Return of the Fjols: Svenske feminister vil myrde MANFO

[Trigger warning: vold mod kvinder, voldtægt]

I'm back, fuckers! Der er også gået over et halvt år siden jeg sidst skrev et indlæg, så måske var det på tide.

Der er sket en del i den periode—folk har brokket sig over støvsugende drenge i legetøjskataloger, folk har brokket sig over rabat til folk i stiletter på diskoteker, og ikke mindst er der latterligt mange folk, der har brokket sig over, at mænd ikke har ret til den såkaldte juridiske abort. Jeg har sprunget de fleste af diskussionerne over, men nu må jeg ud af kælderen, for MANFO, der ellers har trådt noget i baggrunden til fordel for Folkets Avis (hvilket folk, der er tale om, er der ingen, der ved), har klaget!

Klagen fra først i januar handler om, at der til det kommende ligestillingsarrangement Nordiskt Forum vil være—gys—svenske feminister!

Eller, noget i den retning, i hvert fald. Som der står på avisen.dk:

En gruppe af danske mænd går nu i krig med de 40 organisationer, fagforeninger og politiske partier, der støtter Kvinderådet. I et usædvanligt brev advarer netværket Manfo Kvinderådet mod at deltage i en stor ligestillingskonference, ’Nordisk Forum’, i Malmø til sommer.

Det usædvanlige brev, der er sendt til Kvinderådets danske medlemsorganisationer kan findes hér. Det er forfattet af biologen Kåre Fog, og det ser ud til, den primære anke går på blandt andet dette billede:

Billede fra det, æh, antifeministiske Toklandet

Billedet er lagt op fra svenske Sveriges Kvinnolobbys Twitter-profil, hvor der også blev lagt to andre billeder op i samme "Dags För"-format, som man kan se andre eksempler på på Sveriges Kvinnolobbys Facebook-side. Som Kåre Fog skriver:

Det vil sige, at i reklame for NF2014, som er udsendt af Sveriges Kvinnolobby med henblik på udbredelse i cyberspace, opfordrer man til at skære penis af mænd.

Måske lidt søgt, men det er i hvert fald rigtigt, at selv om de enkelte personer naturligvis har lov at stille op til et portræt med det budskab, de har lyst til, så er det måske ikke det klogeste af de mange "Dags För"-billeder at reklamere med. For the record er vi her på Mandfjols også generelt imod at skære pikken af folk.

Da Sveriges Kvinnolobby blev konfronteret med det, fjernede de da også billedet og tog afstand fra budskabet. Alligevel skulle det her ifølge Kåre Fog, sammen med misandrisk kartoffeltryk og det faktum, at SCUM-manifestet er pensum på Uppsala Universitet, være udtryk for en bestemt voldstendens inden for svensk feminisme. Som Fog smukt udtrykker det:

Med Sveriges Kvinnolobby som primus motor, kan vi forvente at temmelig rabiate former for feminisme og meget vidtgående forslag får en fremtrædende plads på konferencen.

Og det kan da godt være, at Trine Bramsen, der sidder i Kvinderådets bestyrelse, fortæller avisen.dk at ”Alle organisationer og netværk er velkomne. Også Manfo, hvis de har noget på hjerte.” Men se lige den ekstreme feminisme! Kåre Fog skriver:

Der anføres 12 hovedemner på konferencen. Nogle af disse emner kan ingen være imod at tage op, så som ”Fred og sikkerhed”. Andre er lidt mere kontroversielle. De to emner som står øverst på programoversigten, er

- Feministisk økonomi – økonomisk og social udvikling

- Kvinders og pigers kroppe – seksualitet, sundhed og reproduktive rettigheder

Både rabiat og kontroversielt med sådan noget "sundhed" og "reproduktive rettigheder", det må man sige. Nordiskt Forums fredstelt, DJ battle og loppemarked bliver nok også en misandrisk omgang.

Vigtigst er dog denne pointe—for det er trods alt mænd, der er vigtigst hér:

Hvis en sådan vedvarende propaganda vendt imod mænd ikke tages alvorligt og ikke imødegås, kan det måske før eller siden få enkelte kvinder til faktisk at begå alvorlige forbrydelser mod mænd.

Hold the fuck up. Sidder Kåre Fog og fortæller, at MANDEHADSK PROPAGANDA UHA kan føre til vold mod mænd? Skal vi ikke se lidt på, hvordan tingene ser ud den anden vej rundt?

Ud over, at (i hvert fald danske) mænd generelt udgør langt størstedelen af volds- og voldtægtsforbrydere mod folk af alle køn, så er der nogle hurtige og på ingen måde enestående eksempler her:

• 25-årige Marc Lépine dræbte i 1989 fjorten kvinder på den canadiske École Polytechnique, efter eget udsagn med det specifikke formål at "bekæmpe feminismen".
• I 2011 myrdede Anders Breivik 69 mennesker på Utøya. Hans lange manifest var fyldt med antifeministisk og kvindehadsk materiale.
• Karen Straughan, bedre kendt som GirlWritesWhat (af MANFOs Lennart Kiil kaldt "logisk og sammenhængende" samt en "[klog kvinde,] der ikke er faldet for feministernes overfladiske og personfikserede fnidder", har udtrykt, at hun ikke har noget problem med vold mod kvinder.
• TJ Kincaid, også kaldt TheAmazingAtheist, har til en kvindelig kommentator, der bad om trigger warnings på hans videoer (og fortalte, at hun selv var blevet voldtaget), skrevet bl.a.: "I'm going to rape you with my fist."

Hvis de to sidste personer virker bekendte, så er det fordi, de begge er optrådt i videoer på MANFO (læs om det her og her).

Og nå ja, så er der selvfølgelig et sidste eksempel: Vores egen Kåre Fog, biolog, forlægger og forfatter til advarselsbrevet om Nordiskt Forum, udgav i 2003 en bog kaldet To køn - tre sandheder, hvori han skrev, at mænd er dumme og feje, hvis de uden videre accepterer et "nej" til sex. Men sådan en tankegang kan umuligt føre til noget, der kunne minde om en forbrydelse, vel?

Så altså, jo, hypotetisk set kan skær pikken af-"propaganda" godt føre til forbrydelser. I mellemtiden fører den antifeministiske og kvindefjendske ideologi, MANFO til tider gør sig til del af, til at virkelige mennesker bliver udsat for virkelig vold.

Kåre Fog skriver "svensk feminisme er i disse år en grim plante hvis vækst er kommet helt ud af kontrol". Og måske er der en skjult voldstendens inden for svensk feminisme. Who knows? Men MANFOs klagebrev er lidt svært at tage seriøst, når antifeminisme og kvindehad har liv på samvittigheden. Get some perspective, guys.

Queer Jihad åbner øjne, sind og røvhuller

Fra Se! Den heteroseksuelle verdensorden går i stykker. Klik for at forstørre.

Vi afbryder vores normale håne-sexister-online-dagsorden for at bringe noget så kedeligt som en boganmeldelse. Queer Jihad sendte mig et eksemplar af deres nyeste bog, og når Queer Jihad giver en ordre, så adlyder man. Here we go ♥

Queer Jihads Se! Den heteroseksuelle verdensorden går i stykker er generelt en ret svedig bog. Den kombinerer artikler fra queerjihad.dk med de zines (hjemmelavede og -udgivne blade), Queer Jihad har udgivet gennem årene—og tilføjer noget helt nyt materiale. Det gør Se! Den heteroseksuelle verdensorden går i stykker til en fin blanding af historiebog og queer-håndbog. Det er lækkert og ikke-lineært.

Andre har allerede påpeget problemer ved bogen—noget, jeg ikke føler mig komfortabel med som heterofyr anyway—og jeg har ikke rigtig mulighed for at tale om den ud fra et queer synspunkt. Så ud fra mit heteroseksuelle, mandlige og ciskønnede synspunkt (du ved, det eneste, der rent faktisk betyder noget!) er her et bud på, hvor Se! Den heteroseksuelle verdensorden går i stykker har rigtig godt potentiale for at shine: Som undervisningsmateriale til heterofyre.

Når man ligger øverst i privilegie-fødekæden, så er der rigtig meget, man ikke ser. Når jeg fortæller folk om, hvornår jeg fik åbnet øjnene for feminismen, så ynder jeg at fortælle, hvordan det at høre kvinders historier om at undgå mørke parkeringspladser, at have en falsk vielsesring på eller at efterlade navn og adresse på den mand, man skal på date med, på sit skrivebord, så politiet eventuelt kan finde ens lig dagen efter, affødte nogenlunde denne reaktion hos mig:

Jeg havde lidt den samme følelse, da jeg læste Se! Den heteroseksuelle verdensorden går i stykker. Det er normativitetsdestruktion fra første afsnit.

