Er Feminister Dovne, Forkælede Egoister? (Øh, Ja Sgu Da)

Update: Jeg er blevet mindet om, at det er dårlig stil at bruge ting som racesegregering på dén måde. Det er helt rigtigt. Jeg ignorerede fuldstændig den blodige historie bag bl.a. raceopdelingen i USA for at kunne lave en hurtig joke. Det er jeg ked af—det var racistisk gjort, og jeg fuckede up. Jeg lover at være opmærksom på ikke at gøre det igen—jeg er tydeligvis nødt til at sætte mig bedre ind i race-issues.

En klassisk feminist til højre dér!

De seneste ugers debat om amning har fået overraskende mange mennesker op af stolene. Okay, i bund og grund er det ikke så overraskende—det tiltrækker folk, der hader kvinder, folk, der hader børn, og folk, der bare gerne vil sige noget grimt om feminister.

En af sidstnævnte er Merete Riisager, Liberal Alliances ligestillingsordfører. Jeg undrer mig til tider over, hvorfor der er kvinder, der har lyst til at sidde i samme parti som Ole Birk Olesen, der som bekendt skrev det berømte kvindehadermanifest for et par år siden, men der er så meget, jeg ikke forstår, so there you go.

Merete Riisager skrev allerede sidste år et hater-indlæg om ammehystader, og 2013s hater-indlæg ligner forgængeren forbløffende meget. I år har det oven i købet fået en fancy overskrift med bogstavrim og det hele: Forkælet feminisme!

Så slår de til igen; Mig-mig-mig-generationens feminister.

Det starter godt!

Denne gang kæmper de for ”retten til at amme”. Som om nogen ville fratage dem denne ret. Eller ønsker at gøre det. Meeeen, det ku’ jo være, at nogen ville! Og SÅ er det nok bedre at blæse til kamp.

Eller, you know, retten til ikke at blive diskrimineret på baggrund af køn, retten til ikke at være lænket til hjemmet i den periode, man ammer, retten til ikke at blive afvist med blufærdighed som undskyldning, mens man får kastet bryster i hovedet alle andre steder... you get the point: Der er mange mulige årsager til, at man er imod ammeforbuddet, ligesom der er mange mulige årsager til, at man er for det.

Nu er Enhedslistens Stine Brix ude med et voldsomt sprogbrug, der får sindene i kog: ”Ammende kvinder er ikke kriminelle!”.

Og det ville da også have været værd at bemærke, hvis nogen havde hævdet det. Problemets kerne er dog noget mere hverdagsagtig for at sige det mildt.

Menøeh, det er der jo kind of nogen, der har. Ligebehandlingsnævnets begrundelse for at godkende ammeforbuddet, på trods af at det er kønsdiskrimination, er jo netop, at amning er potentielt blufærdighedskrænkende, og dermed er det også potentielt kriminelt.

Og hverdagsagtigt? Måske. Det er ting som sexchikane på arbejdspladsen, ligeløn og barselsfordeling også. Men det er selvfølgelig også banaliteter.

Brancheorganisationen Horesta har spurgt rundt, og kun 9 ud af 588 beværtninger fradeder sig amning, hvilket Riisager tolker som, at der ikke er nogen ammefjendtlig udvikling i gang (omend folks kommentarer da godt kunne tyde på det modsatte).

Tværtimod er der i de senere år sprunget specielle ammevenlige caféer op, og svømmehaller, biblioteker og stormagasiner indretter rum til mødre med spædbørn. Problemet må derfor siges, ud fra en rationel vinkel, at være ikke-eksisterende.

That's right! Vil du amme, kan du få dit helt eget rum! Jeg ved godt, at Apartheidreferencer er rigtig barnlige og unfair, men—

Se! Du har fået din helt egen drikkefontæne!

Rationelt ♥

Okay. Det er rigtigt, at der ikke er meget, der tyder på, at ammende kvinder er ved at blive mere jaget vildt, end de har været de sidste par år. Men den nuværende situation er bestemt heller ikke en bagatel—jeg har indtrykket af, at flere og flere kvinder simpelthen føler ubehag ved at amme uden for hjemmet.

Det er for så vidt heller ikke kun det, sagen handler om. Det handler i høj grad om, at de regler, vi har fremsat om, at man som virksomhed ikke må diskriminere baseret på blandt andet køn—rimelig fucking vigtige regler, vil de fleste nok være enige i—åbenbart kan tilsidesættes med hensyn til en eller anden hypotetisk blufærdighed. Så ikke alene bliver ammende kvinder gjort til krænkere, som skal segregeres, vi åbner også døren for at legitimere diskrimination. Det er alligevel en rimelig principiel sag, er det ikke, Merete?

Men det er i og for sig ikke så vigtigt.

Nå nå, bevares.

For der er helt andre ting på spil for den nye generation af feminister. Det handler ikke om kampen om grundlæggende rettigheder, lige løn for lige arbejde, undertrykkelse eller den slags, men om at få stillet egne behov. Nu!

[Citation needed]

Den rationelle Merete Riisager viser faktisk en helt sublim forståelse for, hvordan det dér feminisme fungerer:

Den nye generation af forkælede venstrefløjsfeminister har blikket stift rettet mod egne navler: ”Jeg ammer. Altså må hele verden indrette sig derefter!” Eller: ”Jeg vil gerne have en bestyrelsespost! Nogen gøre noget ved det (og det kan jo umuligt være mig selv).” For ikke at glemme: ”Jeg gider ikke skændes med min kommende mand om fordelingen af barsel. Derfor har politikerne vær så god at hoste op med en fordelingsnøgle.”

Nemlig! Problematikken omkring forældreorlov handler ganske enkelt bare om, at de irrationelle kvinder ikke oooorker at snakke med deres partner. De kræver og kræver!

Helt uafhængigt af, hvorvidt de nye feminister rent faktisk har et ønske om at besøge et af de pågældende udskænkningssteder de få måneder, hvor de ammer deres børn, råber de: ”Vi vil ha’! Og det skal være nu!”. Som om det ikke var børnene, men dem selv, der ikke evnede behovsudsættelse.

Det er jo en helt klassisk cost/benefit-analyse. Danske feminister vil kæmpe for noget, der ikke engang nødvendigvis kommer dem selv til gode—hvad har de gang i? Det går imod al fornuft!

Vi må lige have en pause. Træk vejret.

Puh. Det var bedre. Jeg bliver så hurtigt vred, når det handler om penge og sådan noget. Man er vel rationel.

I et frit samfund må det være muligt for private foretagender at sætte retningslinjer op for deres gæsters ageren.

Bortset fra, at der er tale om retningslinjer, der (well, næsten) kun rammer kvinder. You know, kønsdiskrimination. Har vi ikke lige snakket om det her?

Hvis retningslinjerne er urimelige eller opfattes sådan, er det muligt at finde andre græsgange.

Fordi "stem med fødderne" jo virker så godt. Frit marked! Kapitalisme! Rationalitet! Hurra!

