Kønsneutrale børnehaver: Et studie i politisk hjernevask

Hjernevask!

Advarsel: Dette indlæg bærer IKKE præg af nogen form for nuanceret stillingtagen til emnet “det kønsneutrale samfund”, og det har aldrig været meningen.

Så er stilen ligesom lagt for resten af Kirstine Holst Baverstocks debatoplæg. Disclaimeren er tilføjet efter flere kommentatorer påpegede manglen på nuancer og argumenter—du ved, alt det kedelige. Måske kunne Kirstine Holst Baverstock slippe afsted med et kalde det et essay?

But don't take my word for it! Lad os se hvad Kirstine har i godteposen:

Meget skal man høre, før ørerne falder af. Radikale Venstres ligestillingsordfører Sofie Carsten Nielsen mener, at indførelse af kønsneutralitet i danske børnehaver ville være ”forfriskende” (ifølge dr.dk). Jeg siger nej tak og ellers tak. Hold den slags jammerlige ideer for jer selv.

Og nej, det kan da godt være, at Sofie Carsten Nielsen ikke rigtig har sagt at vi skal indføre  kønsneutrale børnehaver, og at hun skriver i kommentarerne at hun ikke har sagt det. Skidt nu med det. I ved hvad Kirstine mener, ikke?

Kære politikere, vær venlig at holde fokus på de virkelige problemer i det her samfund.

Spis jeres kartofler!

Det er ikke længe siden, at jeg stiftede bekendtskab med facebook-gruppen ”Feministiske forældre”. Ganske vist kortvarigt, da det viste sig, at gruppen og jeg havde problemer med kemien.

Det forstår man måske godt. I hvert fald hvis Kirstine Holst stadig mener, at feminisme blot er et organiseret kastrationskompleks.

Dog nåede jeg at få indblik i de emner der rører sig hos ”feministiske forældre”. Blandt andet det store spørgsmål om man kan tillade sig at bede institutioner om at tage hensyn til enkelte forældres feministiske holdninger og ønsker om kønsneutralitet.

Det forekom mig som det glade vanvid, at man ville ulejlige hårdtprøvede pædagoger med den slags, lige indtil det gik op for mig, at vanviddet rakte helt ind i de politiske rækker. Ja helt op på regeringsplan.

Du ved, Sofie Carsten Nielsen sagde at det ville være forfriskende hvis alle danske børnehaver var kønsneutrale!

Nånej, det var det hun ikke sagde. Skidt pyt! Det må høre under "nuancer". Hmm. Hvad med noget vi kan putte i "argument"-kassen, så Kirstine ikke behøver forklare hvad hun mener?

Vi bliver ikke skuffede! Se bare her:

Hvis man spørger mig, så er det et forsøg på politisk indoktrinering eller i værste fald hjernevask. Hjernevask af helt små børn og et meget problematisk forsøg på at påvirke børns identitetsdannelse i – for mig – en negativ retning.

Endnu et bevis på at ligestillingskampen har taget overhånd, og at man fra højeste sted eksperimenterer med absurde former for magtanvendelse.

Det er sgu da også noget af en hjernevask, man udsætter børnene for i Børnehaven Jordkloden. "Du må lege med lige hvad du vil!" er et frygteligt overgreb! Næ, Kirstine er mere til de gode gamle traditioner:

Jeg har absolut intet problem med, at mine piger spejler sig i det pigede og min dreng i det drengede. Det skal de have lov til. Også det omvendte, men vel og mærke af egen fri vilje.

Alt andet må betragtes som et overgreb på det enkelte menneskes naturlige udvikling, og en direkte krænkelse af kønsidentiteten. 

Du har nok ret, Kirstine. "Du skal lege med dét her, for du er en pige" er nok et bedre alternativ.

Til sidst vil jeg bede vores respektive politikere bruge deres krudt på vigtigere ting i en krisetid.

Skulle de alligevel fristets af kønsneutralisering og andre former for kastrationsredskaber, så har Jobcenter Hitshals glimmerende erfaring med at deportere danske arbejdsløse til Norge og kan derfor yde en nysgerrig politiker gode råd og vejledning omkring emigration.

Aha! Så kom den med kastrationen endelig. Vi har også ventet spændt.

Personligt kan vi ikke her på Mandfjols-redaktionen forstå, hvorfor disclaimeren i begyndelsen af indlægget var nødvendig. Indlægget emmer af nuancerede overvejelser og gode argumenter, omend stavningen er en anelse for god, og der faktisk er en enkelt kildeangivelse.

Måske kan hun skrive til tænketanken MANFO og få et par skrivetips?

Danske kvinder har jo ikke RIGTIGE problemer!

Skøre kvinde, du har jo ikke nogen rigtige problemer!

Ved I, hvad vi ikke har set i lang tid?

Nogen, der kritiserer feminismen for at beskæftige sig med ligegyldigheder mens der er kvinder med rigtige problemer ude i verden. I ved, kønsdebattens svar på "Spis dine kartofler, lille skat! Der er små børn, der sulter i Afrika!"