Jeg bilder mig ind, at jeg har nogenlunde styr på det med queer. Jeg har ikke læst Judith Butler eller noget, men det er ikke helt fremmed for mig. Alligevel kan jeg se, når jeg scroller mit arkiv igennem, at jeg falder i den heteronormative fælde meget af tiden, og forholder mig rimelig binært til ting. Det kan Queer Jihad forhåbentlig give mig en hånd med at slippe af med.

Queer Jihad holder queerteorien helt nede på jorden og inviterer alle med—ikke kun dem, der allerede har styr på sagerne. De lader akademikerne om det højtflyvende, og fortæller ganske enkelt, at hvis du har et problem med Den Heteroseksuelle Verdensorden (det er måske ikke helt ved siden af at kalde Den Heteroseksuelle Verdensorden for queer-versionen af patriarkatet?), eller hvis den har et problem med dig, så er du med i klubben. Det lyder forsimplet, og det er det også. Så kan alle være med til at ødelægge Den Heteroseksuelle Verdensorden, som fortæller os, at mænd altid elsker kvinder, at kvinder altid er flinke og rolige, at folk, der ikke passer ind i de prædefinerede kasser ikke hører til, at en mand for Guds skyld ikke må synes om at få noget op i numsen... fortsæt selv listen. Den er uendelig, og et af de vigtigste steder at ødelægge verdensordenen er inde i sig selv.

Det virker jo unægtelig ret velkendt. Det lugter af feminisme, det her! Queer Jihad er da også glade for feminismen. Som de siger: "vi elsker, når det er kvinder, der vinder". Der er blandt andet også en lang tale om, hvordan patriarkatet også er til ulempe for mænd. Alligevel prikker bogen til mig. Det handler trods alt om at fucke normerne up, det her.

Blandt andet synes jeg, det er pissefedt, når homoægteskaber bliver legaliseret. Queer Jihad er ikke ubetinget enige. Ægteskabet er en forældet skodinstitution, og når samfundet giver homopar lov at gifte sig, er det i virkeligheden en shitty byttehandel: Vi giver jeres kærlighed den anerkendelse, I egentlig havde krav på i første omgang, hvis I til gengæld lover at passe ind i en form, der er godkendt af Den Heteroseksuelle Verdensorden. Der er delte meninger om det synspunkt, og jeg ved ikke selv, hvad jeg skal mene, men det er noget, jeg på ingen måde havde overvejet. Min reaktion?

Queer Jihad prædiker røvhullets glæder og dets forhold til forskellen mellem "mand" og "bøsse". Bogen inkluderer en udførlig guide til analsex, og der stilles spørgsmålstegn ved grundantagelsen om, at heteromænd ikke har lyst til at lege med numsen. Come on, der sidder et lækkert nervebundt et par centimeter oppe, hvordan kan man ignorere dén mulighed? Ifølge Queer Jihad er røvhullet revolutionært. Måske skulle man prøve.

Se! Den heteroseksuelle verdensorden går i stykker er propfyldt af personlige historier. En heteromand tilstår, hvor glad han er blevet for at inddrage sit røvhul i sit sexliv (som sagt, det er revolutionært!). Transkvinden Pneumonia skriver digte om at være en fugl indeni. Jeg tog mig selv i at sidde og blive lidt liderlig af at læse læserbrevet om "Sved", hvor der gnides sure tæer i ansigtet på hinanden, mens to mænd deler en stor, sort dobbeltdildo. Der gik et lille stykke af Den Heteroseksuelle Verdensorden i stykker inde i mig.

Og endelig er der rigtig meget snak—en tiendedel af bogen, faktisk—om at få homoer til at slå igen mod gay bashers. Der er tale om udførlige beskrivelser af, hvordan man forholder sig til voldelige homofober (svaret er ofte: med knyttere). Det er vredt. Det handler om at være psykopat og om at slå først. Det lyder ekstremt—jeg (og andre) ville jo mene, at man burde kunne tale sig ud af tingene på demokratisk vis—men det handler om overlevelse, og det handler om at sende signalet om, at gaden også tilhører queers. Løber man eller tager tævene, så cementerer det, at det er heteroseksualitetens rum. Jeg vidste godt, at kvinder tog forholdsregler, når de gik rundt i offentligheden, men det her havde jeg slet ikke regnet med.

Zinet Træt af pis, som også er inkluderet i Se! Den heteroseksuelle verdensorden går i stykker, forklarer det meget bedre, end jeg eller Politiken kan. Det kan kraftigt anbefales at læse det.

Se! Den heteroseksuelle verdensorden går i stykker er udgivet under Creative Commons. Det betyder, at der frit kan kopieres til brug i eksempelvis undervisning, og jeg mistænker, at det vil kunne gøre underværker, hvis noget af den her bog (sammen med andet materiale, der fokuserer på andre aspekter af queer!) bliver smidt i kopimaskinen og delt ud. Nok især blandt heterofyre som mig.

Heldigvis er bogen også en opsang til heteroer. Vi bliver bedt om at tage os sammen. Vi skal også selv arbejde for at nedbryde Den Heteroseksuelle Verdensorden, og vi får en masse tips i lækker punktform til, hvad vi kan gøre. For eksempel kan vi holde en ven af samme køn i hånden, lægge an på én af vores eget køn i byen eller sige fra når vi hører homofobiske eller sexistiske jokes. Mænd, seksualitet uagtet, kan barbere deres kropshår, og kvinder kan undlade ditto. Et bud til mænd, jeg godt kan lide, er at skifte køn alt efter hvilket køn, der er mest af i en gruppe. Er der mange machofyre, rykker man til kvindepositionen. Bare for at skabe lidt balance.

Det er vredt og seriøst, men også flinkt. Queer Jihad ved godt, at vi heterofyre ikke er fjenden, selv om vi ofte er problemet. Som det skrives i bogen:

Ligegyldigt hvordan du har det, er dette ment som et opråb, en øjenåbner - til homoer og heteroer, en udstrakt hånd, en hånd mellem skulderbladene, en lussing, en revolver lagt i din hånd.

Hånden er rakt ud. Så må vi selv finde ud af at bruge det til noget.

Opråbet fylder 304 sider, er udgivet på Forlaget Solidaritet og kan købes her for 100 kroner.

Hvorfor er det kun kvinder, der må få abort?

Åh, de gode gamle dage ♥

Det her indlæg skal handle om Ekstra Bladets nationen!. I know, I know, det er lidt som at skyde sild i en tønde, men jeg synes altså det er vigtigt at minde mig selv (og jer!) om, at de her mennesker altså findes i virkeligheden. Det er manden på gaden, det hér! Denne gang hedder manden Jakob H, og han udtaler: Vil hun have barnet - må hun selv betale:

- I 2013 har manden stadig ingen indflydelse på, om han ønsker at være far til et barn, hvis han har haft samleje med en kvinde og kvinden efterfølgende ønsker at få barnet. Sådan indleder Jakob H. sit indlæg. Han finder det dybt urimeligt at kvinden, ene og alene, beslutter om en mand skal betale livslangt børnebidrag til et barn han ikke ønsker at være far til.. Han fortsætter:

Dømt til at betale 

- Kvinder snakker om ligestilling, men som mand har du ingen rettigheder, hvis kvinden ønsker at få barnet. Du kan som mand stå på sidelinjen, mens regler og lovgivning tager kvindens parti. Du er, hvis du er far til barnet, dømt til at betale.

Overgreb på manden 

- En mulig løsning er, at det var muligt for manden at skrive en skriftlig erklæring på, han ikke ønsker barnet, og derfor må det være kvindens ansvar, både økonomisk og opdragelsesmæssigt, at tage sig af barnet. Som det er i dag jf. lovgivningen foretages der et direkte overgreb på manden. Kan det virkelig være rigtigt, at mænd skal kunne udsættes for overgreb med statens velsignelse?

Ekstra Bladet spørger os:

Er det rimeligt at mænd ikke selv kan afgøre hvorvidt de vil være med til at forsørge et barn de ikke ønsker? Eller er det rimelige vilkår, hvis man har ubeskyttet sex med en kvinde?

Lad os lige få den igen: Jakob H mener, at det er et overgreb at skulle betale støtte til det barn, man selv har været med til at lave. Et overgreb. At en kvinde (og for den sags skyld også en mand med en livmoder, hvis man nu er en af dem, der mener, at ens køn ikke afgøres af, hvad man har mellem benene—bedre kendt som "ikke en narrøv") selv bestemmer, hvad der skal ske med hendes krop, er udtryk for uligestilling. Hold kæft, en skvadderøgle.

Det er sådan set ikke et nyt emne. Se for eksempel her, her og her (ja, det er vores homie Thomas Gyldborg!) og på engelsk her og her.

Ved første øjekast kan en—lad os kalde det en "juridisk abort" i mangel af bedre—måske virke ganske fornuftig. Man underskriver et dokument, hvor man fraskriver sig retten til at se sine børn og pligten til at betale børnebridrag, og voila, så er alle glade. Sådan fungerer det bare ikke helt.

I må endelig ikke misforstå mig—jeg ville synes, det var absolut mageløst, hvis folk som Jakob H aldrig nogensinde kom i nærheden af deres afkom. Men juridisk abort bringer et helt andet og meget større sæt problemer med sig end det store overgreb, Jakob H bliver udsat for.

Med fri abort, p-piller, lettilgængelige kondomer, bedre seksualundervisning og støtte til enlige forældre har vi efterhånden nået et punkt, hvor sex (og konsekvenserne heraf) er så lille en ulempe for kvinder, som det nogensinde har været. Både fordi uønskede graviditeter er blevet sjældnere, men også fordi en uønsket graviditet ikke længere betyder, at en kvindes liv bliver fucked up—hvad enten hun vælger at beholde barnet eller få en abort. For ganske få år siden var både kvindens og barnets livskvalitet (og overlevelse) fuldstændig afhængig af, at der var en mand, der var villig til at tage sig af dem. Den slags gode, gamle dage er der tilsyneladende nogen, der gerne vil tilbage til i "ligestillingens" navn. Det er vist heller ikke noget nyt, det dér med gerne at ville kontrollere kvinders seksualitet. Den holdning støder vi konstant på her på bloggen.

Lad os lige få noget på det rene: Det koster penge at have børn. Og som enlig forælder kan det være svært at få pengene til at række. Der er med andre ord en grund til, at man betaler børnepenge.

Lad os så sige, at en kvinde finder ud af, at hun er gravid, og at hun vil beholde barnet. Manden, der har gjort hende gravid, beslutter (inden for det første trimester, naturligvis—det er jo en mandlig udgave af aborten, det hér!), at han ikke vil betale penge til barnet. Han underskriver derfor et af disse juridisk abort-dokumenter, så han ikke behøver at betale børnepenge eller tage del i sit barns liv. Det efterlader den gravide kvinde i en situation, hvor hun med stor sandsynlighed vil mangle penge under barnets opvækst. Pludselig virker en abort meget mere tiltalende end det gjorde før.

Med andre ord risikerer man, at juridisk abort presser en kvinde til at få en abort, hun ikke ønsker. Men et overgreb? Neeeeej da. Hun skal jo ikke betale nogen penge! Det er da bare ligestilling, at manden også har indflydelse på, om der skal foretages en abort! Det er trods alt bare et bette indgreb, det er da det nemmeste i verden!

Hvorfor fanden er mænds pengepunge vigtigere end kvinders kroppe?

Det er da fint, at der er mænd som Jakob H, der har en stærk retfærdighedsfølelse. Det kunne bare være rart, hvis den ikke kun omfattede, you know, mænd.

"Jamen, Nikolaj," kan jeg allerede høre et par af jer sige, "giver det da ikke meget fin mening at få en abort, hvis man ikke har råd til at være aleneforælder?"

Jo, det kan vi godt blive enige om. But here's the thing: Det er ligemeget, hvor fattig en kvinde er. Det er ligemeget, hvor inkompetent og uegnet til at få børn, hun end måtte være. Hun kan have løjet om p-piller eller prikket hul i kondomet; det betyder intet. Der er kun én person, der bør bestemme, om hun skal have et barn, og det er hende selv. Efter ni måneder er så der sat et nyt lille menneske i verden. Det lille menneske skal altså have mad, tøj og tag over hovedet, og pengene til det skal altså komme fra et eller andet sted. Det skal bare åbenbart ikke være fra barnets far. Plejer det ellers ikke at være yndlingsmantraet, når man taler om ligestilling? At ingen tænker på BØRNENE?

Okay. I princippet kunne et system med juridisk abort godt fungere, hvis alle børnepenge i landet blev betalt over skatten (i hvilket tilfælde de vrede fædre ville ende med at betale til moderen alligevel), men der klages vist allerede i krogene over, at kællingerne får for mange penge fra staten. Der er endda nogen, der mener, at statsstøtte til enlige mødre er et incitament for unge kvinder til at lade sig bolle tykke.

Så det er nok ikke en mulighed.

Måske skulle man bare gå tilbage til det gode gamle system med ikke at have sex, hvis man vil være absolut et hundrede procent sikker på, at der ikke sker en befrugtning. Vil du være sikker på aldrig nogensinde at skulle betale penge til en ung mor? Hold den i bukserne.

Det har ikke noget som helst med ligestilling at gøre, hvor gerne narrøve som Jakob H end vil have det til at lyde sådan; det handler om noget så simpelt som 1) retten til selv at bestemme, hvad der skal ske med ens krop og 2) at børn altså koster penge, for helvede!

Hvad synes de andre medlemmer af nationen! egentlig? Lad os tage et kig på nogle af kommentarerne (klik på billedet for at gå til selve kommentaren). Fra starten af vil jeg gerne smide en kæmpestor TRIGGER WARNING for snak om tvungen abort og andre skrækkeligheder, især hvis du begiver dig ind på selve tråden.

Ja, han vejer helt seriøst fordele og ulemper ved at fremprovokere en abort med tæsk.

Og den sidste gyldne kommentar (der er meget mere guf at finde i kommentarsporet, hvis man føler trang til selvpineri):

...Jeg tror ikke, der er nogen elegant måde at slutte af på (det ville ligesom også være lidt upassende, når nu det er nationen!, ikke?), så jeg vil bare sige, at jeg er helt og aldeles for mandlig abort. Det må være enhver mands ret at få fjernet et foster fra sin egen livmoder.

Pas på jer selv og hav en god weekend ♥

Hvorfor MANFO faktisk ER kvindehadsk. En replik til en replik til en Facebook-kommentar

Ikke MANFO.

Nå, efter AFSLØRINGEN AF MIN IDENTITET er det på tide at komme tilbage til arbejdet. Vi er her trods alt ikke for at snakke om mig.

På Mandfjols' Facebook-side blev det antydet at folk hos tænketanken MANFO hader kvinder, hvilket man selvfølgelig fik travlt med at benægte. Det kommer naturligvis an på hvordan man definerer misogyni. Hvis "Jeg peger så blot på det faktum, at hvis kvinder har meget politisk magt, risikerer vi maternalisme / infantilisering af borgerne" ikke tæller som kvindehad i MANFOs øjne, så er det indlysende, at skribenterne føler sig forurettede.

For en god ordens skyld kan vi lige kigge på Wikipedias definition af ordet:

Dictionaries define misogyny as 'hatred of women' and as "hatred, dislike, or mistrust of women". In 2012, primarily in response to events occurring in the Australian Parliament, the Macquarie Dictionary (which documents Australian English and New Zealand English) expanded the definition to include not only hatred of women but also "entrenched prejudices against women".

Godt, så er det på plads (også selv om MANFO har det lidt svært med ordbogsdefinitioner engang imellem).

Man skal ikke lede længe for at finde kvindehad hos MANFO. Eksempelvis kan man bare kigge på pretty much alt, Lars Rex Mundi har skrevet for dem. Men også i andre indlæg kan vi se kvindehadet sive ud mellem sprækkerne.

En Mandfjols-læser ved navn Lærke Hvid Pedersen var så tålmodig at trawle igennem MANFOs indlæg for at finde eksempler på MANFOS kvindefjendskhed. Det blev til en ganske lang liste, og den kunne Thomas V. S. Gyldborg, der er fast skribent hos MANFO, naturligvis ikke dy sig for at modbevise. In my opinion, he nailed it.

Det første indlæg, Lærke nævner, er Thomas' eget. Det med de 3-årige. Vi har talt om det før.

