betaler ikke medielicens og dét siger jeg med glæde til alle, som gider at høre på det. Men dét gjorde min bekendte her altså på trods af, at han var mindst lige så arg en modstander af den, som jeg selv. Men hør nu hans begrundelse: 
“Ja, altså, jeg betaler den sgu’ alligevel, fordi kæresten gerne vil se fjernsyn, og jeg synes, det ville være så pinligt, hvis licensinspektøren en dag knalder mig I at være sortseer mens hun er der”.
Så er der nemlig lukket for det varme vand.

Og det mindede Rene om en kommentar han havde læst på Berlingskes side for længe siden, og hvis ophavsmand er glemt. Den kommentar imponerede Rene så meget at han var nødt til at gemme den til evig tid. Kommentaren, der mest af alt lyder som indledningen til en vred, nylig fraskilt mands selvbiografi, kommer her:

“Alle mænd i vesten er prostituerede pga. kvindernes feministiske og materialisme fikserede hjerner. Vi skal have hus, bil hvert andet år, smart modetøj så vi kan imponere veninderne, status for enhver pris, grådighed, egotrip, korruption og idioti.
Åh ja, hvem husker ikke 70'ernes kvindekamp? Feministerne gik på gaden ifør brændende BHer og demonstrerede. "Hvad vil vi ha'? Hus, bil hvert andet år, smart modetøj så vi kan imponere veninderne, status for enhver pris, grådighed, egotrip, korruption og idioti! Hvornår vil vi ha' det? NU!"
Alt dette skal manden skaffe til primadonnaen for ellers boller hun uden om eller finder en anden. Vi har ingen mulighed for at få børn uden disse materialistiske monstre og derfor må mændene spilde 2/3 af hele deres liv på at skaffe ting til matriarken, ved at arbejde som en slave for herremanden, som i de gamle feudal samfund.
Vores mystiske skribent sætter i sandhed pris på kvindekønnet ♥
I stenalderen arbejdede de omkring 2 timer om dagen for at skaffe mad, resten var fornøjelse, i dag spilder folk hele deres liv på at arbejde i et lortejob, for at tilfredsstille matronen derhjemme. Det er snart på tide at tage et opgør med feminismen, den har intet godt ført med sig. Tvært imod. Familier går i opløsning, liv bliver ødelagt og samfund går til grunde fordi kvinderne har overtaget magten.”
Hvorfor skulle kvinderne også tage al magten i vesten? :'( Feminismen har bare givet os mere arbejde og gjort kvinder, materialistiske monstre som de nu er, komplet økonomisk afhængige af manden. Man burde starte en eller anden bevægelse som arbejdede for at kvinder kunne tjene deres egne penge hvis de ville...

Ideen om at feminismen har gjort mænd til skaffedyr er ganske ny. Mest fordi "mand jage mammut, kvinde slappe af" er blandt de ting feminismen forsøger at gøre op med. Rene Hansen blev da også forbløffet:

Jeg gemte dette indlæg fordi det – for mig – var en helt ny vinkel i kønsrolledebatten. En tiltrængt vinkel! Fordi forfatteren rammer jo lige ned i en motivanalyse, som gælder for temmelig mange mænd. En del mænd okser rundt og jager social status udfra den helt simple (og lettere pinlige) begrundelse, at den giver adgang til kvinder, familie, volvo og vovse. Eller det tror en del af dem i hvert fald, at det gør, fordi drømmen varer yderst sjældent ret længe. Jvf. skilsmissestatistikken.
Mit spørgsmål er: er mænd i Vesten simpelthen ofte nogle desperate hanludere? Har forfatteren til det citerede ret? Han fik i hvert fald mig til at tænke så meget, at jeg gjorde mig den ulejlighed at gemme citatet i en særskilt fil med titlen: 
 ” Alle mænd i vesten er prostituerede!”
Satans feminister.

Vi tager lige et par kommentarer! Claus Due:
Dengang samfundet var et patriarki "prostituerede" manden sin indtjeningsevne til kvinden, som så "prostituerede" sin forplantningsevne til manden. Det fungerede - det gav kvinden og afkommet sikkerhed, og det gav manden motivation for at tjene mere (sådan som du beskriver det).
Men idag er kvinden primært forsørget af samfundet. Det er nærmest konsekvensløst for en kvinde at få en skilsmisse - for man mister ikke forsørgelsen af dén grund. Men for en mand har det konsekvenser. Her står matriarkerne i det offentlige (hvor de er flest) klar med krav om, at manden betaler bidrag, oveni alt det, manden i forvejen yder gennem den skat, der omfordeles. Kvinderne er i forvejen de store forbrugere af omfordelingen kaldet "velfærd", men det er åbenbart ikke nok.
Bare rolig, Claus. Jeg tror alle vi savner de gode gamle patriarkalske dage hvor skilsmisse var en umulighed for kvinder.

Og så én fra Rene himself:

[Jeg må blankt] erkende, at der findes mennesker, som er meget automatiserede i deres livsførelser, eller ligger under for forventningspres, som de ikke så let kan undslippe, medmindre de inspireres af andre mennesker til at tænke uden for 'boksen'.
Og det er tråde som denne medvirkende til. Man kunne eksempelvis håbe, at der sidder nogle "hanludere" og læser med her, som ender med at spørge sig selv, hvad fanden de egentlig laver i deres privatliv.
Om den satans kran, de deler seng med, nu egentlig også er så sageliggørende? :-)
Og om de penge, som hun og den medfølgende status koster, ikke ville være bedre brugt på andre fornøjelser? 
Og hvis ikke andet, så i hvert fald spørger sig selv, om det nu også er så vigtigt hvad hun mener!
Jeg ved ikke med jer andre, men det er for mig uforståeligt hvis Rene Hansen ikke har dusinvis af kvindelige bejlere.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar