søndag den 4. november 2012

Ligestilling? Hvorfor nu det?

Lennart Kiil (og noget om Mikael Simpson på den anden side).

Mandfjols galopperede ned i kiosken da han hørte at tænketanken MANFO var i Jyllands-Posten. Det måtte jeg læse! Hvilke skøre tricks havde Lennart Kiil nu fundet på?

Ikke så mange, as it turns out. Jyllands-Posten kører et segment der hedder "Hvorfor nu det?", og interviewet med Lennart Kiil ligger tilsyneladende ikke online.

Så her får I det, komplet med kommentarspor fra undertegnede. Som altid er den MANFO vi ser i mainstream-medierne en noget anden størrelse end den vi selv kan se på sitet:
Kønskamp for mænd 
Stifteren af Manfo.dk, Lennart Kiil, vil afskaffe statsfeminisme og fjerne støtten til Kvinfo. 
Christian Munk Jensen 
christian.m.jensen@jp.dk

Hvorfor hulen er der brug for en hjemmeside som Manfo? 
»Jeg mener, at der skal noget balance i den diskussion om køn, der fylder så meget i vores samfund, og det har der ikke været indtil for nyligt.«
Det har Lennart Kiil sådan set ret i. Vi begyndte først rigtig at tænke over kvinders forhold for omkring 100 år siden. Al den snak om køn er ret ny, må man sige.
»Kvinfo har en dagsorden, og den vil vi gerne gå ind og stille spørgsmålstegn ved, og vise en anden side af sagen.«
Godt så! Lad os se på hvad tænketanken MANFO har skrevet af kritikpunkter om KVINFO gennem tiden (jeg har valgt at holde mig til ting, jeg har skrevet om her på Mandfjols. Bare så man ser en anden side af sagen, du ved):

Så, you know, godt at få et nuanceret syn på KVINFOs gøren og laden.
Hvordan er balancen nu?
»Hele debatten om køn fylder meget i medierne og har gjort det er stykke tid. Man kan sige, at Kvinfo måske ikke er så stort, men der er alligevel mange af de eksperter, som indtil videre er kommet til orde i debatten, der har været af en relativ snæver ideologisk overbevisning. De tager udgangspunkt i en situation, som jeg ikke findes i samfundet længere, altså et feministisk syn på køn.«
...Sagde Lennart Kiil lige at feminismen ikke findes i samfundet længere?

Feminism is over, people! Bare gå hjem med jer.
Handler det i virkeligheden om at få en undskyldning for at være mandschauvinistisk?
»Jeg tror ikke, folk har brug for en legitimering, hvis de har lyst til at være det.«
Sandt nok. Mandschauvinismen lever i bedste velgående.
»Mit eget synspunkt er, at kønnene er ligeværdige, men ikke ens. Jeg går op imod den ensliggørelse, jeg mener, ligger bag megen feminisme i dag, som knægter, at der er nogle kønsforskelle, og siger, at kønsroller kun er dårlige, og de begrænser os.«
Hattrick! Det er tredje Mandfjols-indlæg i træk, hvor der tales om "ligeværd frem for ligestilling".

Jeg ved ikke hvordan kønsroller af natur kan være andet end begrænsende, men jeg tror Lennart Kiil og  Jacob Vindbjerg Nissen kunne blive rigtig gode venner.

Og behøver jeg nævne tænketanken MANFOs (noget kortlivede, skal det siges) "Wise Words and Wonderful Women"-tiltag der blev til på sidens halvårsdag? Hvis du tror det involverede nye billeder af letpåklædte kvinder hver dag, så har du helt ret.
Nu er der blevet kæmpet for ligestilling i Danmark siden 1970'erne. Skal det bare ryddes af bordet?
»Det vil jeg ikke blande mig i.«
...Er du sikker?
»For mig handler det om at gå imod en statsfeminisme, der forsøger at gennemtvinge nogle ting med magt, f.eks. kvoter eller at bestemme, hvordan barslen skal se ud i det private. Det er en aktivistisk politik, der breder sig ud fra Christiansborg og ud over det private. Hvordan folk så vil indrette sig, om de vil tilbage til 1950'er-stil, det må de selv om derhjemme. Det vil jeg ikke blande mig i.«
Hvad er den her statsfeminisme, du taler om?
 »Det at man fra statens side går ind og gennemfører en ideologi om lighed og enshed«
En ideologi om lighed? How terrible!
»og bruger staten som værktøj til at gennemføre en feministisk dagsorden, der går ud på, at der f.eks. skal være minimum 40 pct. kvinder i ledelser og bestyrelser. Et andet område kunne være øremærket barsel, hvor man mener, at kvinderne kommer bagud på arbejdsmarkedet i forhold til mænd pga. barslen. Så bruger man staten til at sige, at hvis I ikke bruger staten på den måde, så vi finder rigtig, så må i vinke farvel til en del af den, fordi barslen skal fordeles på en feministisk korrekt måde.«
Nårh, Lennart taler om de kvindekvoter som ligestillingministeren takkede nej til og den øremærkede barsel der blev sat på standby på ubestemt tid?