For at minimere citat-forvirring er alt fra Lærke Hvid Pedersen i en lækker lilla farve. Take it away, Lærke!

Hvis du bliver kæreste med en kvinde, bliver du højst sandsynligt kæreste med en 3-årig. Hvad mener jeg så med det? Ja i bund og grund mener jeg, at en kvinde i et forhold er som et 3-årigt barn. http://www.manfo.dk/node/299

Hvad havde Thomas at sige til det?

Dette indlæg er skrevet for at få mænd til at sætte grænser i deres forhold. Det er for at sikre dem, at de ikke bliver domineret af deres kærester. Denne analogi hjalp mig i mit forhold. Jeg respekterer min kone og hendes grænser og efter at jeg er begyndt at sætte grænserne (ligesom jeg gør overfor vores børn), er respektere hun også mig og mine grænser.

Så, you know, Thomas sætter grænser for sin kone, ikke som han ville gøre ved et voksent menneske, men ligesom han gør for sine børn. Og når han sammenligner kvinders mentalitet med 3-åriges, så er det jo bare en analogi! Det er ikke misogyni når man gør det af kærlighed.

Og så er der selvfølgelig det brækrefleks-stimulerende citat:

De manipulerer én ved at nægte. Kvinden kan finde på at nægte en sex for at få sin vilje, hvor den 3-årige ofte vil nægte at spise eller tage tøj på og des lignende.

Lærke fortsætter med endnu et citat. Denne gang er det fra Lennart Kiil:

Nu er KVINFO så blevet hjemsted for en tænketank om mænd. Det svarer stort set til at gøre KKK til tænketank for sortes rettigheder i USA http://www.manfo.dk/node/202

Thomas svarer:

Denne er ikke kvindehadsk, men blot rettet imod KVINFO, som på ingen måde har vist som et videnscenter for mænd generelt, men kun for allerede feminiserede mænd. Det ville være fint nok med de holdninger, hvis ikke det var fordi at KVINFO er betalt med tvangsindrevne midler istedet for frivillige donationer.

"Feminiserede mænd" ♥

Argumentet er åbenbart at KVINFO er for mænd, hvad KKK er for sorte, fordi de... får statsstøtte? Det er en skæg vinkel på en retorik, der sammenligner kvindesagsforkæmpere med hætteklædte racister.

Okay, to be fair kunne sammenligningen måske antyde, at marginaliseringen af afroamerikanere ikke rigtig gælder, så både KVINFO og Ku Klux Klan er de undertrykte. Sexisme? Racisme? Nobody knows.

Ham her: http://www.manfo.dk/node/162 (Kvinder med magt = civilisationens sammenbrud)

"Ham her" er Jesper Böttzauw, og at han mener, at kvinder med magt vil føre til civilisationens sammenbrud, det er skam ingen stråmand. Han har skrevet en bog om det, elendigt forklædt som science fiction. I interviewet, der henvises til (det kan ses og læses her) taler han da også om, at ingen stoppede Hitler og Stalin på vejen til deres magtgale rædselsregimer, og at det samme ser ud til at være tilfældet med feminismen. Classy.

Thomas har selvfølgelig en anden fortolkning:

Blot en gang brok over, at kvinder ikke kan se at igennem historien har kvindet ikke opbygget noget, men blot videreført hvad manden har lavet. At kvinder så har været rigtig gode til at danne base for mandens virke bliver ikke underkendt og der er intet kvindehadsk; Jeg tolker videoen som en frustration over at manden ikke længere bliver anerkendt for hans kvaliteter.

Har kvinder ikke opbygget noget? Women-inventors.com er nok ikke enig (og så er der selvfølgelig det med, at hvis kvinder ikke fødte børn, ville der ikke være nogen til at OPBYGGE SAMFUNDET. Medmindre det kan sælges gælder det åbenbart ikke).

Men Thomas har naturligvis. Böttzauws "anerkendelse" af kvinder opvejer selvfølgelig alt det andet misogyne vrøvl. Det er trods alt "blot en gang brok". My bad.

Denne indlejrede video: http://www.manfo.dk/node/155

Linket henviser til den ufatteligt hadefulde video "What Men Know That Women Don't". I ved, dén Lennart Kiil delte med ordene "Hvis du vil vide, hvordan virkeligheden hænger sammen, så se i stedet den her video". Den har vi også allerede set på. Rich Zubaty, videoens skaber, fortæller blandt andet:

• At mænd har skabt hele civilisationen. Den hele. Kvinder har ikke skabt noget.
• At kvinder har servicejobs fordi de ikke kan finde ud af andet.
• At kvinder konstant påstår, at mænd er svin.
• At man derfor bør bombe kvinder tilbage til stenalderen og se hvad de siger til det!

Men hvad fik Thomas ud af den?

Svaret til den forrige video gælder også denne

Nåh. Det er også bare en gang brok.

Lærke fandt også et citat om skilsmisse:

I virkeligheden er forklaringen på, at det som regel er kvinder der begærer skilsmisse dog en helt anden. Det er sådan, at staten sørger for, at det er kvinder der får børnene ved skilsmisse, mens manden får regningen. http://www.manfo.dk/node/143 (Nuanceret synspunkt. Især fra folk der lader til at mene, at yngelpleje primært er en kvindeopgave).

Okay, her er en meget radikal holdning fra min side: hvis man mener det er en kvindeopgave at passe børn (hvad vi vist efterhånden har erfaret, MANFO mener), så har man altså heller ikke lov at brokke sig over, at kvinden får børnene ved en skilsmisse.

Thomas er af en anden mening.

Dette er et udtryk for en frustration over at samfundet nu favoriserer kvinder i så stor grad, at hvis par bliver skilt, vil manden skulle fortsætte med at betale for kvinden, selvom det er hende der ikke ønsker forholdet længere.

To ting.

1) Så at begære skilsmisse bør diskvalificere én fra støtte til barnet? Hvad hvis det er et voldeligt forhold, man vil ud af? Det er noget unuanceret, det dér.

2) Går børnepenge ikke typisk til den der har forældremyndigheden over barnet, så barnet ikke skal lide økonomisk under at mor og far ikke bor sammen? Det er altså ikke gratis shopping-penge.

Det er et oprør mod at samfundet træder ind i stedet for manden, hvilket gør at der ingen grund er for kvinden til at kæmpe for et forhold. Det er der stadig for manden, hvilket skaber et ulige forhold, hvor kvinden har det meste at skulle have sagt i et forhold, da det er en større trussel for manden at hun forlader ham en det omvendte. 

Så kvinders økonomiske afhængighed af ikke at lade sig skille er noget man bør stræbe efter? Jeg leder efter et ord der kan beskrive den tankegang. Hm... Jeg har det lige på tungen... Jo! Nu ved jeg det! Misogyni.

Hende her: http://www.manfo.dk/node/137 (“En klog og saglig kvinde” Really? En kvinde, der udtrykker sympati for partnervold og udtalelser som “Women need to be terrorized by their men - it’s the only thing that makes them behave better than chimps).

Kvinden i videoen kalder sig Girl Writes What. Vi har kigget lidt på hende før. Lærke nævner faktisk det hele.

Lennart skriver:

[...] ikke desto mindre har vi både i Danmark og udlandet kloge kvinder, der ikke er faldet for feministernes overfladiske og personfikserede fnidder. Kort sagt, kvinder der kan argumentere sammenhængende og intelligent.

Selvsamme kloge kvinde kommenterede på artiklen "The Necessity of Domestic Violence" med:

I don't really find too much in the article that strikes me as seriously ethically questionable.

 ...Yeah.

Thomas husker desværre (eller belejligvis?) ikke videoen:

Jeg kan ikke huske denne video og kan derfor ikke lige udtale mig om den. Har ikke mulighed for at se den lige nu.

Heldigvis kan Mandfjols-redaktionen godt huske videoen. Den og GirlWritesWhat er i allerhøjeste grad kvindefjendsk, og Lennart Kiil synes hun er klog og saglig ♥

Feminismen har bragt skilsmissen med sig. Og det er som regel kvinden, der begærer skilsmissen. Og det er kvinden, der får lov at beholde børnene - og manden der tvinges til at betale. http://www.manfo.dk/node/129 (Igen, kvinder må åbenbart ikke have mulighed for at forlade et ægteskab).