Det offentlige rum er stadig frit tilgængeligt for amning – med meget få undtagelser. Selv har jeg afprøvet det mange gange; bænke, strande, svømmehaller og Dyrehaven i frostvejr. Samt caféer, kroer og grillbarer. Helt uden angreb på min kvindelige ret til at give mine børn mad.

Og nu er der præcedens for, at det er okay at diskriminere mod kvinder—et problem, der, ligesom så meget andet strukturelt, altså ikke kan løses på individplan, men kræver, at man organiserer sig i, idunno, demonstrationer på Rådhuspladsen, for eksempel, eller måske at man opfordrer til boykot af de kvindefjendske beværtninger. Det er bare et par ideer.

Og hvad angår den nye generation af feminister – min egen generation – håber jeg, de også vil bruge deres kostbare tid på at ”holde fokus på deres utilfredshed” med gruppevoldtægter i Indien, kvinders rettigheder i Iran eller undertrykkelse af den personlige frihed for herboende piger af arabisk herkomst.

Ja, det er jo også en klassiker—der er RIGTIGE problemer et sted i verden, så hold jeres kæft!

Men må vi ikke først blande os i forholdene i Iran og Indien den dag, vi sætter os for at rejse derhen? Du ved, ligesom med de ammefjendske cafeer? Nu er jeg altså helt forvirret, Merete. Må man blande sig eller ej? Og er der ikke større problemer, vi er nødt til at fokusere på inden da? Økonomisk krise? Global opvarmning? Nå, måske ikke.

Det håber jeg, men jeg frygter, at det næste krav fra den forkælede feminisme bliver mere statsstøtte til kvindelige iværksættere. Dem er der nemlig ikke mange af, og man kan vel næppe forlange, at de selv fik fingeren ud og gjorde noget ved det?

Sagde kvinden, hvis løn er skattefinansieret ♥

Hans Bonde er Undertrykt, episode 3: "Fakta"? Sandhedens Fjende Nr. 1!

Det er den slags, der sker, når KVINFO får lov at slå sig løs.

Okay, i sidste afsnit af Hans Bonde er Undertrykt lærte vi, at det faktisk i høj grad er på grund af børn, at kvinder ikke får udnyttet deres uddannelse i samme grad som mænd gør. Mens børn oftest er en fordel for mænd, så skaber de et signifikant handikap for kvinder på arbejdsmarkedet. Eller, som Hans Bonde siger:

Hvis jeg nu gik ind på den præmis, så er det et familiepolitisk problem, som skal løses på det niveau gennem f.eks. obligatorisk barselsorlov til mænd.

Hvilket da er en god idé! Hvad med en bog om det?

Men du kan jo ikke sige: Fordi vi har et problem på det familiemæssige niveau, så skal vi begynde at fifle med ansættelsesbekendtgørelserne. Så får vi et middelmådighedssamfund ud af det.

Okay, revolutionen skal starte nedefra. Det er vi sådan set nogenlunde enige om. Hvad siger du til, at du og jeg rotter os sammen og kæmper for familiepolitisk ligestilling? Vi kan eventuelt starte med at få fikset uligelønnen.

Der er ligeløn i Danmark.

Nå nå, bevares.

Mænd og kvinder tjener det samme, hvis de arbejder inden for det samme område f.eks. som sygeplejersker eller ingeniører.

Ja, okay, det er også en måde at formulere det på. Kunne vi i så fald ikke tale om, hvorfor vores arbejdsmarked er så kønsopdelt, som det er? Dér kunne måske være nogle potentielle løsninger på vores problemer.

Lønkommissionen har regnet ud, at hvis du regner det med som løngoder, at kvinder har mere fleksibelt arbejde med deltidsarbejde, omsorgsdage, flere sygedage og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, så er der ingen uligeløn.

Close enough. Det er simpelthen derfor! Kvinderne skal jo have tid til at sidde og fede den på sofaen.

Nårh nej, behovet for fleksibelt arbejde er vistnok på grund af dem her:

Satans unger.

Hvis vi nu er enige om, at man som forældre deles om ansvaret for børn—som udgangspunkt, anyway—ville det så ikke være smart, hvis man deltes om sygedage, omsorgsdage, fleksible arbejdstider og tidlig tilbagetrækning? Det betyder selvfølgelig, at både mænd og kvinder må lide økonomisk under det at få et barn, men come on, det er i forvejen en underskudsforretning at få sådan en lille bavian dér. Vi mænd overlever nok, hvis vi tager lidt af byrden.

Når mændene ikke vil kræve noget af kvinderne, skyldes det ifølge Hans Bonde, at mændene har lært at skamme sig.

Kræve hvad, fristes man til at spørge. Det kommer Hans Bonde ikke rigtig ind på. Nå, skidt. Vi kræver i hvert fald aldrig noget, os mænd, fordi vi skammer os så meget. Som Bonde formulerer det:

Kvinder kan da have umådelig stor magt. Blandt andet magten til at få os til at skamme os.

Jeg ved ikke, om det bare er mig, men det lyder lidt som et argument i retning af "Kvinder har masser af magt, de kan nemlig få mænd til at gøre alt muligt for at få sex!"

Problemet er, hvis denne skammermagt bliver brugt til at favorisere kvinder. At mænd er det undertrykkende køn, lægger sig som en tyk dyne, i mange forhold har vi en taleret, men lige i forhold til kønnet har vi kun retten til at skamme os.

[Citation needed]

Nej, okay, Hans Bonde kan faktisk godt give os et eksempel:

Det er f.eks., når Kvinfo udnævnte ’Årets pikhoved’. Hvis de ikke kunne lide en mand, kunne de kalde ham sådan nogle ting. Lars-Henrik Schmidt fik overmalet sit hus. Tænk hvis man havde gjort det omvendte. ’Årets kusse’. Det er fuldstændig utænkeligt. Og heldigvis kunne vi aldrig finde på det. Det gør mig ked af det på danskernes vegne, at vi har en kønsdebat, der er så latterlig. Nedlæg bare Kvinfo – de er alt for biased. Og også meget af kønsforskningen trænger til få luftet grundigt ud i de stive begreber.

Se, jeg troede først, at det her var ligesom i tilfældet med Helle Thorning-Schmidt: At Bonde faktisk har  nogenlunde styr på sine fakta i sin bog, Fordi du fortjener det, men at han er blevet fejlciteret i dette interview. Men se nu her. Jeg citerer fra side 211:

I flere år uddelte det statsstøttede kvindeselskab KVINFO en skammerpris betitlet "Årets Pikhoved". Da den forhenværende rektor for Danmarks Pædagogiske Universitet Lars-Henrik Schmidt i 2005 blev kåret som "Årets Pikhoved", fik han ved samme lejlighed oversprøjtet sit hus med maling. Kunne man forestille sig, at reaktionære mænd indstiftede "Årets Kusse" som en skammer-pris endog for offentlige midler og bagefter øvede vandalisme mod den uheldige kvinde?

Yeah, pretty much et direkte citat fra bogen. Og fejlbehæftet i en grad, der burde få enhver læser til at betvivle værdien af Bondes bog. Skal vi tage det fra en ende af? Jeg tillader mig at snuppe citatet fra bogen—der er ligesom lidt mere kød på:

I flere år uddelte

Forkert. Ét år, nærmere bestemt 1994.

det statsstøttede kvindeselskab KVINFO

Forkert. Det var Kvindeligt Selskab (nu Selskab for Ligestilling), der altså ikke er statsstøttet, som uddelte prisen. I øvrigt er KVINFO heller ikke et kvindeselskab, but we'll let that one slide.

en skammerpris betitlet "Årets Pikhoved". Da den forhenværende rektor for Danmarks Pædagogiske Universitet Lars-Henrik Schmidt

Forkert. Det var Frank Dahlgaard, der havde fornøjelsen.

i 2005 blev kåret som "Årets Pikhoved",

Forkert. Det var som sagt kun én gang, og det var i 1994.

fik han ved samme lejlighed oversprøjtet sit hus med maling.

Der er så ikke nogen "samme lejlighed", men det er da rigtigt nok, at der blev smidt maling på hans hus. But hold on:

Kunne man forestille sig, at reaktionære mænd indstiftede "Årets Kusse" som en skammer-pris endog for offentlige midler og bagefter øvede vandalisme mod den uheldige kvinde?

Forkert og forkert. Som nævnt har de offentlige midler ikke været i spil her. Og det var sjovt nok ikke Kvindeligt Selskab, der begik hærværk mod Lars-Henrik Schmidt.

Jeg skal selvfølgelig ikke kunne sige, om en anden organisation har uddelt en pris med samme navn og derpå sprøjtet maling på Lars-Henrik Schmidts hus, men hvis det var Kvindeligt Selskab eller KVINFO, og Bonde har dokumentation for det postulat, er jeg da sikker på, at politiet ville sætte pris på det. Måske kan det endda ende godt! KVINFOs mentorordning blev for nylig frataget sin støtte, men det kan være, Elisabeth Møller Jensen & co. kan tjene penge som facademalere.

Det er forresten ikke mig, der har fundet alle fejlene, det er skam Elisabeth Møller Jensen selv. Hun er trods alt på hjemmebane hér.

Men okay. Hvad betyder sådan et par småfejl? Jeg mener, det er jo ikke fordi Hans Bonde er universitetsprofesser eller har udgivet en bog eller noget, vel?

Nå. Nok om det. Vi skal trods alt ikke hænge os i små detaljer som "fakta". Videre! Hans Bonde er nok ikke populær blandt alle kvinder, er han?

Bestemt ikke, men mange giver mig også ret. De synes ikke, at det er sjovt at opleve ikke specielt meget mere talentfulde medsøstre ryge til tops på fribillet og på første klasse. Det er på ingen måde kvinderne, jeg kritiserer, men den elitære feminisme.

Jeg har endelig fået læst Fordi du fortjener det færdig, og jeg kan afsløre: Det er bestemt ikke kun den elitære feminisme, der bliver kritiseret. Men det er da godt for Hans Bonde, at han kan finde ligesindede blandt det køn, han bruger 259 sider på at kritisere.

Ikke at mændene slipper, natürlich.

Der er mange tøsedrenge. De kommer med deres små fedtede hænder og takker mig, der er ikke mange, der selv tør sige noget. På universitetet frygter mange mænd, at de vil blive ramt på deres karrierevej, hvis de siger, hvad de mener.

Hans Bonde er en af mine personlige helte. Han tør, hvor andre tier. Hvis bare der var andre mænd, der turde kritisere feminismen (men ikke kvinder, of course!).

Vi er næsten færdige med vores føljeton om, hvor undertrykt Hans Bonde er. Det har været en lang og sej kamp at komme igennem Hans Bondes interview (og har du ikke fået nok, kan hans bog skaffes til en billig penge her—det er sublim underholdning!). Helten Hans Bonde har lært os, at vi har ligestilling i Danmark, at mænd er undertrykt, at kvinder ikke laver en skid, at familiepolitik nok ikke rigtig betyder noget og at fakta, det er for tøsedrenge. Sandheden lader sig ikke stoppe af sådanne småting.

Men er han også en helt til middagsselskaber? Er han ikke bange for at ødelægge den gode stemning?

Jo, men omvendt sætter jeg også gang i den. Når jeg er til selskab og stiller mig hen til nogen og fortæller om mine pointer, så bliver manden måske fyr og flamme, det gløder i hans øjne. Ting, han ikke kunne artikulere, kan lige pludselig siges. Og konen begynder at gløde af aggression. Hun har måske bygget store dele af sin identitet op på, at det er synd for hende.

Yes! Kan du hyres til fester, Hans Bonde? Fuck komikere, tryllekunstnere og strippere—at fremmedgøre halvtreds procent af selskabet, det er fandeme smukt. Du har sgu fortjent en medalje.

De satans børn!

Nej, ikke den slags.

Det er ingen hemmelighed, at feminister hader tal. De er svære at manipulere, så de passer ind i vores patriarkats-løgn. Det er meget nemmere, hvis man bare kan mumle et eller andet om "usynlige strukturer" og ellers bare råbe op om at alle mænd er svin og sådan lidt.

Og disse tal er endnu værre end alle mulige andre tal! Som vi lærte sidste gang, betaler mænd 1,6 millioner kroner mere til staten end de modtager, mens kvinder modtager 0,6 millioner mere end de betaler. Og mænd får ikke nok (sex?) for pengene!

Tallene blev offentliggjort af Mandag Morgen, som fortalte os:

Næsten 40 år efter kvindernes indtog på arbejdsmarkedet er der fortsat overraskende stor forskel på, hvor meget kvinder og mænd økonomisk bidrager med til velfærdsstaten. 

[...] Forskellen begynder allerede som 13-årige og varer resten af livet. Den største forskel mellem mænd og kvinder er i den erhvervsaktive alder. Når kvinder bidrager mest til velfærdssamfundet – som 43-årige – er deres nettobidrag på 73.000 kr. Til sammenligning topper mænd som 44-årige på næsten det dobbelte nettobidrag, nemlig 144.000 kr.

Finansminister Bjarne Corydon (S) siger om tallene:

”Det er interessante tal og giver naturligvis anledning til at tage en debat om, hvad der er årsag til denne udvikling, frem for bare en banal konklusion om, at mænd bidrager til velfærdsstaten, og det gør kvinder ikke. Og her tager jeg landets kvinder i forsvar."

Det lyder da også som en helt fornuftig tilgang til tallene. Så MANFO er naturligvis uenig. Som tænketanken skriver i kommentarsporet:

Selvfølgelig forsøger en masse "eksperter" og politikere at bortforklare de "chokerenden tal".

I virkeligheden udtrykker tallene bare det grundvilkår, at mænd producerer mere end kvinder, der så til gengæld spiller en vigtigere rolle i reproduktion. Tidligere forsørgede mænd deres familier direkte. I dag foregår der en massiv overførsel af midler fra mænd til kvinder hen over velfærdsstaten.

Nåja, nuancer er også så kedelige.

Når nu MANFO (og så mange andre) ikke har gidet, skal vi så ikke kigge på den analyse, tallene rent faktisk kommer fra? Jo, det skal vi da! Hvis du har tid, så læs hele analysen. Jeg fremhæver kun lige de vigtigste ting her.

Disclaimer: Jeg er ikke økonom, så der er garanteret ting, jeg har overset. Du er meget velkommen til at dele dine tanker og observationer her i kommentarerne eller på Facebook ♥

First things first: Mens selve tallene er ganske sikre, er der stadig dele af regnestykket, der kan undre. For eksempel er offentlige udgifter, der ikke kan fordeles individuelt, fordelt ligeligt på kønnene. Det giver mening med ting som kongehuset, men det vil nok være svært at argumentere for, at mænd og kvinder har lige stor andel i eksempelvis forsvarets eller politiets udgifter. Det nævner Nina Smith også:

Man kan naturligvis altid diskutere, om mænd eksempelvis burde bidrage mere til politiet end kvinder, som har en meget lavere kriminalitet. Men man kunne omvendt argumentere for, at kvinder har mere glæde ved den tryghed, som retssamfundet og politiet giver dem.

Jeg tror/håber, at Nina Smith nævner den gendrivelse for at være fair, og ikke fordi hun rent faktisk er enig, for er det bare mig, eller lyder det temmelig problematisk? Udgifterne ville være en del lavere—og de svage, svage kvinder ville ikke have brug for så megen beskyttelse—hvis der ikke var så pokkers mange mænd, der rendte rundt og var kriminelle. Følger man den tankegang til dørs, er kvinders skattebidrag til politi og fængselsvæsen jo en slags beskyttelsespenge, som kvinder betaler for ikke konstant at blive overfaldet af de brutale mænd. Det er da helt vildt fornærmende over for både mænd og kvinder.

Nå. Hvad end vi kan lide det eller ej, så er det altså delt sådan op i analysen. Nu er vi i det mindste opmærksomme på det.

Piopio.dk har allerede givet os et overblik over, hvorfor kvinder koster kassen, så der er ingen grund til, at jeg gentager det hele. I stedet kan jeg fokusere på en af de største pengeslugere: Kvinderne udnytter ganske enkelt ikke deres uddannelser godt nok. Det er jo meget fint, at vi har gratis uddannelse i Danmark—og endda betaler folk for at gå i skole!—men hvis man ikke bruger den til noget, når man er færdig, kan det ligesom være ligemeget. Hvis du har beskæftiget dig med kønspolitik i mere end fem minutter før nu, så er det her nok ret meget feminism 101, men vi tager den alligevel.

I sin analyse skriver Nina Smith:

Lige fra 1. klasse og til kandidatgraden på universitetsuddannelser er kvinderne i front. Pigerne klarer sig godt i folkeskolen og gymnasiet, mens langt flere drenge har adfærdsmæssige problemer i skolen. Pigerne gennemfører i højere grad end drengene en ungdomsuddannelse, og langt flere piger end drenge får en kompetencegivende videregående uddannelse eller erhvervsuddannelse. I følge OECD (2011) er 60 pct. af de danske kandidater, der i dag forlader universitetet, kvinder!

Den kønsfordeling burde vi vel også se på arbejdsmarkedet, men som vi alle ved, er det ikke tilfældet. Og vi ved også hvorfor: Det er de satans børn!

Kvinderne går på barselsorlov. Det gør mændene også, men de fleste kun i 2 uger omkring fødslen! Og så begynder kurverne [...] at divergere. Efter endt barselsorlov vender langt de fleste kvinder tilbage på arbejdsmarkedet på fuld tid. Men her begynder mænds og kvinders karriere at gå hver sin vej. Kvinderne arbejder færre timer end mændene. En del af de højtuddannede mødre i den private sektor søger over i det offentlige, for det er lettere at forene arbejdsliv og familieliv i den offentlige sektor, hvor fagforeninger i årtier har prioriteret de mere bløde værdier ved overenskomstforhandlingerne frem for lønstigninger. Højtuddannede fædre bliver i den private sektor, eller de skifter måske ligefrem over til den private sektor, if. Nielsen m.fl. (2004).

Mænd har med andre ord lettere ved at komme til tops i den private sektor, hvor lønningerne og dermed beløbet, der betales tilbage til staten, er højere.

Selv husarbejdet gør det mere besværligt for kvinder at få en høj stilling. Det kan godt være, at Rockwool-fonden fortæller os, at mænd laver næsten lige så meget i hjemmet, som kvinder gør, men der er i mange tilfælde en kvalitativ forskel på hvilket arbejde, der udføres.

Kvinderne udfører i langt højere grad end mænd det tidsufleksible husarbejde, mens mændenes aktiviteter på hjemmefronten lettere kan passes ind i karrieren, når der er behov for det.

Det er nemlig en anelse svært at få indkøb, henten og bringen af børn (som det primært er kvinder, der står for) og madlavning til at passe ind i sin hverdag, hvis man ikke har et forholdvis fleksibelt job. Havearbejde, bilvask, reparationer i huset og lidt mere tidskrævende madlavning—min far står faktisk og laver coq au vin mens jeg skriver dette—er bestemt ikke at kimse ad, men det er lidt mere kompatibelt med direktørjobs og bestyrelsesposter. Satans børn.

At det er kvinder, der har de lavest lønnede jobs, fører også til problemer, når det gælder forældreorlov:

Traditionelt har fædre i den private sektor ikke haft så gode barselsordninger, som i den offentlige sektor, så derfor er det lettest og billigst at lade Mor tage det meste af forældreorloven. Resultatet er, at mange danske familier ender med at have en ganske traditionel kønsarbejdsdeling, både i forhold til arbejdsmarked og hjemmefront.

[...] I langt de fleste familier er det økonomisk mest attraktivt, hvis moderen tager forældreorloven, fordi hun typisk tjener mindst eller er ansat i den offentlige sektor, hvor den økonomiske kompensation i en del af perioden er højst. Nielsen (2012) viser, at økonomiske incitamenter har stor betydning for, hvem af forældrene der tager barslen. Det er da også for langt hovedparten af tiden moderen, der tager forældreorloven [...] Fars andel er forsvindende lille. Siden 1990 er fars andel af tiden på barsel vokset fra ca. 4 pct. til ca. 7 pct.

Læg mærke til den følgende bid:

I en kort periode, fra 1998 til 2001, var der derudover reserveret 2 ugers barsel til faderen, men dette blev afskaffet bl.a. med den begrundelse at politikerne ikke skulle blande sig i familiernes fordeling af forældreorloven.

That's right: Ikke engang to ekstra uger kunne vi få øremærket til mænd. At det overhovedet lykkedes os at få de nuværende 14 dage på plads, overrasker mig til stadighed.

Når barselsordninger er universelle og primært benyttes af det ene køn, er det rationelt for arbejdsgiverne at forvente, at unge veluddannede kvinder, der endnu ikke har fået børn, vil få et par børn og være væk fra jobbet på barsel i et par år, mens de tilsvarende mandlige kolleger statistisk set kun tager få uger i forbindelse med børnefødslerne. Når de enkelte kvinder så rent faktisk får børn og går på barselsorlov, er det blot en opfyldelse af den kollektive forventning, der ligger til alle kvinder, og derfor er “child penalty” begrænset, selvom den eksisterer i nogle af analyserne. For mændenes vedkommende er der ikke en kollektiv forventning om, at de går på længere barsel. For de få mænd, der rent faktisk gør det, er der derfor en klar individuel “karrierestraf”. 

Mor ender altså med familietjansen, fordi hun tjener mindst, fordi hun har familietjansen, fordi hun tjener mindst, fordi hun... Nå. Videre. Ikke alene fører den ulige fordeling af forældreorlov til, at kvinder tjener mindre end mænd (og vice versa), den trækker også kvindernes konto yderligere i minus!

Samtidig modtager kvinderne i denne periode mere fra de offentlige budgetter. De har langt mere barsel end mændene, og flere syge- og omsorgsdage, fordi det mest er kvinderne der tager barns første sygedag. Mændene ender med - trods deres lavere uddannelsesniveau – alligevel at tjene betydeligt mere end kvinderne, fordi de arbejder flere timer, har højere stillinger, og det er mændene, der bliver topchefer, professorer og befolker bestyrelseslokalerne!

In other words: Det kan da godt være, at udgifterne til forsvaret og politiet skal deles fifty-fifty, men forældreorloven? Den har kvinderne værsgo' at tage på deres regning.

Og det fører os tilbage til det med uddannelserne. For når samfundet investerer så mange penge i kvinder, og de penge aldrig bliver betalt tilbage, så er det ikke så mærkeligt, at det er en underskudsforretning ikke at være udstyret med en diller.

Så det er altså rigtigt, at man som kvinde ikke tjener lige så mange penge til samfundet, som en mand gør, og at man modtager flere penge fra samfundet, end en mand gør. Vi kan så også se 1) at der er helt konkrete grunde til den store forskel og 2) at forskellen, modsat hvad mange ser ud til at tro, på ingen måde er en selvfølge. Generelt kan vi måske sige, at det at få et barn er gavnligt for mænd, men (økonomisk) temmelig nederen for kvinder. Satans børn.

Om et øjeblik skal vi kigge på, hvordan vi løser problemet.

Men først, kan vi så ikke lige bruge to sekunder på at tænke over det problematiske i at gøre folk op i, hvor meget BNP, de genererer? Én ting er selvfølgelig blot at tale om økonomien (for eksempel har flere pointeret, at mænds bidrag og kvinders onde grådighed lagt sammen giver landet et underskud på 0,5 mio. per indbygger), men der er ikke langt fra "kvinder koster samfundet mere end de betaler til det" til "og derfor skal kvinderne have mindre fra samfundet/have mere sex med mænd/whatever." Man havner let i en slags over-/undermenneske-retorik, hvor man reducerer folk til at tilhøre én af to grupper: samfundsydere og samfundsnassere. Og gennemsnitligt havner kvinder (eller indvandrere, eller børn, eller ældre mennesker...) altså i nassergruppen.

Hvilket bringer os videre til løsningsforslagene!

Den indlysende løsning er jo helt at stoppe med at få børn. Jorden er overbefolket anyway, så det er måske meget fint. Det er desværre nok også den løsning, der ville være sværest at implementere—folk har en tendens til at få børn, selv når Vor Elskede Moder Stat forbyder det. Man kunne måske tvangssterilisere folk, men det er så skidebesværligt. De spræller og alt muligt.

Alternativt kunne man overveje at aflaste kvinder lidt fra yngelpleje-byrden. Det kunne for eksempel gøres ved at lade mænd tage mere forældreorlov, eksempelvis gennem øremærket barsel. Jeg ved det, jeg ved det, man piller ved Det Frie Valg og Familiens Ukrænkelighed, og det er Tvang Af Mænd, men det meste tyder altså på, at det ville virke. Vi kan i det mindste have løsningen i baghovedet som en slags Plan B.

For Nina Smith har nemlig givet os det, i mine øjne, bedste løsningsforslag:

Der er økonomiske teorier, som kan forklare, at det kan være efficient med en traditionel kønsarbejdsdeling også i et moderne samfund, der bygger på ligestilling og lige uddannelsesmuligheder mellem kønnene. Hvis kvinderne har højere produktivitet i hjemmeproduktionen, specielt i forhold til børnefødsler og efterfølgende amning, mens de er ligeså kvalificerede som mænd i forhold til markedsøkonomien, vil det ifølge de klassiske teorier om absolutte og komparative fordele være efficient, at kvinderne varetager hovedparten af hjemmeproduktionen.

[...]  Man kunne lidt provokerende fremføre, at hvis det var en hensigtsmæssig allokering, ville man formentlig kunne forbedre efficiensen yderligere, hvis kvinder i højere grad brugte tiden på at oplæres i hjemmeproduktionen og i mindre grad brugte store uddannelsesmæssige ressourcer til universiteterne.

Nina Smith er formentlig ikke seriøs, men det er da helt klart den vej, vi bør gå, hvilket bl.a. tænketanken MANFO da også ser ud til at være enig i. Når kvinder alligevel ikke kan finde ud af at tjene deres egne penge, kan vi lige så godt lade dem ordne det, de kan finde ud af (jeg mener passe børn, gøre rent, bolle og lave mad, hvis du skulle være i tvivl)! På den måde kan vi også eliminere staten som mellemmand—under alle omstændigheder er det jo manden, der ender med at betale for sin kone, og så kan han også få lidt ekstra for pengene (jeg mener fisse). Så bevarer vi også Familiens Ukrænkelighed ♥

Det vigtigste for et samfund er trods alt, at det er effektivt. Så er det ikke så vigtigt, om vi har vores sjæl i behold eller ej.

Lennart Alene i Verden

Alle andre end Lennart Kiil.

Lennart Kiil var d. 23. oktober på tur til Folketinget for at repræsentere tænketanken MANFO i et ekspertmøde om øremærket barsel. Hvad lærte han af den oplevelse? Ikke så meget, ser det ud til. Andet end at alle de andre er dumme. Se selv:

Jeg ankom til Folketinget et kvarter før mødestart og mente egentligt, jeg var i god tid. Men alle de andre eksperter sad allerede på pinden - som små dukse der næsten ikke kunne vente på chancen for at blive hørt af lærerne.

Ha! Sikke en flok fedterøve! Møder tidligt og alt muligt.

Jeg havde fået anvist en lille plads helt ude på hjørnet af det lange ekspertpanel. Det virkede som om min tilstedeværelse var en slags eftertanke. Man skulle jo have begge sider repræsenteret. Trods alt.

Det er sgu også uretfærdigt, ikke? Faste pladser har aldrig været sjovt. Man ender altid med at sidde for tæt på tavlen, så læreren opdager det, hvis man dovner.

Nå, mødet gik i gang.

Det kom til at foregå på den måde, at hver ekspert fik små ti minutter til at fremlægge et synspunkt om øremærket barsel. Seancen startede med to kvindelige professorer. [...] De gav sig i kast med et passioneret forsvar for øremærket barsel.