Hold fast hvor holder regeringen bare landet fanget i et feministisk jerngreb! KVINFO må være en underafdeling af ligestillingsministeriet eller noget.
Nu har vi en regering, hvor alle tre formænd er kvinder. Skulle man have en kvote, hvor mindst én af dem var mand?
»Nej, det synes jeg absolut ikke. Tværtimod viser det meget godt, at kvinderne godt kan selv, der er ikke nogen kvoter bag dette, og det er for mig at se fint nok. Der behøver ikke være nogen mænd der, hvis folk har sat regeringen sammen på den måde, og man er blevet enige om det internt.«
Kan I huske dengang Barack Obama blev USAs præsident og beviste at racisme ikke holder sorte tilbage?

Heller ikke mig.
På jeres hjemmeside er der en sektion, der hedder "brok". Er det i virkeligheden ikke bare det Manfo.dk er?
»Jeg har lavet den sektion så andre end mig også kan komme til orde, og måske brokke sig over nogle ting, der irriterer dem, nogle småting i hverdagen. Vi har også en mere alvorlig dagsorden, som vi kører sideløbende.«
Modsat Brok og Videoer har Artikler-kategorien ikke en disclaimer, hvori der står at indholdet ikke nødvendigvis repræsenterer MANFOs holdninger. Her er et par af artiklerne fra denne mere alvorlige kategori:

"Hvorfor ligestilling er et tomt ord"—om hvordan kvinder i bund og grund er grådige gold diggers.

"Ligeløn og hvorfor det er ok den ikke er lige"—om at ulige løn er en nødvendighed, for hvem skulle ellers passe børnene?

"Ligestilling og arbejdsfordeling i hjemmet"—om at 75 procent af kvinders husarbejde er komplet unødvendigt.

"Måske bør gravide kunne fyres?"—om, ja, gæt selv.

"En sejr for ligestillingen?"—om at vi slet ikke behøver en ligestillingsminister i Danmark, for vi har allerede ligestilling!

Og, inden den blev flyttet til Brok (den blev oprindeligt placeret i Artikler, og MANFO linkede til den på Facebook som der normalt kun gøres med artikler), "Der hersker en stor diskrimination i Danmark"—om hvordan kvinder skal sænke deres standarder når nu vi mænd er så storsindede at gå ud med selv de tykke af dem!

MANFOs alvorlige dagsorden ♥

Sidste spørgsmål!
Hvornår bliver Manfo overflødigt?
»Min personlige ambition er, at Kvinfo mister sin statsstøtte i år 2015, som er 100-året for kvinders valgret og stemmeret på nationalt plan. Og når Kvinfo ikke længere får nogen offentlig støtte, så nedlægger jeg Manfo«
Noget af en gave at give kvinder, ikke? "Tillykke med de 100 års stemmeret! Her, vi fratager lige en af de få organisationer, der taler jeres sag, alle dens penge. Hip-hip-hurraaaa!"

Selv Skrævlingen er med til at fejre det!




7 kommentarer:

  1. Der fyger en masse begreber gennem luften, både fra Lennart Kiil og Mandfjold, der trænger til en præcisering.

    Men regner sædvanligvis med tre bølger af feminisme:

    1) Den oprindelige kamp for stemmeret og juridisk ligestilling.

    2) 70'ernes marxistisk inspirerede "kvindekamp er klassekamp", hvor feminismen går bort fra at kræve formel ligestilling til at kræve kønsneutralitet og død over patriarkatet.