Thomas' svar:

Se mit svar to citater længere oppe

Thomas, se mit svar to citater længere oppe. Det bliver altså ikke mindre misogynt af at du gentager det.

Men der er kun manglende ligestilling for single fyre. Som bekendt er det betydeligt sværere for single mænd at få uforpligtende sex end det er for kvinder. Deri alene ligger der en manglende ligestillng.

Hvorfor overhovedet tage det op, er det ikke bare en masse handlesvage mænd der ikke kan finde ud af det.

Nej, ikke udelukkende, Det er et samfundsproblem med en masse følgevirkninger, sygdomme, sociale problemer osv.

http://www.manfo.dk/node/179 (At kvinder har mulighed for at sige nej til sex er et samfundsproblem!)

Det læserbrev skrev jeg om tilbage i juli. Som Lærke helt rigtigt opfattede, er det brevskriveren Mikkels opfattelse at det er et stort samfundsproblem, at mænd har svært ved at få noget på den dumme. Naturligvis repræsenterer Mikkel ikke nødvendigvis MANFOs holdninger. Men lad os så lige se, hvad Lennart Kiil svarede:

På den anden side, må vi erkende, at vi lever i et samfund, hvor staten gør meget for at dække kvindernes behov for tryghed, så når mænd betaler så meget i SKAT, er det måske rimeligt nok, at de kræver noget til gengæld fra staten.

That's right. Når nu vi mænd betaler så meget i skat, så er det kun rimeligt, at kvinder spreder ben når vi vil bolle.

Det lyder lidt rapey, ikke?

Det synes Thomas ikke.

Endnu et indlæg, der udtrykker en frustration over at kvinder har det nemmere end mænd.

Prønuliåhørher, Thomas. Det virker lidt som om du har et problem med at forstå at bare fordi man er frustreret, så betyder det ikke at man ikke kan være sexistisk og kvindefjendsk. Og i dette tilfælde er selve frustrationen også ret misogyn: Hvad fanden bilder kællingerne sig ind, sådan selv at ville bestemme hvornår de har sex?

Mikael Kaas, der har hængt lidt ud på Fjolsbooken, har også skrevet et indlæg. Det er også kommet med på Lærkes liste.

Kære mænd i Danmark, der er en løsning på alle vores problemer med danske kvinder. DROP DEM.

Der er så mange dejlige kvinder ude i verden der ikke er forskruet og kun ønsker at dominere dig http://www.manfo.dk/node/292

Jeg kan anbefale at læse indlægget hvis man har tid og en flaske af et eller andet alkoholisk ved hånden. Det handler i store træk om hvordan danske kvinder er kællinger fordi de har deres egne meninger.

Eller med Thomas' ord:

Et indlæg der er alt andet en kvindehadsk. Tværtimod er det et indlæg, der hylder den feminine kvinder, og som ønsker et ligeværdigt forhold med dem

Hahahahahaha

For, you know, det er kun kvindefjendsk hvis man hader alle kvinder, ikke kun cirka 3 millioner af dem. Det er jo en hyldest til kvinder (der stryger mænds ego i tilstrækkelig grad)!

Det sidste punkt på Lærke Hvid Pedersens liste har vi faktisk talt om:

Mange af de her kvinder, der tror, de ikke har moderlige instinkter, overfører dem i virkeligheden som politikere bare på borgerne i stedet for. Det passer meget godt ind i SF. http://www.manfo.dk/node/208

Kvinder kan bare ikke undertrykke deres moderinstinkt!

Thomas' fortolkning:

Et opgør med feministers trang til at bestemme over mænd. Endnu en gang en frustration over at der er nogle kvinder, der forsøger at bestemme over mænds liv, uden at mændene er interesserede i det. Dette er ikke kvindehadsk, men et råb om frihed.

...Jeg tror ikke vi behøver nogen kommentar til dén.

Det er jo nærmest gaslighting, det her—en teknik der er blevet brugt af mangen en manipulerende kæreste. Hvis bare man tilstrækkeligt mange gange gentager at det altså umuligt kan være kvindehad, for vi elsker jo kvinder(!), så det er altså bare jer, der forestiller jer ting, så ender folk til sidst med at acceptere at det nok er dem selv, der er noget i vejen med.

Som nævnt tidligere er dette blot mine holdninger til om de fundne indlæg illusterer kvindehad, hvilket jeg på ingen måde kan genkende.

Det er helt okay, Thomas. Det kan vi andre heldigvis godt ♥

KVINFO: Alle mænd er voldelige svin!

KVINFOs billede af den almindelige mand?

Kan I huske dengang tænketanken MANFO beskyldte KVINFO for perversiteter og andet godt fordi KVINFO begik den frækhed at gengive hvad andre havde sagt?

Nu er den fandeme gal igen. KVINFO har fundet noget på nettet og—gisp—skrevet en parafrase! Det er sgu ikke i orden, det dér. Heldigvis var tænketanken MANFO straks klar med den dybdegående analyse "KVINFO: Traditionel maskulinitet er voldelig". Lad os se hvad KVINFO i virkeligheden mener.

Det er ikke så længe siden, de skatteyderaflønnede feminister på Kvinfo var overraskede over, at drenge kunne have venner. Nu kører de så videre i samme spor, de reklamerer nemlig for en konference, der vil forklare os, at mænd da faktisk ikke behøver være voldelige! Nøøøj - i det tempo opdager de jo, at mænd og drenge også er mennesker inden, der er gået en regeringsperiode!

Lennart Kiil, sarkastisk geni ♥

Inden vi går videre, så vil jeg gerne lige henvise til den lille bid tekst over i tænketanken MANFOs artikel:

Du læser et blogindlæg på MANFO. Indholdet er ikke nødvendigvis udtryk for MANFO’s holdninger.

Den tankegang kan man tilsyneladende ikke unde KVINFO. Bevares. Men så får I det at høre her, når nu Lennart Kiil er så stille om det: Når tænketanken MANFO siger at KVINFO mener, at maskulinitet er voldeligt, så er det en lodret løgn. KVINFO skriver om en artikel i The Huffington Post (som i øvrigt er rigtig interessant læsning). Det er altså forfatteren, Soraya Chemaly, der skriver om den traditionelle maskulinitets voldelige træk.

Hvis vi har det i baghovedet kan vi se bort fra vrøvlet om KVINFO og bedre koncentrere os om alt det andet, tænketanken MANFO skriver:

Denne gang er baggrunden for Kvinfo’s mærkelige udgydelser, at de reklamerer (på skatteydernes regning) for en konference med navnet - hold fast:

Healthy Masculinity: The Idea That Men Can Control Themselves

Ja, det er vist kun feminister, der nogensinde har haft en anden opfattelse. Alle normale, sunde mennesker ved, at den normale sunde mand godt kan kontrollere sig selv. Til dem der ikke kan har vi som samfund en række foranstaltninger.

Tænketanken MANFO lægger her ud med at hævde, at alle mænd der ikke kan styre sig ikke er normale, sunde mænd. Du ved, de er ikke rigtige mænd. En rigtig mand ville aldrig gøre sådan noget.

Man kan selvfølgelig spørge sig selv hvordan tænketanken MANFO er kvalificeret til at foretage den opdeling, men husk nu, at Lennart Kiil ikke kun er videnskabsjournalist, han er også mand. Selvfølgelig kan han beslutte hvornår man er en normal, sund og rigtig mand.

Præmissen for Kvinfo’s rablerier og en ny ikke-voldelig maskuloinitet er naturligvis, at typiske maskuline mænd hidtil har været voldelige og at maskulinitetens definerende træk har været vold. Det er naturligvis det argeste vrøvl!

Maskulinitet er primært beskyttende og forsørgende (og havde det ikke været for maskuline mænd, kunne Kvinfo feministerne ikke sidde indenfor i læ for regn og blæst og dyrke deres paranoide vrangforestillinger om drenge og mænd).

Læg lige mærke til det sidste afsnit dér. Er der nogen der bliver mindet om dengang MANFO delte en utroligt kvindehadsk video om netop dét emne og kaldte det "hvordan virkeligheden hænger sammen"?

Mens vi taler om videoer, så sæt lige den her på mens du læser videre.

Lennart Kiil begynder nu at dekonstruere KVINFOs parafrase af Chemalys artikel, blandt andet sætningen "Det er en myte, at mænd ikke kan kontrollere sig selv, når det gælder vold og voldtægt."