Hvis bare der var nogen der kunne fortælle danske kvinder at deres problemer ikke er rigtige...

Hov! Hej, Eva Agnete Selsing! Jeg så dig slet ikke. Hvad siger du? Er feminismen i Danmark overflødig? Fortæl os endelig mere!

Den danske statsfeminisme er en overflødighed, der kun beskæftiger forvænte fruentimmere i vor tids aristokrati – den akademiske overklasse. Det bliver tydeligt, hvis man et kort øjeblik hæver sig over den hjemlige debat.

Statsfeminisme. Det er et ret populært ord. Smag lige lidt på det. Mmm. Det er godt, ikke? Glider sådan lidt lækkert af tungen med et ordentligt tryk på "stat". Og så klinger det så dejligt Orwelliansk med associationer til 1984 og andre dystopiske overvågningssamfund. Mums!

En debat, hvor de evigt opflammede feministiske gemytter ustandselig finder nye platheder at trætte offentligheden med.

For eksempel "Jeg vil ikke have, at samfundet skal se mig som fuldtidsbabysitter fordi mine kønsorganer vender indad!" Jesus, tøser. I har fået stemmeret. Hvad vil feministerne ellers have af latterlige småting?

Hvor man eksempelvis vil tvinge mænd til at tage barsel – og tilmed, i bedste newspeak-stil, har den hovne frækhed at kalde det en ’rettighed’.

Uh, newspeak! Mere Orwell! Hvorfor pokker skulle det også være et problem at ens arbejdsplads antager, at man ikke vil have barsel bare fordi man har en diller? Småtterier!

Hvor man har travlt med at fortælle direktører i privatejede virksomheder, at de skal ansætte kvinder.

Pff! Småtterier! Kvinderne vælger selv status og indflydelse fra!

Hvor man vil tvinge småbørn til at lege med kønsneutralt legetøj.

Pff! Stråmand!

Nej, hov, jeg mener, hvad er der i vejen med at piger leger med Barbie og drenge med opbyggeligt legetøj? Småtterier!

Og så videre, ad nauseam. Intet er for småt. Intet for intimt.

Man skulle næsten tro, at feminismen engang havde erklæret at "det private er politisk" eller noget i den stil.

Og hvis femiklassen ikke får adgang til andre menneskers privatliv, er det en uretfærdighed. Et klokkeklart bevis på patriarkatets fylde.

Tøser, lad os lige være ærlige et øjeblik. Patriarkatet findes jo ikke virkelig, vel? Hvordan skulle vi ellers have fået en kvindelig statsminister? Og hvorfor er der så flest mænd, der er hjemløse? Og... Øh... Hmm—VÆRNEPLIGT! Ha!

Generelt er det et kendetegn for feminister at de beskæftiger sig med ting der ikke findes:

Således betjener man sig, fra feministisk side, lystigt af krænkelsens magt. En ressource, som har politikere, institutioner og akademia på sin side. Altimens man råber op om strukturel undertrykkelse, glasloft og andre spøgelsesfænomener.

Mine damer og herrer, Eva Agnete Selsing: Uddannet filosof.

Nå, nok om alt det femi-ævl. Hvis vi nu ser bort fra kvindeklynket herhjemme, så:

kæmper kvinder tilhørende andre kulturer – både herhjemme og i andre lande – med anderledes ægte problemer. Mod vold og undertrykkelse. Mod religiøst, kulturelt og politisk funderet social kontrol. Mod horder af onde, gamle mænd, der ikke respekterer (kvinde)liv.

Så, you know, stop med at snakke om ligeløn og alt sådan noget. Der er folk med rigtige problemer! Hvor er feministerne i denne debat?

Hvor er deres ærlige og vedholdende bekæmpelse af den islamiske undertrykkelse, der får enhver tale om ’glasloft’ til at fremstå nøjagtig så latterligt, som det vitterlig er?

Vi tager den lige igen. Eva Agnete Selsing: Uddannet filosof. Er det ikke fascinerende at vi her i lille Danmark nok har den første filosof i verden, der har formået at nå endegyldige konklusioner?

Og i forhold til andre kulturer svigter de ved enten at tie om undertrykkelsen – af frygt for ikke at sige noget negativt om islam, som er den eneste globale udfordrer til feminismens yndlingshadeobjekt udover manden, nemlig kapitalismen.Eller de svigter ved direkte at tage parti for islamismen – den mest institutionaliserede kvindeundertrykkelse, verden kan frembyde i dag. Som for eksempel überfeministen Naomi Wolf gjorde det, da hun udtrykte sin store fascination af den islamiske burka.

Jeg er faktisk tilbøjelig til at give Eva Agnete Selsing ret i, at der ofte er stille når det gælder kvindeundertrykkelsen i islam (og at feminister haaaaader mænd). Ud over at en del af den manglende kritik nok kommer af at man ikke vil risikere at lyde som en fra 180grader, så tror Mandfjolset også, det er meget godt, at vi ikke sender en task force til Mellemøsten for at brede det glade feministiske budskab. Kolonialisme er aldrig kønt.