    3) 00'ernes bevægelse mod at inkludere allehånde minoriteter under betagnelsen feminisme (dog ikke mænd som sådan, kampen mod patriarkatet hænger ved fra 70'erne)eksemplificeret af queer-teori. o.l.

    Man kan sagtens være for den første feminisme (lad os kalde den ligestillingsfeminisme) og imod de næste to af forskellige årsager.

    70'er feminismen har sin rod i marxismen og opererer med de sædvanlige begreber som klassekamp og falsk bevidsthed. Alt det grimme der kan siges om marxismen, kan siges om 70'er feminismen. Hovedparten af de debatterende feminister stammer fra denne version af feminismen, evt. tilsat lidt krydderi fra 3. bølge.

    Den tredje bølge er sværere at sætte i bås. Den udspringer af at marxismen blev totalt undermineret efter murens fald. Det er derfor ikke længere en nyttig platform, hvis man vil deltage i den offentlige debat. Derudover havde den reelle juridiske ligestilling indfundet sig, så de statsfinansierede feminister i organisationerne og på universiteterne havde brug for at retfærdiggøre deres bevillinger. Dette skete gennem en omfavnelse af minoriteter, så feminismen kunne fortsætte pr. stedfortræder. 3. bølger er dog også mere flydende og udogmatisk, hvorfor der er kommet en ny bredde i feminismen.

    Feminister benytter sig ofte af den stråmand, at hvis man er imod 2. eller 3. bølge feminisme, så er man også i mod juridisk ligestilling. Dette er selvfølgeligt noget vås.

    Samtidigt opstår der ofte misforståelser, fordi (moderne) feminister og liberale bruger ordet rettigheder forskelligt. Liberale opererer med negative rettigheder, altså borgerens ret til IKKE at blive behandlet af staten på bestemte måder (forsamlingsfrihed, ytringsfrihed, osv.). Feminister taler oftest om positive rettigheder (som andre kollektivister), altså retten TIL noget (bestyrelsesposter, lige repræsentation i alle forhold, osv.).

    Feministernes positive rettigheder baseres til på idéen om mandens privilegium (specielt den hvide mand). På standen om dette kollektive privilegium er i mine øjne absurd, men det er i mine øjne HER kampen egentlig står mellem liberale og feminister. Pga. af internettets given plads til alle med en computer og en mening, samt manglende fokus på de historiske kampe, hvor vi faktisk kan enes og hvor vi slet ikke kan, ender det hele ofte i en gang internets mudderbrydning, uden vinder men med en masse møgbeskidte debattører.

    Hvilket også i mine øjne gør sig gældende i ovenstående interview og replik.

    SvarSlet
    Svar
    1. For en gang skyld nogen der har læst op på stoffet! Tak for det. Jeg kommer nok ikke til at svare særlig fyldestgørende, jeg skriver fra min telefon, og det er et stort emne.

      Jeg synes du misrepræsenterer især 3rd wave feminism. De to første bølger af feminisme beskæftigede sig primært med køn og ignorerede ofte ting som for eksempel race. Det inkluderer den tredje bølge til gengæld. Det er altså ikke et spørgsmål om at opfinde nye problemer for ikke at uddø, men om at opdatere sin diskurs så den medregner andre faktorer i undertrykkelse end køn, blandt andet race og klasse. Der snakkes, især i USA, om intersektionalitet som den bærende idé. Jeg synes selv det er en af de vigtigste drejninger nutidig feminisme har taget.

      Det er helt rigtigt set at det ikke er noget vi gør os ret meget i her i landet. Jeg selv kommer også alt for ofte til at skrive om primært hvide kvinders problemer, men jeg prøver at forbedre mig. Der er en stribe af grunde til at det er sådan, men en af de vigtigste er nok at vi næsten har opnået fuld juridisk ligestilling. Danmarks (især unge) kvinder har det "godt nok", så det er slet ikke nødvendigt at kæmpe så hårdt for rettigheder og at diskutere køn og andre former for undertrykkelse så meget. Og så ender det naturligvis med især at være alle gammelfeministerne der snakker om køn.