Og Lennart Kiil har en god grund til at brokke sig:

Her gik jeg og troede, at forskerne skulle beskrive verden, som den er, og allerhøjest forsøge sig med forudsigelser af typen, hvis vi gør a, så sker b. Men aldrig med udsagn af typen b er godt eller b er skidt. Det må være andres opgave at vurdere. Forskeren kan godt have en holdning til dette som privatperson, men så snart forskeren går fra at være deskriptiv til at være normativ, træder forkseren ud af ekspertrollen og ind i en politisk rolle.

Hvad bilder de sig i grunden ind? At komme her og tro at bare fordi de har udført noget forskning, så må de gerne takke ja til en invitation til at give deres subjektive vurdering af et emne baseret på selvsamme forskning? Næ, lad videnskabsjournalisterne om det.

Jeg er bange for, at de fleste af de tilstedeværende politikere (altså dem der officielt får betaling for at mene noget politisk) var ganske uden forståelse for det problematiske i springet fra forsker til agitator. De opdagede det slet ikke.

Når Lennart Kiil skriver at politikerne officielt får penge for at mene noget politisk, så mener han naturligvis at de inviterede eksperter også bliver betalt for at have politiske meninger. Ikke Lennart selv, selvfølgelig. Han er en ensom modstandskriger der helt alene og uden hjælp fra andre vandrer gennem feminismens golde ørken.
Jeg er bange for, at de fleste af de tilstedeværende politikere (altså dem der officielt får betaling for at mene noget politisk) var ganske uden forståelse for det problematiske i springet fra forsker til agitator. De opdagede det slet ikke.

De på mødet repræsenterede forskere var kort sagt meget passionerede og vekslede mellem en rolle som eksperter og privatpersoner med politiske holdninger.

Alle der mener, at en ekspert egentlig bare er en privatperson der ved meget, lyver.

Men de er naturligvis også nødt til at være passionerede. Når man står og argumenterer for noget alle ved er forkert er man nødt til at appellere til følelser frem for logik. Lennart Kiil var i modsætning til de andre eksperter stoisk og stolt, da han fremførte sine argumenter—som det bør gøres.

De var meget lidenskabeligt optaget af emnet og mente nærmest at kunne føre videnskabeligt bevis for at øremærket barsel simpelthen var en god ting.

Nej, det kan da godt være at de ikke sagde at de kunne bevise det gode ved øremærket barsel videnskabeligt, men de tænkte det garanteret! Pff, bare fordi forskningen peger i den retning...

Nå, der var trods alt ikke kun kvinder til stede. Heldigvis.

Der var også to mandlige forskere med. Den ene fra et hospital, den anden fra et universitet. De var begge fortalere for øremærket barsel. Det var den kvindelige repræsentant for fagforeningerne også. Ikke spor overraskende. Der var virkelig lagt op til, at politikerne kunne få underbygget den opfattelse de på forhånd havde og føle sig legitimerede i det planlagte overgreb på privatlivets fred.

Se, nu ville nogle læsere måske kalde Lennart Kiil paranoid. Han skrev jo trods alt, at feminisme kun defineres som "lige værd og lige rettigheder" fordi ordbøgerne er skrevet af feminister, så det ville være nærliggende. Vi ved heldigvis bedre, ikke?

Godt, to kvindelige forskere, to mandlige forskere og en kvindelig repræsentant for fagforeningerne. Det giver fem dumme eksperter. Hvem er nummer seks?

Jeg havde højere håb til repræsentanten for dansk erhvervsliv. Inden det blev hans tur, havde jeg i min tale nævnt, at øremærket barsel ville ramme det private erhvervsliv hårdt økonomisk. Det samme gav han udtryk for i sin egen udlægning. Men det fik ham ikke til at gå imod øremærket barsel.

[...H]vis regeringen ville sende nogle af de mange, mange penge, det private her i landet finansierer verdens største offentlige sektor med, tilbage til det private, ville man gerne være med til at støtte op om en ordning, der rammer familiens selvbestemmelse. Meget lærerigt. Og meget tankevækkende for alle dem, der som undertegnede, har brugt tid på at forsvare virksomheders ret til selv at sammensætte deres ledelse.

Ja, hvem fanden tror de, de er? Nu har Lennart vandret længe i femi-ørkenen for at forsvare erhvervslivet, og så vil de ikke engang have MANFOs hjælp!

De er fandeme så dumme alle sammen. Godt vi har Lennart—nu skal vi høre, hvad han havde at sige.

Befolkningens repræsentant

Da det bliv min tur til at give oplæg, startede jeg med at takke:

“Jeg er glad for at være her i dag. Det er meget interessant med egne øjne at kunne bevidne, hvordan eksperter og forskere virker til at legitimere politikernes fortsatte invasion af privatsfæren. Jeg takker for muligheden for denne indsigt.”

“Jeg har ikke så stor en organisation i ryggen som de andre tilstedeværende, men til gengæld deler omkring 60 procent af befolkningen min holdning til øremærket barsel. Uanset hvordan man vender og drejer det, forbliver øremærket barsel formynderi!”

(Her gik der et lille gys gennem ekspertpanelet - havde de vitterligt ikke overvejet den tanke, at de var med til at legitimere formynderi? De ser nok ikke sig selv som formynderi. Det er altid nogle andre, der er formyndere.)

Og så begyndte Lennart sin tale. Det må have været en nervepirrende oplevelse—at stå der som en fornuftens stemme midt i en feministisk højborg.

Øremærket barsel er formynderi for borgernes egne penge. For essensen i idéen om Øremærket Barsel er, at kun de, der indretter sig som politikerne ønsker og fordeler barslen på den politisk korrekte måde, får andel i den øremærkede del barslen. De, der ikke gør, som der bliver sagt, bliver afskåret. Men dem, der vælger at fordele barslen på en anden måde end politikerne ønsker, har jo i lige så høj grad været med til at betale for ordningen som de familier, der underkaster sig ordningen uden selvstændig tanke.

Tænk selv! Bekæmp tankepolitiet ved at sende konen hjem!

At barsel skal udbetales på betingelse af, at familier lever i komplet overensstemmelse med politikernes modeluner (som lige nu åbenbart er absolut kønsneutralitet) er en totalitær idé; alle skal gøre det samme. 

I steder bør barslen naturligvis følge det enkelte barn, og så kan hver enkelt familie fordele den mellem mor og far, som det nu engang passer bedst ind i deres unikke dagligdag. Alle familier er nemlig forskellige og har forskellige behov og betingelser. Derfor nytter det ikke noget, at politikerne fra centralt hold går ind og fastlægger en bestemt fordeling af barsel og gør denne til krav for udbetaling. Denne “gør som vi siger, eller I får ikke nogen af jeres skatteyderkroner tilbage”-mentalitet hører ikke hjemme i et frit samfund.