I øvrigt, er det bare mig, eller er der visse ligheder mellem islamisk kvindeundertrykkelse og Eva Selsings egne holdninger? Kernefamilien er det eneste rigtige, skilsmisse er noget skidt, det er kvinden der bør passe børn og hjem, maskulint og feminint er diametrale modsætninger...

Man kan ikke hjælpe alle uden hjælp. Det er vigtigt at man tilpasser feminismen det miljø, man befinder sig i—og guess what, Eva. KVINFO har en mentorordning (update: KVINFO har ikke alene en mentorordning, deres MENA-netværk gør også rigtig meget for ligestilling uden for Danmarks grænser).

Nej, med en parafrase af postmodernisten Baudrillard: den danske feminisme kan kun forstås i kraft af sin overflødighed.

Tillad mig at svare med min egen parafrase af feministen Ayla Lefkowitz:

Hvis feminismen var overflødig ville kvinder ikke skulle frygte sexoverfald, når de går alene hjem om natten.

Hvis feminismen var overflødig ville medierne ikke sætte umulige skønhedsstandarder for kvinder.

Hvis feminismen var overflødig ville spiseforstyrrelser ikke være så udbredte.

Hvis feminismen var overflødig ville ofre for sexoverfald ikke blive givet skylden.

Hvis feminismen var overflødig ville unge piger ikke blive solgt som sexslaver.

Men nej, du har nok ret, Eva. Feminismen er sgu nok outdated. Spis jeres kartofler!

Hvad siger manden på gaden til det her? Lad os tjekke nogle kommentarer!

Der er faktisk en overvældende mængde kommentarer der kritiserer Selsings holdninger (en 3-4 stykker, that is), men lad os se på de sjove kommentarer i stedet.

Mette mener, at det vigtige er at give kvinder i Mellemøsten en stemme. Ganske fornuftigt, ligesom det er fornuften der skinner igennem, når hun giver Selsing ret:

Jeg vil medgive dig, kære Klumme-skribent, at du har fat i den lange ende, når det kommer til De Radikales overgreb på naturlig udvikling.

For det ER i sandhed et overgreb på naturen som vi kender den, at tvinge mænd i kjoler.

Bjarne Petersen a.k.a. ladylover3000 synes at kvinder er utålelige:

Kvinder i Danmark anno 2012, er simpelthen ikke til at holde ud at høre på.

De er nu faldet over et område hvor de IKKE ER I FLERTAL, direktions gangene,

Ellers er de ligeglade med ligeberettelse, på sundheds uddannelser, universiteterne hvor kvinderne er i flertal,bare de selv får, så pyt med os mænd.og ikke nok med det så er hele regeringen med støtteparti nu styret af kvinder, og man skal høre på Karen Hækkerup, "det er synd for ...bla bla" . Feministisk hønsegård, er hvad det er. og nu vil de til at suspender det eneste mandsdominerede område der er tilbage " værnepligten " I skulle tilbage som hausfrau og kødgryderne, HUSK på kvinder, i fik stemmeret for mindre end 100 år siden, en del mænd fik det i 1849, bla. pga. af værnepligten, så hold nu jeres bøtte og når I er færdig med det kan i tie stille.

Jesper er tilsyneladende enig—og forhåbentlig single:

Det viser sig ikke overaskende at kvinder vælger mænd med ordentlig økonomi og som vil betale for dem. Hvordan hænger det sammen med ligestilling. I min verden er disse kvinder gold diggers og simple prostitueret. Jeres ligestillings projekt handler ikke om lige rettigheder men om at kvinder skal have special behandling. I er sgu et sølle køn og en plet på menneskeheden.

christian tror på en ny manderolle:

Heldigvis er langt de fleste kvinder som alle andre mennesker, lad det være slået fast. Men femifacisterne er ækle fordi det ene og alene handler om at få magt, så blæse være med resten.

Målet at at vi andre - uanset hvor lille en detalje det drejer sig om - skal (forsøges) undertrykt hermed. Heldigvis vil det gå som med alle andre facister - de ender for enden af et reb.

Oprøret/opgøret kommer 'nedefra' - nemlig fra den nye generation som ikke vil finde sig i disse undertrykkere.

Min fars generation (jeg taler om mænd i 1950 og 1960-erne) var machofacister og de blev også væltet af unddomsoprøreyt i 1968.

Vi gad ikke finde os i det længere

Eva vil nok være enig. De virkelige undertrykkere er trods alt de overflødige feminister.

Kvinder får ikke videnskabsjobs. Feministernes skyld!

Kernefamilien ♥

Så er Thomas Gyldborg, der tidligere har blændet os med sine skarpe samfundsanalyser hos tænketanken MANFO, klar igen. Denne gang skal det handle om feminismens pyrrhussejr (det har ikke noget med den frække nisse at gøre, hvis du skulle være i tvivl):

Efter at have læst Lennart Kiils essay om Den Biologiske Fars Uerstattelighed,

—som i øvrigt ikke har meget med et essay at gøre, så det nok nærmere må kunne kategoriseres som en dårligt underbygget artikel—

blev flere ting klare for mig. Når det nu forholder sig sådan at kvinder bliver bedre uddannet specielt indenfor STEM-fagene (Science, Technology, Engineering og Math), kan det undre mig at kvinderne har kæmpet så hårdt for at deres direkte afhængighed af manden blev erstattet af en indirekte støtte, som i stedet går ud over den næste generation af kvinder og endnu værre ud over samfundet som helhed.