      Jeg har aldrig hørt nogen sige at man skulle være imod formel ligestilling hvis man er imod anden og tredje bølge af feminisme. Tværtimod tror jeg rigtig mange mænd ubevidst er rigtig glade for formel ligestilling, for det betyder at vi ikke skal ind hvor det bliver ubehageligt–snakken om mandligt privilegium (som absolut ikke er absurd. At sige at mandligt privilegium ikke findes er som at sige at man ikke tror på tyngdekraften. Google lige "male privilege" og læs et dusin artikler om det or so). Om vores adfærd og det system vi omgiver os med. Det er det jeg opfatter at feminismen i dag handler om, det er dét MANFO og stort set alle andre antifeminister i landet er uenige i, intersektionalitet eller ej: juridisk ligestilling er ikke nok. Det kan vi sagtens formulere i negative rettigheder, hvis du vil. Her er et par eksempler: retten til ikke at blive råbt og fløjtet af når man går ned ad gaden i pænt tøj. Retten til at ens arbejde ikke vurderes lavere end mænds. Retten til at få børn uden at dødsdømme sin karriere.

      Hvis man ikke anerkender den strukturelle ulighed er det klart at debatten bliver besværlig. Hertil kommer at noget så simpelt at sætte sig ind i hvad feminisme rent faktisk er først man begynder at diskutere åbenbart er mere vanskeligt end man skulle tro.

      Det er nu heller ikke debat Mandfjols handler om, det handler om at udstille antifeminismen og sexismen i kønsdebatten, gerne med humor. For jeg synes virkelig ikke at ret mange antifeminister har noget fornuftigt at sige, men alligevel bliver der lyttet til dem. Det er MANFO et klokkeklart eksempel på.

      Slet
  2. "Google lige "male privilege" og læs et dusin artikler om det or so)."

    Det HAR jeg gjort. Det giver ingen mening. I forveksler gruppe og individ.

    "Her er et par eksempler:"

    Det er alle omskrevne positive rettigheder. Negative rettigheder er ret fra statens indblanding. Dine eksempler går på at "nogen" (jeg gætter på staten?) skal sikre et bestemt udkomme i mellemmenneskelige relationer.

    Desuden får kvinder lige løn for lige arbejde, hvilket er dokumenteret indtil flere gange, også af fagbevægelsen.

    "Hvis man ikke anerkender den strukturelle ulighed er det klart at debatten bliver besværlig."

    Therin lies the rub! Den anerkender jeg ikke. Det er klart der er strukturelle forskelle, men sålænge der er reel juridisk ligestilling, så må folk bare opføre sig anderledes 8hvis de ellers har lyst til det).

    F.eks. kunne kvinder begynde at starte virksomheder og bygge dem op, hvis de ønsker adgang til direktionsgangene. Men det gør kvinder ikke. Hvorfor? Kald det strukturel ulighed, men der er intet der forhindrer kvinder i at gøre det. Just get cracking!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvordan kan du nægte, at man som mand besidder privilegier, kvinder ikke gør? Her er et par eksempler fra den famøse Male Privilege Checklist på privilegier jeg besidder i kraft af mit køn:

      5. I am far less likely to face sexual harassment at work than my female co-workers are.

      10. If I have children but do not provide primary care for them, my masculinity will not be called into question.

      12. If I have children and a career, no one will think I’m selfish for not staying at home.

      15. When I ask to see “the person in charge,” odds are I will face a person of my own sex. The higher-up in the organization the person is, the surer I can be.

      45. Sexual harassment on the street virtually never happens to me. I do not need to plot my movements through public space in order to avoid being sexually harassed, or to mitigate sexual harassment.

      Listen fortsætter, og naturligvis spiller race, seksualitet, økonomisk situation osv. en rolle på hvor privilegeret man er. Igen: intersektionalitet.

      Da jeg nævnte det med at kvinders arbejde vurderes lavere mente jeg det helt bogstaveligt. De klassiske eksempler med at opgaver fik højere karakterer med drengenavne på og at flere kvinder kom ind i symfoniorkestre da man begyndte at holde auditions hvor man ikke kunne se ansøgeren.

      Jeg ville faktisk også have tilføjet at de rettigheder jeg nævnte naturligvis ikke sikres af staten på samme måde som ytringsfrihed gøres det. Det fik jeg aldrig gjort, men tak fordi du nævnte det <3

      Det er ikke som sådan statens opgave at sikre at de uretfærdigheder fjernes, men den kan hjælpe til—for eksempel gennem øremærket barsel. For man kan ikke slå strukturel ulighed alene. Hvordan opfører man sig anderledes, så man ikke bliver antastet på gaden? Eller hvordan undgår man ene kvinde at ens karriere tager et gigantisk slag det sekund man bare overvejer at få børn?