Jo, og sjovt nok en myte, man kun møder blandt feminister. Jeg har i hvert fald aldrig mødt en mand, der mente, at mænd generelt ikke kunne kontrollere sig. Der er sgu da ikke nogen, der mener, at en mand - der voldtager, fordi han ikke kan styre sine lyster - ikke bør sidde i et fængsel, hvor han ikke kan gøre nogen fortræd.

Og der er da for pokker heller ikke nogen mænd, der mener, at den typiske mand med almindelig maskulinitet er voldtægtsforbryder, der springer på den nærmeste letpåklædte kvinde og voldtager hende.

Så hvis man mener, at voldtægtsforbrydere hører til i et fængsel, må det nødvendigvis følge at voldtægtsforbrydere ikke er rigtige mænd. Got it.

Det er vist kun feministerne selv, der underholder den idé, at den helt almindelige mand med traditionel maskulinitet er voldtægtforbryder.

Nu ved jeg ikke om tænketanken MANFO læser med længere, men jeg gad da egentlig godt høre hvor den idé kommer fra—at feminister mener, at mænd generelt er voldtægtsforbrydere. Kan du skaffe mig et citat eller noget, Lennart?

MANFO slutter af med et par tanker—det er trods alt en tænketank.

Det er mærkeligt, at feminister opfatter traditionel maskulinitet som mangel på kontrol og som voldelig adfærd, når traditionel maskulinitet er præcist det STIK MODSATTE. Maskulinitet er forædlingen og kanaliseringen af de naturlige drifter (også de aggressive) i produktiv retning. Traditionel maskulinitet er NETOP (selv)kontrol.

Feminister ved ikke en skid om mænd, og de kommer aldrig til det. De har intet andet end deres fordomme som meget ofte bygger på dårlige oplevelser med mænd, der netop ikke er traditionelt maskuline, men afvigere med en ødelagt og nedbrudt maskulinitet, der derfor ikke beskytter kvinder, men angriber som dyr.

Ah, det klassiske "feminister er bare vrede ekskærester"-argument. MANFO ♥

Godt, skal vi kigge på nogle tal? Jeg ved godt at det ikke er så populært i MANFO-regi, men bær over med mig.

Vi kan starte med det indlysende: Danske mænd står for langt størstedelen af volden i Danmark.

Klik for at forstørre.

Godt, videre til voldtægt. Lad os starte med at punktere ideen om at en voldtægt foregår ved, at letpåklædte kvinder bliver overfaldet midt om natten af uhyggelige mænd, der springer ud af en busk. Man ved det sikkert i forvejen hvis man har læst voldtægtsofres egne beretninger, men overfaldsvoldtægter udgør på ingen måde majoriteten (omend der naturligvis er et meget stort mørketal, når det gælder voldtægt). Lad os kigge på noget statistik.

I denne rapport fra Det Kriminalpræventive Råd kan vi se følgende:

Klik for at forstørre.

Det er altså kun omkring 20% af voldtægter der foregår et offentligt sted.

Men okay, bare fordi det ikke foregår offentligt kan det jo stadig godt være en eller anden galning der bryder ind og, you know.

Sjovt du siger det!

Klik for at forstørre.

Kun en tredjedel af voldtægtsforbryderne er ukendte, og næsten samtlige andre af gerningsmændene var offeret bekendt i forvejen.

Hmm. Okay. Men i det mindste må gerningsmændene være psykisk syge eller fulde, ikke?

Tjo, den med alkoholen er der måske noget om. Rapporten viser at omkring to femtedele af gerningsmændene var påvirkede af alkohol eller andet på gerningstidspunktet:

Klik for at forstørre.

Vi kan se et lignende resultat i et andet dokument fra Det Kriminalpræventive Råd, hvor der dog er en noget større usikkerhed. Her var næsten halvdelen alkoholpåvirkede:

You guessed it: Klik for at forstørre.

Og faktisk ser det ud til, at alkohol spiller en vis rolle på, hvordan helt normale mænd (rigtige mænd, fristes man til at sige) forholder sig til seksuelle overgreb. Fra samme dokument:

Et eksempel på dette er A.M. Gross og medarbejderes eksperiment, hvor de viste en videofilm om en kontaktvoldtægt til 160 mænd. Mændene var delt i 4 grupper med 40 mænd i hver. En gruppe forventede og fik alkohol i form af vodka med tonic, en gruppe forventede at få vodka med tonic, men fik kun tonic med lime, en gruppe forventede at være en alkoholfri kontrolgruppe, men fik vodka med tonic, og den sidste gruppe fik tonic og lime og forventede at være alkoholfri. 

Deltagerne blev bedt om at trykke på en knap, når de syntes, at manden i videofilmen skulle ophøre med at foretage flere seksuelle tilnærmelser til den kvindelige person i filmen. Man målte tiden fra videofilmens start til forsøgsmændene trykkede på knappen (latenstiden). 

Deltagerne skulle også på 4 tidspunkter i forløbet af videoen vurdere niveauet af kvindens seksuelle opstemthed. På en skala fra 1 til 7 skulle de angive, hvor seksuelt opstemt, de vurderede kvinden til at være. 

Alkoholpromillen i blodet blev målt hos alle deltagerne.
Resultatet af forsøget var, at de mænd, der fik alkohol, var signifikant længere tid om at markere, at de syntes, manden skulle standse sine seksuelle tilnærmelser, end de deltagere der ikke havde fået alkohol. De, der forventede at have fået alkohol, men som kun fik alkoholfri drik, havde en lidt længere latenstid end de, der vidste, at de ikke fik alkohol. Deltagerne, der fik alkohol, vurderede kvindens seksuelle opstemthed højere på de første 2 af de 4 tidspunkter i videofilmen end de deltagere, der ikke fik alkoholen. 

Gross A.M., Bennett T., Sloan L., Marx B.P., Juergens J.: “The impact of alcohol
and alcohol expectancies on male perception of female sexual arousal in a date
rape analog.” Exp Clin Psychopharmacol 9:380-8 (2001).

Men okay, de er jo nok ikke normale, sunde mænd... Apropos sunde, hvor mange er psykisk syge?

Tja, der er en klar overrepræsentation af psykisk syge mænd i gruppen af voldtægtsforbrydere.

Ved samkøring med Landspatientregisteret blev det fundet, at mændene havde en overhyppighed af hospitalsbehandlede sygdomme. I gerningsåret havde 11 pct. været indlagt på sygehuse, mod 6 pct. i en jævnaldrende kontrolgruppe. Især psykiatriske og misbrugsrelaterede diagnoser var overrepræsenterede blandt mændene: 2 pct. havde været indlagt med alkoholforgiftning, 0,4 pct. i kontrolgruppen. 1,3 pct. havde været i kontakt med sygehusvæsenet og registreret med diagnosen skizofreni, 0,2 pct. i kontrolgruppen. Der var tilsvarende overhyppigheder af patienter med nervøse og stress-betingede lidelser (1,2 pct. over for 0,1 pct.). I alt havde 6 pct. været i kontakt med en psykiatrisk afdeling, mod 1 pct. i kontrolgruppen. Man bemærker sig dog, at langt størstedelen af mændene ikke havde nogen psykiatrisk betinget sygehuskontakt.

Men se så her:

Ifølge politijournalerne havde 11 pct. psykiske problemer og 4 pct. led af skizofreni eller lignende. Andelen med psykiske problemer var størst for de mænd, der var udpeget i forbindelse med overfaldsvoldtægt (18 pct.) og partnervoldtægt (13 pct.), og mindst for de mænd, der var udpeget i forbindelse med kontaktvoldtægt (9 pct.).

Så selv ved overfaldsvoldtægt, der kun udgør en tredjedel af voldtægter, er det blot 18% af gerningsmændene, der har psykiske problemer. Resten må vi kunne antage er mere eller mindre normale.

Disse tal er alle fra Danmark. Man tør ikke forestille sig hvordan tingene ser ud i USA, hvor nævnte konference finder sted, og hvor et sted mellem hver sjette og hver tredje kvinde vil blive voldtaget i løbet af sit liv.

Der er med andre ord rigtig meget der peger på at myten om voldtægtmanden som afviger er løgn. Mange af dem er ikke mindre normale end manden på gaden. Det er en populær påstand hos antifeminister, for det betyder at der ikke er behov for et holdningsskift i samfundet—man skal bare bure forbrydere inde og lære kvinder at undgå at blive voldtaget. Rigtige mænd har intet med det at gøre.