Først grunden til problemet som Lennart nævner i artiklen. Kvinder har i de sidste 40 år kæmpet for at få rettigheder, der gør at de ikke længere er afhængige af en ægtefælle til at få deres hverdag til at hænge sammen.

 Åh nej!

De har ikke kun kæmpet for lige løn for lige arbejde (som heldigvis er kommet som et faktum, jvf den nyeste rapport fra ligestillingskommissionen), men det har også kæmpet for at enlige mødre blev tilgodeset i forhold til tilskud og nedsat betaling fra og for det offentlige. Senest er det set i den ny skattereform, hvor enlig forældre får et større fradrag end forældre, der holder sammen.

Så det du siger er at man hjælper forældre der har færre ressourcer end husholdninger med to indtægter? Blasfemi!

Og hvorfor har man så indført disse femifascistiske bidrag til—gys—enlige forældre? Staten kunne åbenbart ikke komme på en ordentlig grund, så de prøver at spise os af med at det er for børnenes skyld. Pff!

Disse ting er blevet indført via det klassiske følesesargument med at det ellers vil gå ud over børnene. Oven i dette er de blevet favoriseret ifht tildeling af forældremyndighed, hvor man kan i statistikkerne kan se at kvinder stadig får den fulde forældremyndighed i de fleste tilfælde.

Nu ved jeg godt at man ikke helt kan sammenligne USA og Danmark, men rigtig mange Men's Rights Associates i USA brokker sig også over at kvinder får forældremyndigheden, og det er også et hyppigt gentaget mantra på MANFO.

Men hov, hvad er nu det?

Phyllis Chesler's mammoth new work, Mothers on Trial: The Battle for Children and Custody (McGraw Hill, $19.95), demolishes these claims, demonstrating on the contrary that, when fathers choose to sue for child custody, they very often get it. Due to the epidemic of family abandonment by fathers, judges tend to be impressed by fathers who fight for custody

Og det selv når faderen ikke er den mest egnede forælder (min fremhævning):

 [...] Chesler reports that the husbands of the women she interviewed had done few or none of the 25 child-care tasks that all of the mothers had done for their children; most of the husbands won custody. [...] With fathers' interview data generally confirming the mothers' claims, Chesler found that 62 percent of the victorious fathers had physically abused their wives, 57 percent had brainwashed their children against their mothers, 37 percent had kidnapped their children (usually with impunity) and many had financially deprived their children.

Og Phyllis Chesler er altså ikke den eneste, der har observeret at uegnede fædre får forældremyndighed. Se bare her:

[...] fathers who fight win either sole or joint custody a majority of the time. And, in part due to bias in the law and the courts, abusive fathers win custody disputes at least as often as nonabusive fathers.

Og her:

Custody is not disputed in court in the overwhelming majority of divorces as many as nine in 10 cases settle amicably, according to studies. In uncontested custody, mothers win out over fathers, taking custody about 2-1, although this is partly because some fathers see trying to win custody as futile.

Contested custody, about 10 percent of break-ups, clogs courts. In these disputes, some studies show, a mildly abusive, or brutally battering or seriously molesting parent lurks in three fourths of cases. It can be a mother, but mostly it tends to be a father, and recent studies show fathers winning these battles 2-1.

Det ser ud til, at når far vil have ungerne, så får han dem også—også selv om han slår og piller. Så måske, Thomas, bare måske, er der ikke en feministisk konspiration mod fædre?

Hvis kvinderne ikke havde kæmpet for alle disse særrettigheder og offentlig hjælp ville der højst sandsynligt blive kæmpet mere for at holde sammen på familien, frem for at tage den nemme (og nu udgiftsmæssige omkostningsløse) løsning.

Åh ja, hvem savner ikke de dage hvor man virkelig kæmpede for forholdet fordi man ikke havde egen indtægt og derfor ville være økonomisk på røven, hvis man blev skilt? Se det var ægte kærlighed!

Og uden en maskulin indflydelse er der ingen chance for at små piger får et arbejde der betyder noget:

Jeg vil gerne extrapolere på præcis dette faktum set fra den samfundsskadelige synsvinkel. Da mange piger oplever at vokse uden deres far vil de højst sandsynligt ikke få en uddannelse inden for et STEM fag, og da disse uddannelser er dem, der skaber nye virksomheder og dermed nye arbejdspladser (udover selvfølgelig de arbejdspladser som bliver skabt hos folk fra de traditionelle kortere uddannelser fra TEC uddannelserne), vil kvinderne fortsætte med at være lønmodtagere i stedet for løngivere.

Men hvad skal der så til for at Danmarks piger kan få et rigtigt arbejde?