      Det kan man ikke. Man kan organisere sig, så mange enkeltpersoner får mere indflydelse, og man kan tage staten til hjælp. Feminismen gør sådan set begge dele.

      Slet
    2. Jeg har ikke skrevet at mænd ikke besidder privilegier, men mænd er også uprivilegerede på en række punkter. Plus at kvinder har deres privilegier, som de aldrig tænker over.

      F.eks. lever mænd kortere, har større risiko for psykiske lidelse, større risiko for afhængighed, ekstremt større risiko for at begå selvmord, osv., osv.

      I forhold til dit eksempel med kvinder der skal planlægge deres færden i det offentlige rum for at undgå at blive generet seksuelt (jeg stiller nu spørgsmål ved problemets omfang i Danmark), så har mænd en meget større risiko for at blive udsat for gadevold. Et dette så et kvindeligt privilegium? At kvinder ikke skal planlægge deres færden i det offentlige rum for at undgå at få tæsk?

      Den helt grundlæggende problemstilling ved dogmet om det maskuline privilegium er dog, at privilegierne ikke fungerer på et individuelt plan. For en mand der fødes ind i den laveste socialklasse, vil de påståede "mandlige" privilegier ikke betyde en pind, mens de helt reelle problemer mænd også rammes af vil have en langt større betydning. Denne underklassemand vil være underprivilegeret i forhold til en middelklassepige. Han kan være ligeglad med at USA aldrig har haft en kvindelig præsident.

      Individet kan ikke bruge gruppens gennemsnit til noget. Normalfordelingskurverne er stærkt overlappende og for de fleste betyder det intet praktisk at der er en svag overvægt af mænd både i toppen og i bunden. Personers individuelle evner, færdigheder og ikke mindst valg betyder mere end et abstrakt gennemsnit for en gruppe.

      Især personers individuelle valg ignoreres af feminismen som forklaring på flere af de såkaldte privilegier. Kvinder starter ikke virksomheder i samme omfang som mænd og dem de starter bliver ikke så store. Derfor bliver kvinder ikke ledere. Hvordan kan det gøre mænd privilegerede, at man bliver belønnet for risici kvinder ikke er villige til at tage? Disse risici kunne nemlig godt forklare nogle af de negative statistikker mænd må se i øjnene. Noget for noget. Valg betyder noget.

      ... Der er mere, men det bliver hurtigt omfattende at føre denne diskussion i et kommentarspor :-)

      Blot en enkelt ting: Staten sikrer ikke ytringsfriheden. Ytringsfriheden sikrer at staten ikke kan blande sig i hvad man ytrer. Det er derfor det er en negativ rettighed.

      Slet
    3. Jeg smider lige to links, både fordi jeg virkelig ikke orker forklare hvorfor "kvindeligt privilegium" ikke findes, og så eventuelle interesserede let kan finde noget om det:

      http://finallyfeminism101.wordpress.com/2007/03/11/faq-what-is-male-privilege/
      http://finallyfeminism101.wordpress.com/2008/02/09/faq-female-privilege/

      Prøv at spørge kvinderne i din omgangskreds om hvorvidt de har seksuelt overfald i baghovedet når de bevæger sig udenfor om aftenen. I øvrigt er seksuelle overfald af en helt anden karakter end "almindelig" vold. De begås af helt andre årsager og rammer helt andre mennesker. Du kan ikke rigtig sammenligne det.

      Og selvfølgelig betyder valg noget. Men vi er nødt til at se på hvad der påvirker de valg. For eksempel er det indlysende at "Kvinder starter ikke virksomheder i samme omfang som mænd og dem de starter bliver ikke så store." påvirkes af blandt andet forventningen om, at kvinden er den primære yngelplejer.

      Slet
  3. Selvfølgelig findes der kvindelige privilegier og det der står i dine links gør intet for at aflive dette.

    Indholdet af de to links demonstrer tydeligt de massive dobbelte standarder feminismen benytter sig af.

    Og det orker jeg ikke at bruge tid på at dissekere lige nu: Jeg har en deadline jeg skal nå, så jeg kan leve op til samfundets idealer om maskulin karriere og virkelyst, der driver mig uafladeligt mod mavesår, psykiske lidelser og en tidlig død. Jeg føler mig med andre ord pisse privilegeret.

    SvarSlet