Er det ikke lidt sådan et moderne samfund virker? Tag nu SU. Hvis du vil sidde på din sofa og se porno hele dagen er det i orden, men det sker for egen regning. Hvis du vil have nogle af de lækre, lækre penge, så er du nødt til at tage en uddannelse.

Generelt er det jo sådan det fungerer her i Danmark. Hvis staten blandede sig fuldstændig uden om det hele ville folk have langt mindre frihed end de har i dag. Hvorfor er lige præcis barsel det punkt, man måler frihed på? Man får en fornemmelse af at kønsperspektivet betyder mere end friheden, ikke?

Og Grundloven søger da også at beskytte borgerne mod et sådant eklatant magtmisbrug fra politkernes side.

Kære Lennart. Vil du ikke være sød at fortælle hvilken del af Grundloven du taler om? Jeg er forvirret.

Familien bør være en politikfri zone. Åbner vi først for, at politikere kan begynde at detailregulere familielivet, er der ingen grænser for hvad politikerne kan blande sig i. Tager fader nu opvasken halvdelen af gangene? Husker moder, at det er hende, der skal lappe cykler og slå græs mindst 40 procent af tiden?

Hvor er du fjollet, Lennart. Kvinder kan da ikke finde ud af at slå græs eller lappe cykler ♥

Er jeg den eneste der har lagt mærke til at hver gang nogen siger noget i retning af "hvad bliver det næste?", så følger de op med noget som overhovedet ikke bliver det næste?

Ingen ønsker, at politikerne skal blande sig i disse ting. Ingen ønsker, at politikerne skal blande sig i yngelpleje. Det er kun politikerne selv (der får mere magt), bureaukraterne (der får mere arbejde) og en flok nidkære ideologier, der kalder sig progressive og feminister (for hvem politikerne nu agerer indpiskere), der ønsker disse ting. Befolkningen er faktisk imod. Husk lige på det!

Sundhedsmyndigheder og eksperter over hele verden anbefaler, at barnet de første seks til 12 måneder får modermælk. Ingen ønsker at tvinge alle familier til at efterkomme disse anbefalinger, men muligheden skal i det mindste foreligge.

Men okay, det er kun de første seks måneder det er nødvendigt. Derefter kan barnet sådan set godt leve af, you know, al mulig anden mad.

Tvinger man manden hjem på barsel og kvinder ud på arbejdsmarkedet, forsvinder denne valgmulighed for dem, som ellers ønsker at benytte sig af den. Dertil vil en del familier ganske enkelt fravælge barsel, hvis de kun kan få den under betingelse af, at den bliver fordelt på en bestemt måde. Dermed vil en lov om øremærket barsel give nogle børn en dårligere start på livet end andre.

 Så folk der vælger barsel fra nu er intet problem? Jeg forstår det ikke.

Økonomisk vil øremærket barsel være en dårlig forretning. En øremærkning vil koste familier en del penge, da den mest veltjenende part fremover måske vil blive hjemme for at opfylde kravene for udbetaling af barsel. Derudover er det samfundsøkonomisk ineffektivt, at den mest veltjenende part vil passe børn fremfor at passe sit arbejde. Ønsker politikerne virkelig at gøre den danske økonomi endnu dårligere end den er i forvejen - ønsker man virkelig fra politisk hold at forlænge krisen med måneder eller år?

Hvad siger du, kære læser? Tjener mænd gennemsnitligt mere end kvinder? Hvordan kan det være? Nåh, fordi barselsfordelingen er skæv! Hvorfor er den det? Nåh, fordi mænd tjener mere end kvinder? Hvordan kan det... Hm.

Respekt for familiens selvbestemmelse og privatlivets fred er hjørnesten i det liberale demokrati og i øvrigt i enhver succesfuld nyere civilisation. Jeg vil anmode polititikerne om at tænke sig grundigt om, inden de bulldozer sig vej ind i samfundets privatsfære. Uanset hvor gode jeres intentioner er, kære politikere, har I intet begreb om hvilken skade en sådan skødesløs omgang med samfundets grundenheder medfører.

Hvor har du ret, Lennart. Alle de andre til mødet var bare herredumme :(

Lennart slutter sit referat af:

Af syv inviterede eksperter var kun een imod. Det var mig. En enkelt var skeptisk, men kunne overtales hvis der fulgte økonomisk kompensation til hans egen interessegruppe med - altså ingen principielle indvendinger fra den side. Det var virkelig et tankevækkende møde.

Og Mandfjolset slutter sit indlæg af:

Klik for at forstørre.

Det kom til at foregå på den måde, at hver ekspert fik små ti minutter til at fremlægge et synspunkt om øremærket barsel. Seancen startede med to kvindelige professorer. Så vidt jeg husker, var begge fra et af de jyske universiteter. De gav sig i kast med et passioneret forsvar for øremærket barsel.Det kom til at foregå på den måde, at hver ekspert fik små ti minutter til at fremlægge et synspunkt om øremærket barsel. Seancen startede med to kvindelige professorer. Så vidt jeg husker, var begge fra et af de jyske universiteter. De gav sig i kast med et passioneret forsvar for øremærket barsel.

Jeg havde fået anvist en lille plads helt ude på hjørnet af det lange ekspertpanel. Det virkede som om min tilstedeværelse var en slags eftertanke. Man skulle jo have begge sider repræsenteret. Trods alt. Nå, mødet gik i gang.

Jeg havde fået anvist en lille plads helt ude på hjørnet af det lange ekspertpanel. Det virkede som om min tilstedeværelse var en slags eftertanke. Man skulle jo have begge sider repræsenteret. Trods alt. Nå, mødet gik i gang.

Ligeløn? Hvem skal så passe børnene?

LOL! Som om.

Puha, det her bliver en hård omgang. MANFO tager ofte fejl, men det er sjældent at der på MANFO kommer et indlæg der er så fundamentalt galt på den at man på det nærmeste er nødt til at opsummere hele kvindekampen siden 60'erne for at forklare hvorfor skribenten er så galt på den. Ikke desto mindre er det, hvad gæsteskribent Thomas (ikke Lennart!) har bedrevet i indlægget med den charmerende titel: "Ligeløn og hvorfor det er ok den ikke er lige". Der er ikke rigtig nogen anden måde at gøre det her på end at tage det fra en ende af, I guess. Here we go:

Endnu en gang har den lovpligtige opgørelse af løn fordelt på køn, sørget for at folk kan konkludere at mænd tjener mere end kvinder indenfor nogle fag. Artiklen fra den korte avis indeholder dog en masse forklaringer på hvorfor mændene indenfor de portrætterede fag tjener mere. Desværre forsøger den kvindelige kønsforsker at problematisere noget, der ellers ser ud til at være ganske ligetil at forklare.

I artiklen kan vi læse to fagfolks forklaring, der i og for sig giver fin mening: Mænd tjener mere i visse fag fordi det oftere er mænd der er på natholdet eller har andre hårde vagter. Hvad med hende der den kvindelige (det er åbenbart vigtigt for Thomas at få det med) kønsforsker, hvad sagde hun?

Kønsforsker professor Annette Borchorst fra Aalborg Universitet peger på mange forskellige årsager til den ulige løn. 