Hvis kvinderne gerne vil kæmpe for at der skal flere kvinder i landets bestyrelser, skal de derfor kæmpe for at kernefamilien igen bliver en vigtig og vital del af det danske samfund.

Ah. Den burde vi have set komme. Det er trods alt MANFO, Thomas skriver hos. Naturligvis spiller manglen på kvindelige rollemodeller ikke rigtig nogen rolle. Lad os lige ære nogle af de kvindelige videnskabsfolk som historien ignorerer:

Fra xkcd.com. Klik for at forstørre.

Men nej, det har nok ikke noget med det at gøre—det er fordi det er for let at lade sig skille. Og hvem elsker skilsmisse? Feministerne!

KVINFO og andre feministiske instutioner bør kæmpe for at få lavet skattereformen om, der forfordele gifte par, til fordel for den enlige mor. De bør stille sig side om side med foreningen FAR, for at sikre at børn fra skilsmisse familier får mindst ligeså meget kontakt med deres fædre som de får med deres mødre. Indtil vi ser dette ske, vil det kun lyde hult når de kæmper for flere kvinder i toppen af erhvervslivet, da faktum er at de selv har gjort kvinderne en bjørnetjeneste ved at kæmpe for mere end lige løn for lige arbejde.

Det er som om kernefamilie-fanklubben ikke rigtig forstår at der som regel er en grund til, at man lader sig skille. Lillemor vågner ikke op en dag og tænker "Hans Christian er sgu lidt morgengrim. Skilsmissetid!"

Men okay, det er selvfølgelig ikke så vigtigt om man trives i sit ægteskab eller om børnene bliver slået. De skal trods alt frem i verden.

Skaldede Mænd Kan Ikke Score

Jeg googlede "drengehår" og fandt det her. You're welcome, ladies!

Nu hvor vi med hastige skridt er på vej mod de 14.000 sidevisninger (tak, begge mine læsere! Det er 7k hver!) synes jeg det er passende at vi kigger på hvordan mange af de sidevisninger er blevet til. Blogger har nemlig et smart værktøj der kan vise gennem hvilke søgeord folk har fundet Mandfjols. Here we go:

mandfjols, mandfjols blog, mandfjolset, mandfjols dk, mand fjols...
Mulighederne er uendelige. Adressen er ellers let nok at huske, men I er tilgivet ♥

anne sophia hermansen nøgen
Jeg er ked af at du ikke fandt hvad du søgte efter (eller, egentlig ikke. Jeg synes Anne Sophia selv må have lov at bestemme hvem der kigger). I det mindste fik du lov at læse om Elle.

99% chance for at det aldrig bliver dig og mig, men den ene procent
Du har altid en chance hos mig ♥

kvinder brokker sig mere end mænd, kvinder er uduelige, uduelige kvinder
Juhuu! Er det dig, Ole Birk Olesen? Kom bare frem!

drengehår
Hele syv gange er den dukket op. Huh. Google works in mysterious ways.

mand der prutter
Igen, overraskende mange har søgt på det her. Jeg håber I blev og læste lidt.

skaldede mænd kan ikke score
Jo da! Ham der fra 2060 klarede det da ret godt.

Og så er der de lidt mere særprægede:

hader sex

sexy damer fisse

tortur på dilleren

fandt link ulækker stodder

behårede fisse

halli halløj

Og endelig:

vil singel piger sex
Svaret er ja, anonyme læser. Det vil de ofte gerne. Ikke nødvendigvis med dig, men måske er du heldig. Du må bare håbe at det ikke er hende der har googlet tortur på dilleren.

Jamen det er MÆNDENE der bliver diskrimineret imod :'(

Stop! Det har handlet om noget andet end mænd
i tre minutter! En eller anden, gør noget!

Der er megen snak om kvindekvoter for tiden. EU foreslår at der skal være 40% kvinder i bestyrelserne, og Manu Sareen vil have kvoter light. Men Damefrokostens Alan Klæbel Weisdorf stiller det måske allervigtigste spørgsmål der kan stilles, når man taler om kvindekvoter: Hvad med de stakkels mænd?

EU barsler med et forslag om, at alle børsnoterede virksomheder skal have mindst 40 procent kvinder i bestyrelserne i 2020. 

[...] Forslaget, som er promoveret af vicepræsidenten for EU-kommissionen Vivian Reding, vil i praksis betyde, at en bestyrelseskandidats køn fremover vil blive betragtet som en del af vedkommendes kvalifikation, hvis kandidaten vel at mærke er kvinde. Tilsvarende må en mandlig kandidat i fremtiden se i øjnene, at hans køn relativt set vil blive betragtet som et minus på CVet. Det skyldes, at hans værdi for virksomhedens primære virke ikke også bidrager til virksomhedens supplerende målsætning om statistisk kønslighed - tværtimod.

Men hov—er det ikke en kvalifikation at være mand? Det kunne det da godt tyde på når man hører på Joachim B. Olsen, MANFO og adskillige andre: at mænd har noget som kvinder ikke rigtig har.