Man kunne også bare lære os mænd, you know, at lade være med at voldtage folk.

Otte grunde til at 2060 er elendig

Opdatering 9/7/2020: Jeg har fjernet billedet af bogens forside efter ønske fra Jesper Böttzauw.

Jeg droppede at skrive en rigtig anmeldelse af Jesper Böttzauws 2060. Der er simpelthen for meget skidt at tage fat på, og jeg ville ende med at skrive mig selv og jer, kære læsere, ned i en mindre depression hvis jeg skulle gå ordentligt i dybden med det. Så nu skriver jeg i stedet en komplet overfladisk og subjektiv liste over ting der irriterer mig ved bogen. Det er næsten det samme.

1. Jesper Böttzauw kan ikke stave.
Lad os få den her af vejen med det samme. Jesper trænger til at få skolepengene tilbage, og hvem det end er der har læst korrektur på bogen, så bør vedkommende fyres på stedet. 2060 er smækfyldt af fejl. Jesper Böttzauw staver navne forkert, glemmer bogstaver, og han er især slem til at bruge præsens i stedet for infinitiv. "At voterer"eller "kunne diskuterer" er bare to eksempler på fejl man normalt får rettet op på i niende klasse—på bogens 330 sider fandt jeg uden at lede særlig grundigt 170 fejl. Det er en fejl på hver anden side. Og det er uden at medregne kommafejl som der næsten ikke er et eneste afsnit uden.

Og så er der selvfølgelig min yndlingsfejl: "Manden skulle dengang presses ind i en rolle, hvor han kunne sidde duknakket i striptrøje og tale om bleer."

2. Hovedpersonen er rædselsfuld.

Mary Sue er et udtryk der oftest bruges i fan fiction-kredse, men som har fundet vej til større litteratur. Udtrykket beskriver en (oftest kvindelig) karakter, der er lidt for perfekt. Karakteren er ofte endimensionel, baseret på forfatteren selv, og besidder næsten udelukkende gode træk, og få eller ingen nævneværdige dårlige træk.

Hovedpersonen i 2060 kan i så fald kaldes en Gary Stu. Han er intelligent, veltrænet, en vidunderlig elsker (omend bogens sexscener ikke afslører noget ekstraordinært) og uendeligt god af sind. Selv da han står foran en frådende menneskemængde der ønsker ham død føler han ingen vrede, men indser at de blot er stakler der vil påføre andre smerte for at overkomme deres egen. Allerede fyrre sider inde i historien afsløres det at han er DEN UDVALGTE der skal redde verden fra femifascisterne. Han bliver helt bogstaveligt beskrevet som den nye Messias, og der er forbløffende mange profetier om ham. Hans eneste fejl er nok at han nogensinde giftede sig. Selv hans fortid er dybt ukompliceret og endimensionel. Han er i kraft af sin perfekthed en fuldstændig utroværdig karakter (og hans kone er sådan set også komplet utroværdig i kraft af sin ufortyndede ondskab). Og så er han, ganske som Jesper Böttzauw, skaldet og omkring de 50.

Måske er jeg urimelig nu, men Jesper Böttzauw minder om en folkeskoledreng der skriver en historie med en helt der er som drengen ville ønske han kunne være.

3. Kvinderne er åndssvage.

I 2060 er alle kvinder komplet elendige til deres job (lige med undtagelse af hovedpersonens smukke, kvindelige forsvarer). Danmark er økonomisk stagneret, og ingen kan finde ud af deres arbejde. Man skulle tro at der ville være kompetente kvinder et sted, men nej. Vi får indtrykket af at problemet med fremtidens Danmark ikke er at det er de forkerte kvinder der har fået magt, men at kvinder i det hele taget har fået magt. Alle de gode karakterer i bogen er da også enige om at kvinden så absolut ikke bør være leder, men blid og god ved sin mand.

Apropos gode kvinder. Hver gang en kvinde behandler Jesp—øh, hovedpersonen—dårligt, så tilføjes der at hun har "grove træk" eller er "muskuløs". Mange af kvinderne, naturligvis de onde af dem, er ubarberede og tatoveret overalt, selv i ansigtet, og de går i kedeldragter eller uflatterende kjoler. De opfylder altså ikke det klassiske skønhedsideal.

Det gør samtlige af de kvinder, der er gode ved hovedpersonen til gengæld (med undtagelse af en gammel kone, som ikke behøver at være smuk—hun er jo gammel!). Lige fra kvinden der sender hovedpersonen et luftkys (og i slutningen af bogen bliver henrettet, bare for at understrege hvor uretfærdigt mænd bliver behandlet) til den kvinde der overtager hovedpersonens sag fordi hans forsvarer døde af hjertestop. De har kurver og går feminint klædt og synes naturligvis at hovedpersonen er dejlig fordi han er Mand med stort M.

4. Karaktererne er voldsomt belæste.

I 2060 kan alle citere fra Biblen, og det er ikke et særsyn at se citater fra franske eksistentialister ridset ind i muren i fængselsceller eller indledningen til I Ching malet på et papskilt. Det er uden tvivl et forsøg på at skabe dyb symbolik i bogen, men det falder til jorden når resten af bogen er så fladpandet. Tilsyneladende har alle også voldsomt godt styr på verdenshistorien, omend ikke hvad der er sket mellem 2012 og 2060. Det hører vi ikke meget om.

Det irriterer mig dybt at alle kan citere Nostradamus og Newton eller nævne tre indflydelsesrige dronninger uden at blinke—undtagen når hovedpersonen skal forklare noget klogt for dem, selvfølgelig. Så ved de lige pludselig ikke så meget.

5. Bogen er et antifeministisk manifest.

Næsten præcis en tredjedel(!) af 2060 består af en bog, hovedpersonen finder gemt på fængslets bibliotek. Den er skrevet af en tidligere chefanalytiker ved Kulturministeriet. Hun bærer det danskklingende navn Marie Sant Clair, og bogen er læderindbundet og håndskrevet (I ved, som man gjorde dengang i 2012).

De ca. 110 sider kunne lige så vel være postet på MANFO som i en bog. Det er én lang rapport, komplet med fodnoter, der forklarer hvordan verden omkring år 2012 har været femifascistisk og medvirket til de tusindvis af problemer Danmark har i 2060. Gennem medieanalyse i en grad der er hidtil uset i profetiske skrifter alt fra Olsen Banden til beskyldningerne mod Julian Assange ("det var ikke voldtægt, han havde bare sex med en kvinde uden at hun havde sagt ja!") er en del af en stor, feministisk konspiration. Ydermere forklarer Marie Sant Clair hvordan Nostradamus forudsagde at feminismens jerngreb skal slippe Danmark i år 2060. Og så stiller den vigtige spørgsmål som "Skal kvinder og mænd absolut høres og ses lige meget, og for enhver pris opleves lige meget i medierne?"

Ikke alene ødelægger antikvinde-manifestet historiens flow (som der, indrømmet, ikke er meget af i forvejen), man får også en stærk følelse af at fortællingen om den uretfærdigt dømte præst kun er skrevet som "indpakning" for manifestet—at det er Marie Sant Clairs bog-i-bogen der er den egentlige historie.

De paranoide (og ofte komplet forkerte) noter havde fungeret bedre for sig selv, vil jeg tro. Det er altså ikke så fantastisk spændende at læse om nogen der læser.

6. Det er elendig satire.

Hvor ville jeg ønske at jeg kunne afskrive 2060 som satire og lade den ligge ved det. Tanken er jo sjov—hvad ville der ske, hvis kvinderne fik magten og opførte sig som mænd gør det i dag?

Den bog er allerede skrevet. Den hedder Egalias Døtre.

Hvor Egalias Døtre udpeger hvor latterligt og sexistisk vores samfund kan være ved at vende kønsrollerne på hovedet, latterliggør 2060 bare kvinderne. Vi har allerede talt om dens kvindesyn, og feministerne er endnu værre. De har indført dødsstraf for mænds forbrydelser (kvinder kan påberåbe sig det juridiske forsvar Offerrollen), og en kvindelig minister vil have genindført gladiatorkampene fra det gamle Rom. Feminister er grådige, egoistiske og dumme.

Det er desværre ikke en joke. Man behøver blot se interviewet med Jesper Böttzauw for at vide at han mener hvert et ord. Der står godt nok ikke noget om at stoppe Hitler og Stalin i bogen, men det behøver der heller ikke. Nazisterne (alle kvinder) lever i bedste velgående i år 2060. Bogen tager sig selv dybt seriøst (se bare punkt 4), så humor er der heller ikke meget af. Eller også er jeg bare en humorforladt feminist, hvad ved jeg.