- Det er ikke et område, der kan puttes på en kort og enkel form. Så var det også enkelt at løse. Men det er veldokumenteret, at mænds arbejdsfunktioner vægtes højere. Og så går kvinder glip af lønstigninger, når de går på barsel, siger hun.

Okay, så hun prøver at "problematisere" ligeløn ved at påpege, at det ikke kun er den éne faktor, der nævnes i artiklen, der spiller ind på lønforskellen mellem mænd og kvinder.

Det er godt nok irriterende når noget viser sig ikke at være komplekst og ikke at kunne forklares på ganske få sætninger, hva'? Så skal man til at sætte sig ind i tingene og alt muligt. Puha.

Hvis man kigger på Arbejdsmarkedskommissionens rapport fra 2008 vil man også se at der er lige løn for lige arbejde i dagens Danmark. Grundene til at kvinder tjener mindre er forklaret mange gange.

 Godt, lad os se på de grunde.

For det første holder kvinder længere tids barsel*.

Og hvis ikke det var fordi det kulturelt set stadig er kvinden der tager sig af yngelpleje og manden der tjener penge, så arbejdsgivere eksempelvis er mindre villige til at tildele mænd forældreorlov, så ville vi have mange flere mænd med lang barsel.
Den tilhørende fodnote lyder:

*Dette er et naturligt valg grundet familiernes valg. De træffer oftest dette valg, fordi kvinden oftere ønsker at holde barslen og fordi, at kvinder oftere har valgt en karriere indenfor områder, der ikke er så højt lønnede, som dem mænd oftest vælger.

 Jesus, jeg skal virkelig til at forklare kvindekamp helt forfra.

Ved du hvorfor kvinder vælger lavere lønnede jobs? Fordi det som regel er jobs i det offentlige, som tilbyder netop den fleksibilitet man har brug for når man som kvinde er den primære børnepasser. Vi har lige snakket om det her, Thomas.

Og hvorfor lønnes jobs i det offentlige så lavere? Tjo, mange mener at det er fordi vi nedvurderer omsorgsarbejde (pædagoger, hjemmehjælpere, sygeplejersker) i forhold til, well, stort set alt andet arbejde. Det er trods alt lidt mærkeligt at det åbenbart gør mere godt for samfundet at flytte penge rundt end det gør at tage sig af småbørn, syge og ældre.

For det andet så er det oftest dem, der holder barns første sygedag**.

Fordi mændene ikke gør det. Igen: hvis vi nu stoppede med det der "kvinder som primær børnepasser" ville det se meget anderledes ud.
Fodnoten lyder:

**Dette er igen forklaret via kvinders valg af karriere som gør at de har byttet den højere løn ud med andre goder, såsom muligheden for at tage børns sygedage

 Dvs. de børns sygedage, mænd ikke tager. Cool nok.

For det tredje er der flere kvinder på deltid end der er mænd på deltid.

På grund af børn!

Grundet disse ting er kvinders anciennitet, fleksibilitet og stabilitet mindre end mænds. Derfor er kvinderne lavere lønnet end mænd.

Der hvor det halter, for de mennesker der kigger på lønforskellen som et problem, er når de vil påtvinge mænd at leve som kvinderne gør nu[.]

Nåh, du mener at man vil påtvinge mænd at de også skal tage sig af deres børn? Fy for helvede.

I princippet kan alt det koges ned til: Vi mænd tjener mere end kvinder på grund af fordele vi har udelukkende fordi vi ikke deltager i børnepasningen i lige så høj grad som kvinder, og heller ikke forventes at gøre det.
Damn, vi lyder lidt som nogle røvhuller. Kunne kvinder måske ikke have lyst til at have en karriere på lige fod med mænd?

Mange kvinder prioriterer tid til deres børn og hjem, fordi de ønsker det, og fordi at de på denne måde kan støtte deres mænds valg af karriere og job. Derved indgår mænd og kvinder i et naturligt samhørighedsforhold som det var før kvindernes indtræden på arbejdsmarkedet.

Ah. Som vi alle ved er det mangen en kvindes højeste ønske at støtte sin mand i hans valg af karriere. Selvrealisering? Pff, who needs that shit anyway?

Og læg lige mærke til det der "naturligt" (i øvrigt er "kvinde passe børn, mand jage mammut" ikke specielt meget mere naturligt end så mange andre familieformer vi har set gennem tiden). Naturalismeargumentet ser vi tit hos antifeminister—hvis noget er naturligt, så er det nok til det bedre.

Kødædende bakterier, fluesvampe, giftige bær og drab er alt sammen pissenaturligt. Det betyder ikke at det er godt. Så drop lige naturalismesnakken.

Den største ændring som kvindefrigørelsen har medført er, at kvinder nu har muligheden for at gøre karriere, hvis de ønsker det, og mænd har muligheden for at være mere sammen med familien såfremt han ønsker det.

Okay, hør her: frigørelse er ikke at en kvinde (eller en mand) med besvær kan frigøre sig fra en bestemt kønsrolle. Det betyder bare at undertrykkelsen har løsnet sig en anelse. Kvindefrigørelse går blandt andet ud på, at kvinder skal ses som andet og mere end bare babysittere man kan putte dilleren i (og nogen gange ikke engang babysittere). Når vi ser tilnærmelsesvis lige så mange mænd som kvinder der tager barns første sygedag, så kan vi måske snakke om ligestilling.

Derudover er udsagnet "mænd har muligheden for at være mere sammen med familien såfremt han ønsker det" en værre omgang privilegeret vrøvl. Ved du hvem der ikke har muligheden for at være mere sammen med familien fordi de har lyst, Thomas? Kvinder. De har nemlig allerede ansvaret for dem, om de vil det eller ej. For mænd er det en del nemmere at vælge til eller fra.

Som tingene er lige nu er det latterligt svært for en kvinde med børn at kaste sig ud i en karriere hvis ikke hendes partner samtidig er villig til at spendere mere tid med børnene—og den slags mænd ser vi ikke ret ofte. Skal vi følge logikken i indlægget er det fordi mænd ganske enkelt ikke vil være børnepassere, du ved, helt naturligt—og det betyder jo egentlig, at vi mænd er nogle narhoveder.

Vi skal være glade for at der lige løn for lige arbejde og vi skal være glade for at der er lønforskel mellem mænd og kvinder, for det viser at mænd tjener mere, fordi de er mere værd på arbejdsmarkedet, og vi skal være glade for at mændene ikke anser det som et problem, at kvinder bruger af deres ægtefælles indtægt i forbindelse med at de sørger for at basen er i ordentlig stand.

Hvis man vil behandle folk ens, skal man behandle dem forskelligt. Dette glemmes dog ofte i ligestillings og derfor også ligeløns debatten. 

Jesus fucking Christ. Jeg tror næsten, at Thomas kommer fra 1950'erne.

Kære kvinder. Jeg vil gerne minde jer om at ikke alle mænd har et så anakronistisk, kvindefjendsk syn på verden. Vær søde ikke at dømme os alle sammen på baggrund af Thomas' indlæg.