Når man gang på gang får at vide at det er de maskuline kvaliteter, der betyder noget inden for business, så er det da let at tro, at det betyder at det er en kvalifikation i sig selv at have en penis.

Når det fremføres, at kønskvoter diskriminerer mod mænd, er en almindelig indvending, at mænd betragtet i et historisk perspektiv og i vores samtid helt evident sidder på samfundets ledende stillinger. Det er på sin vis et uomtvisteligt faktum. Men er det så simpelt?

Retorisk spørgsmål! Uh, lad os høre ♥

Den implicitte præmis i dette argument er den kontroversielle doktrin om kollektivt ansvar - altså ideen om, at hver enkelt mand bærer sin del af en fælles skyld for den manglende ligestilling i vores samfund.

Sådan kan det selvfølgelig også formuleres. Jeg skal selvfølgelig ikke kunne tale for andre, men jeg synes da der ligger et ansvar på alles skuldre for at kæmpe imod diskrimination. Så hvis man nægter har man unægteligt en del af ansvaret for den fortsatte manglende ligestilling.

Argumentet bygger altså på forestillingen om, at et individ kan gøres personligt ansvarlige for forhold og handlinger, som er udøvet af andre medlemmer af en given gruppe (i dette tilfælde mænd), men som individet ikke selv har været involveret i.

 Well, yeah, hvis individet medvirker til at det fortsætter. Det er da ikke så kontroversielt.

Skåret ind til benet betyder dette tankesæt, at vores drenge fremover skal betale prisen for alle de »Old boys« netværk, som igennem tiden har holdt, og som fortsat holder, kvalificerede kvinder ude af magtens korridorer.

Nej, undskyld, du har ret. Det er ren hævn. Hvad med alle de stakkels mænd?

Alan Klæbel Weisdorf medgiver dog, at det ikke er alle feminister, der vil hævne sig over penisbærere. Kun nogle af dem.

Jeg skal erkende, at det sikkert langt fra er alle tilhængere af kønskvoter, der er enige i betragtningen om, at mænd bærer en kollektiv skyld for fortidens (og samtidens) synder.

Men!

Ikke desto mindre kan tilhængerne af kønskvoter ikke sige sig fri af, at de dybest set anvender et kollektivt rettighedsbegreb. Kønskvoter tager jo udgangspunkt i kvinder som gruppe - ikke kvinder som individer. Kollektive rettigheder udtrykker ideen om, at en gruppe (fx kvinder, muslimer eller cyklister) kan være indehaver af rettigheder, som ikke (i første omgang) tilfalder eller udspringer af individet.

Så, you know, stemmeretten tilbage i 1915 var måske ikke så kvik en idé alligevel. Vi skal passe på med de der kollektive rettigheder.

Det interessante ved kollektive rettigheder er, at de ofte mobiliseres for at betinge eller sidestille individuelle rettigheder. Og det er også tilfældet her. For at sikre den statistiskbaserede målsætning om »ligestilling som lige repræsentativitet« igennem kønskvoter, må man logisk set begynde at diskriminere individet i forhold til vedkommendes køn.

Nååårh! Du mener ligesom når kvinder bliver forbigået af arbejdsgivere fordi de ikke vil have medarbejdere der går på barsel! Nu er jeg med! Ja, det ville sgu være ærgerligt hvis man lige pludselig ville være nødt til at ansætte tøsebørnene alligevel.

Med kønskvoter er det jo ikke længere tilfældigt om kandidaten til en bestyrelsespost er mand eller kvinde - og netop kandidatens køn - nærmere end udelukkende merit - kan således blive udslagsgivende for om vedkommende får stillingen eller ej.

Merit spiller sjældent en rolle når det står mellem en mand og en kvinde (medmindre, naturligvis, man hedder Joachim B. Olsen). Hvordan var det nu, var det flere kvinder der blev optaget i symfoniorkestre da man begyndte at sætte kandidaten bag en skærm?

Merit ♥

Men det er jo et kæmpe skridt bagud for ligestillingen, når man skal til at diskriminere det ene køn for at reducere diskriminationen af det andet.

De stakkels, stakkels mænd. De mister retten til at få arbejde på kvinders bekostning. Diskrimination!

Ej, jeg driller. Vi elsker ligestilling. Bare det ikke betyder at vores hårdt optjente (hallo, det er hårdt at fødes som mand!) privilegier skal skubbes lidt til siden :(

Der skal mere, eller måske blot andet, til end kvindekvoter for at få ligestilling når det gælder lederposter (møder der afholdes på stripklubber kunne man godt lige undvære, for eksempel). Som Rikke Nielsen skriver om kvindekvoter i kommentarerne:

[...] konsekvensen vil blive mere massiv diskrimination - for eksempel i form af mobning af de kvinder der så kommer med i bestyrelserne og øverste ledelse.

Der er mange gode argumenter for hvorfor vi ikke skal have kvindekvoter. Der er meget der skal overvejes. Men hvad de stakkels mænd føler ligger altså ikke øverst på listen.

Danmarks mænd gør oprør mod renligheden

Du kan selv vaske mine underbukser!