Kære Jesper, god satire sparker ikke nedad.

7. Det er elendig krimi.

Der sker ikke en skid i bogen. Så er det sagt. Det meste af historien består (ud over misogyni-manifestet) af retssagen mod præsten, og allerede fra første retsmøde lærer vi, at der ingen retfærdighed er til stede. Ligegyldigt hvor godt præstens forsvar er (og det er det naturligvis), ignoreres fakta til fordel for femifascistisk hævngerrighed. Fra starten af ved vi, det er en tabt kamp, så spændingskurven kommer aldrig særlig højt op. Og selvfølgelig løses hele gåden til sidst i et deus ex machina-agtigt øjeblik, uden at det dog har nogen som helst relevans for historien ud over at vi er sikre på at vores helt er uskyldig, så han kan få sin retmæssige martyr-status når han fem sekunder senere bliver henrettet.

Jesper Böttzauw har tydeligvis prøvet at låne fra Da Vinci Mysteriet og 1984, men uden det store held. Mysteriet der skal løses er ikke særlig spændende, og det dystopiske samfund er så karikeret uretfærdigt at det næsten er uinteressant.

Når nu Jesper Böttzauw i forvejen skriver som en dreng i ottende klasse, kunne han så ikke også lige benytte sig af berettermodellen, som man lærer at bruge cirka deromkring?

8. Det er elendig science fiction.

Den her er næsten den værste. Jeg har læst rigtig meget science fiction, og i mine øjne er der, meget groft set, tre typer science fiction:

• Sci-fi der er så langt ude at det ikke er nødvendigt at underbygge universet ret meget.
• Sci-fi der fokuserer på realisme og detaljer og derfor ofte er meget virkelighedsnær og troværdig.
• Sci-fi der er langt ude, men hvis univers er underbygget grundigt og detaljeret.

Hvilken kategori hører 2060 til? You guessed it, ingen af dem! Det er tydeligt at Jesper Böttzauw har sigtet på et virkelighedsnært univers. Den har alle kendetegnene: den foregår i en nær fremtid, et velkendt sted og er ikke så poleret som science fiction ofte er. Desværre er alt, der skal føre til år 2060's København en fuldkommen umulighed. Der gøres intet forsøg på at forklare hvordan kvinderne fik overtaget og på en eller anden måde fik forvandet hele landet til en feministisk politistat hvor nazister kan gå frit på gaden og "offerrollen" er et gyldigt juridisk udtryk på blot 50 år. Personligt kan jeg ikke forestille mig andet end et militærkup, der ville kunne gøre det, og selv da er det tvivlsomt. God science fiction har suspension of disbelief, så man ikke konstant stiller spørgsmålstegn ved historien. Når man læser 2060 uden at have accepteret dens præmis på forhånd stiller man spørgsmålstegn ved næsten hver eneste sætning.

Fiction? Helt sikkert. Science fiction? Not so much.

Her ender min liste over ting der irriterede mig ved 2060. Jesper Böttzauw mener at hans bog ikke er blevet anmeldt ret meget fordi den er så kontroversiel. Det er muligt. Her er en anden forklaring: Den er for dårlig til at anmelde.

Mandfjols-panelet giver 2060 1 ud af 6 feminiserede heteromænd: ♂♂♂♂♂♂

 

Opdatering 20/10/2020: 2060 er desværre ikke i handlen længere, men kan formentlig findes på dit lokale bibliotek.

Carl Mar Møller: Verdens bedste terapeut

Stjerneterapeut og rigtig mand.

En ung kvinde ligger på en briks. Hun har et blåt øje og hendes ene kind er rød.

Ved siden af briksen sidder den mest behårede psykolog hun nogensinde har set nøgen i en læderstol. Han spørger hvad der er sket.

"Min kæreste har slået mig," snøfter hun.

"Aha," siger psykologen og skribler lidt i sin notesbog, hvis sider er lavet af skind fra en hjort han har dræbt med sine bare næver, "og hvad havde du gjort?"

Hun kigger forbavset op. "Hvad mener du?"

"Jo altså, du må jo have gjort et eller andet mod ham siden han slog dig. Har du plaget ham eller kritiseret ham eller sådan noget?"

Kvinden sætter sig op med et forarget udtryk i ansigtet. "Hvorfor si—"

Psykologen afbryder: "Og har du tænkt på din kærestes følelser? Hvordan han har det med det? Har du husket at rose ham nok? Og hvordan har du det med din mor? Drak hun? Var hun meget væk?"

Stortudende løber kvinden ud af lokalet.

---

Lyder det som en fristende oplevelse? Så skal din næste terapeut være Carl Mar Møller!

Carl Mar Møller er min store helt. Han har kropsbehåring i mængder jeg kun kan drømme om, en hårpragt der overgår selv Henrik Dahls og et sind der frembringer de mest fantastiske tanker.

Og så er han et fantastisk sympatisk menneske, hvilket blandt andet kommer til udtryk i dette blogindlæg med titlen "Hver 10 kvinde der får tæsk er selv skyld i det". Lad os tage et kig!

Normalt er kvinden uskyldig og et offer når det drejer sig om vold.

I ved, som det normalt forholder sig med vold. Meeeen...

Der er en lille gruppe kvinder, som jeg har mødt i terapi, som jeg mener selv er skyld i at de får en på lampen.

Carl Mar lyder som en dygtig terapeut, ikke? I ved, typen man føler man kan fortælle alting.

Hvorfor er disse kvinder så selv ude om alle de tæv de får? Jo, de har ikke fået nok kærlighed af deres mor.

De stiller alt for store følelsesmæssige krav til manden, som han så prøver at leve op til.

De brokker sig meget, kritisere meget, er nedladende, roser aldrig og stresser manden i dagligdagen.

Puha, tøsebørn! Hvor vover I at undlade at tænke på om jeres problemer stresser jeres mand! Og følelser? Hvad er der galt med jer?

De fleste mænd vil forlade hende i denne fase for ikke, at blive voldelig. Den sidste gruppe mænd vælger at blive hos hende, selvom han er meget vred på hende.

Og så!

På et tidspunkt bliver han så vred at han giver hende en lussing.

Fuldt fortjent, må man sige. Følelser og krav og alt muligt.

Han bliver flov bagefter og bange for sig selv.

Hvis forholdet fortsætter vil volden blive farligere og farligere, indtil hun forlader ham og det gør hun ofte forsent.

Grunden til at hun venter med at forlade ham er at hun elsker ham og at hun kommer i kontant med psykisk smerte der handler om at mangle kærlighed fra sin mor. Denne smerte er så voldsom at hun bliver i forholdet for lang tid.

Som I kan se er det slet ikke mandens skyld. Kvinden kan bare forlade forholdet!

Carl Mar Møller har lavet en liste over regler, man lærer at følge i hans terapi:

Kvinden skal stille krav til manden, som han kan leve op til.

Kvinden skal sige hvad hun er ked af i stedet for at brokke, angriber og være aggressiv.

Kvinden skal oplyse manden løbende hvad der gør hende glad og ikke tro at han kan regne det ud.

Kvinden skal passe på ikke at stresse ham og rose og beundre ham meget.

Kvinden skal indrømme de 10 fejl hun begår overfor ham.

Kvinden skal indrømme sine 10 følelsesmæssige behov.

 Og der er også en liste til mændene!

Manden skal sige oplyse hende om når hans grænser bliver overtrådt.

Manden skal fortælle hvad han føler løbende, så følelserne ikke hober sig op til en bombe i sindet, der kan eksplodere når som helst.

Manden skal påpege de fejl kvinden begår overfor ham som medfører at han bliver afvisende.

Manden skal indrømme de 10 fejl han begår overfor hende.

Manden skal indrømme sine 10 følelsesmæssige behov.

Manden skal fortælle hvad han ønsker sig følelsesmæssigt fra kvinden. Det er jo svært at blive ved med at give uden at få noget igen, det giver stress.

Det er alt sammen gode råd.

Især det der med at kvinden skal sørge for at rose og beundre sin mand meget for at undgå at han slår hende og generelt ikke forvente for meget af ham, og at manden skal gøre hende opmærksom på alle de fejl hun begår.

I Mandfjols-terapien har vi kun én regel:

Lad være med at slå nogen.