Vi er ikke helt færdige med Eva Selsing og hendes kærlighed til familiemønstre fra 30'erne. Vi skal læse nogle kommentarer! Jeg glæder mig altid til denne del; det er rart at minde mig selv om at den her slags mennesker ikke kun eksisterer i internet-tænketanke, men rent faktisk går rundt i samfundet, har et arbejde, venner, familie og alt sådan noget.

Knud Madsen har holdt sig lykkelig ved at undgå feminister:

Jeg har i årenes løb oplevet en hel del af disse tosser, og hver gang jeg er stødt på et par indeholdende en sådan gal feminist, har det stået mig soleklart, at et sådant forhold selvfølgelig ikke ville holde. Det gør det så heller ikke.

Jeg advarer alle mænd til at være forsigtige med at pleje omgang med den slags narref....., uanset, hvor store evner de, på kort sigt, end måtte have ifm det de fleste mænd spekulerer i. :-))

Danske mand, vogt dig! Det kan godt være at feministen siger, hun er god i sengen, men før du ved af det står du og vasker gulv!

Og det er åbenbart ikke kun feminister, han har noget imod. Det er alle renlige kvinder!

Nu står der vist ikke noget om, at gulve partout skal vaskes dagligt?

At en kvinde med rengøringsvanvid forlanger gulvene vasket, evt. flere gange dagligt, kan kun karakteriseres som det glade vanvid. Skal manden så gå med på den galej?

Mange kvinder har nogle absurde og overdrevne forhold til mange opgaver i hjemmene, og de fleste mænd er naturligvis meget vanskelige at drive til den slags.

Rene Vangkilde:

Omfordeling af byrderne har osse ramt familien Danmark!Afgift på sex vil nok trænge sig på i fremtiden, som snart det eneste der ikke er ramt af begrænsninger ELLER,betragter velfærdsystemet ægteskabet som en forretning!- JA, målt i afgifter og omkostninger er prisen på familiens egen politik under offentlig kontrol. - alt andet er sort!

 Thomas Borgsmidt er heller ikke så glad for kvinder, der vil have manden til at tage sin tørn:

Det grundliggende er at mænd ikke gider kvinder på de præmisser. Så enkelt er det.

Det var jo meget kort og præcist, men han beslutter sig altså for at uddybe alligevel:

Årsagen til at kvinder har brug for mænd er, at det kræver mere end én voksen at bringe et individ frem til reproduktiv alder. 

Derfor er feminismen dødsdømt. [...] En gris, der ikke bliver gravid 1 - eller til nød 2 omgang kaldes derefter bacon. 

Hvis hun ikke er aktivt villig, så er hun uinteressant: Kvinder der ikke vil være gravide er uinteressante, for de er kun besværlige. 

[...] Nej, problemet ligger i den investering frem til reproduktiv alder. Den er ganske enkel for stor til at bære for en kvinde. [...] Det kan kvinder så via lovgivning gennemtvinge - og hvad ved jeg - at MÆND skal være. 

Muligvis; men hvis kvinder vælter byrden over på mænd, så vil mænd foretage den afvejning om hun nu er besværet værd? 

Netop den lave maskuline fertilitet indikerer, at det jævnt hen har være det essentielle problem. Altså hvis hun ikke konstant er omgængelig (i mere én forstand), så har mænd ikke noget motiv til kvinder. 

Altså feminismens sure mokker er dømt til udslettelse - feminismens overlevelseschance bliver så ikke større af den ekstremt lang periode til reproduktiv alder, der nok er større for femister, der er nogle gamle hejrer inden de får børn med kunstige midler. [...] Kvinde kend Din plads: For mandens fødder - eller dø.

Så, you know, det kan man jo også synes. Man har vel lov til at sammenligne graviditet med svineavl. Personligt tror jeg nu ikke at feminismens største fejl er at feminister ikke er evigt klar til at knalde.

Puha, det blev man helt trist af at læse. Her er lidt opmuntring: billeder af mænd der gør rent!

Opskriften på skilsmisse? Ligestilling!

En skilsmisse under opsejling.

Eva Agnete Selsing er dejlig. I indlæg efter indlæg serverer hun velargumenteret modstand mod feminismen—og det endda uden nogensinde at have sat sig ind i, hvad feminisme er. Dét er da imponerende! Take it away, Eva:

Demokrati bygger på den ene side på lighed, fairness og gennemsigtighed. Og alligevel er der visse institutioner og kernefænomener i det demokratiske samfundsliv, der unddrager sig denne lighed. Som ikke kan bære den totale demokratisering, der har været de seneste årtiers store tendens.

Således eksempelvis det ægteskabelige liv - et område, der endnu ikke er blevet totaldemokratiseret. Men som er godt på vej, med den ligelige fordeling af de huslige pligter mellem mand og kvinde som målestok for fairness på hjemmefronten. For retfærdighed i betydningen »enshed« er da løsenet på alle det moderne menneskes kvaler, ikke sandt?

Tjo, hvis man med "enshed" mener at alle i husholdningen rent faktisk laver noget, så helt bestemt. Måske kan vi blive enige denne gang, Eva!

Måske ikke. En norsk undersøgelse kunne i den forgangne uge dokumentere, at hjem, hvor mænd og kvinder tager sig af lige mange sysler, er mere skilsmisseramte end hjem, hvor kvinden tager sig af mere eller al husarbejdet. Bang! En lige højre til den feminisering, der er afhængig af, at mænd tisser siddende og erklærer vasketøjet deres ontologiske kærlighed.

Nå, nok ikke. Det er sgu da også urimeligt at mænd skal vaske tøj. Det involverer jo sæbe, ergo er det en dameaktivitet.

Og mens overdemokratiseringens restprodukt - bogstavtro lighedsdyrkere - hændervridende forsøger at forklare undersøgelsen med noget andet end det åbenlyse, kan vi andre trække på skuldrene.

You know, fordi "Du tager fejl, og her er hvorfor:" er en falliterklæring som man bør trække på skuldrene af.

... Det opsummerer faktisk meget godt mange antifeministers opførsel. Og her prøvede jeg at være sarkastisk :(

Nå, anyway, Eva. Du tager fejl, og her er hvorfor:

Først og fremmest viser undersøgelsen, som Eva Agnete Selsing utvivlsomt har nærlæst, at folk faktisk har det bedst med arbejdsfordelingen når den er lige:

Both genders report the highest satisfaction with the division of housework when the housework is divided equally, and the lowest when they themselves do most of this work.

Og kvinder er faktisk gladest i forholdet når husarbejdet er fordelt ligeligt:

Women also report somewhat less relationship satisfaction when they do all or almost all of the housework: 76 percent are satisfied when they do (almost) all, 89 percent when they share.

Men okay, det er selvfølgelig ikke så vigtigt om folk har det godt—bare de ikke bliver skilt!
Og apropos skilsmisse, lad os lige tjekke forskernes vurdering af hvorfor der er flere ligestillede par der lader sig skille:

We discuss possible reasons for the greater risk of divorce in untraditional couples. Differences in values and attitudes are a likely cause: in traditional couples where she does most of the housework, both partners may tend to hold a high value of marriage and a more traditional attitude towards divorce. Untraditional couples, where he does the most of the housework, may hold a less traditional or more modern view about marriage, whereby marital dissatisfaction more easily leads to marital break-up. If so, the division of housework is no “cause” of later divorce.

Så par der deler husarbejdet ligeligt mener ikke at man død og pine skal forblive gift, uanset hvor ulykkelig man er? Det er da noget af en overraskelse.

Så når Eva Selsing siger at ligestillede par oftere lader sig skille har hun ret, men tilsyneladende er det ikke noget ubetinget negativt. Men okay, hvis "gift godt, skilt skidt" er ens verdenssyn, hvilket jeg fornemmer det er hos Selsingerne, så ser det naturligvis ikke sådan ud. Tag den, feminister!

Vi ser det for os: den lykkelige, ligestillede familie, hvor mor har overskæg og far sipper hvidvin sammen med veninderne. Når han da ikke realiserer sin indre demokrat i vaskerummet. Hvor børnene, dreng og pige, hedder »Else«, og man i den TV-løse dagligstue nyder tørret fairtrade-frugt, mens man fordømmer Tintins stereotypiske tegneserier. Og respektfuldt diskuterer, hvem der tog opvasken sidst, og hvis ansvar, blespanden egentlig er.

Det lyder da meget idyllisk.

Eller gør det???????

For meget tyder på, at lighedsdyrkelsen er gift for nogle af de mest basale mellemmenneskelige relationer, der er fundamentalt asymmetriske: mand og kvinde, voksen og barn, lærer og elev, forbryder og offer.

Okay, læg lige mærke til det her. Relationerne hun nævner her har alle én part der har magt og/eller autoritet over den anden. Voksen og barn, tjek, lærer og elev, tjek, mand og kvinde, så absolut tjek! Mænd > kvinder ♥

Når læreren ikke må undervise, når kvinden ikke må tage sig af sine børn (de skal i institution, for alles skyld), når forælderen ikke må opdrage, og når offeret ikke må forvente, at forbryderen straffes

Og når manden ikke må læne sig tilbage i sofaen aften efter aften og se fodbold mens madammen vasker op. Den må du endelig ikke glemme, Eva!

- så bliver bagsiden af den lighedstro religion tydelig. Og hvis følgerne på hjemmefronten er brudte familier, er det på tide at sige fra.

Occupy Couch! We are the 50%!

Således viser totaldemokratiet og dets gesandter deres ætsende effekt på almindelige menneskers liv og lykke. Hvis man som mand får at vide, at man er kryptofascist, hvis man lader hustruen om meget af det huslige,

Arh, den er måske lige grov nok. Kan vi ikke nøjes med at kalde ham en doven nar?

så ved man godt, hvor næste skridt går hen: direkte ned i vaskekælderen. Mod (små)lighed og skilsmisse. 

Der har vi den igen.

Hvorfor vil feministerne så gerne have os i kontakt med sæbe?