tirsdag den 11. september 2012

Morten Brask er dårlig i sengen

En vaskeægte (voldtægts?)mand.
Vores helt Morten Brask læste Fifty Shades of Grey og blev RYSTET. Aldrig har han læst en så elendig bog. Det siger han i Deadline fra 28. august. Se udsendelsen her (klik frem til "Porno - 40 millioner læsere").

Faktisk blev han så RYSTET at han følte sig nødsaget til at skrive et debatindlæg om det: "Mænd bør hylde 'Fifty Shades'". Morten Brask er kendt for at skrive meget skråsikkert om ting han ikke forstår særlig godt, og dette er ingen undtagelse. Danske mand, din kone ligger sandsynligvis og læser Fifty Shades:

Hvad betyder det? Får den nogen konsekvenser for os mænd. Ja! Og du kan glæde dig, så lad hende endelig læse videre. ’Fifty Shades’ kan nemlig antænde lunten til en verdensomspændende seksuel revolution.
Nemlig, gutter. I behøver ikke at stoppe jeres kvinder i at læse noget for deres egen nydelses skyld og måske—gisp—tænder på noget der ikke er jer! I sidste ende er det nemlig også godt for os MÆND, og det er trods alt det vigtigste.
Noget tyder på, at bogen virker på mange kvinder. Ikke mindst dem, som ikke før har haft mod på at eksperimentere seksuelt. I en Daily Mail-rundspørge blandt 400 kvindelige læsere sagde 43 procent, at bogen gav dem lyst til at prøve bondage, 79 procent sagde, at de ville prøve det med en Christian Grey-type.
Nej, stop, Morten! Nu bliver du alt for videnskabelig. Kan du ikke gøre som du plejer og spørge enkelte mennesker omkring dig om deres mening og generalisere ud fra det?
Der har ikke været nogen danske undersøgelser endnu, så jeg må nøjes med en lille rundspørge blandt veninder og kolleger.
Tak! Du er en skat ♥

De fleste medgiver, at det litterært set er Barbara Cartland med slag i. Men de fleste indrømmer, at bogen faktisk tænder dem.
Og hvorfor nu det? Der er naturligvis 40 millioner svar, men her er tre mulige forklaringer. Det mest oplagte er, at mange pæne kvinder lever i seksuel kedsomhed. Deres erotiske liv har ligget i dvale gennem flere søvndyssende serielle parforhold.
Fair nok, så det er vi mænds skyld.
I begyndelsen var de forblændet af ungpigeværelsets lyserøde illusioner om, at sex skal være blid elskov på et leje af rosenblade. Men rosenbladene er visnet, og livet på lagnet bliver kedelig konsensus og drukner i babybleer og det-er-din-tur-til-at-tage-opvasken.
Nå, åbenbart ikke. I øvrigt tror jeg vi allerede har fundet ud af at Morten Brask ikke ved så meget om ungpigeværelser.
Og der står Christian Grey, som fortæller dem, at nok er det ih så smukt at elske blidt, men i et længerevarende parforhold er sexlivets stærkeste drivkraft ren, rå, dryppende hornyness, hvor alt er tilladt. 
Det var det, der skete for parret Leroy og Carly, der på tv-stationen ABC fortalte, at sexlivet var forsvundet, da de fik deres første barn. Men så læste Carly i ’Fifty Shades’ - og så skete der noget, sagde Leroy: »She just put the book down and she was all over me. It was nice«.
Aha! Så Fifty Shades' virkelige værdi er altså at vi mænd igen får noget på den dumme? Fedt, mand.
Andre kvinder, der måske allerede har erkendt, at liderlighed er vigtigere end romantik i sengen, opdager, at bogens sadist tænder deres hemmelige, forbudte drømme om manden, der tør træde i karakter, som ikke er bange for at tage, hvad der er ’hans’, som tør sige, de skal holde kæft og sprede benene.
[...] ’Fifty Shades’ er, alene på grund af sin udbredelse, den vigtigste faktor i nyere tid for legaliseringen af kvinders mere eller mindre ’perverse’ fantasier. Og det skal nok tilføre enorm seksuel energi til soveværelserne.
Det lyder jo fint! Morten, er der noget i vejen? Er du syg? Hvor er den usympatiske, sexistiske Morten Brask, som vi kender og elsker?
Hvad angår bogens tematisering af dominans/submission, tror jeg også, at bogen fungerer som en tiltrængt bredside mod det, der i Vesten gennem de sidste 40 år har været sexlystens serial killer nummer et: Ligestilling!
Pyha, der var du! Jeg var lige et øjeblik blevet nervøs for at du var blevet et ordentligt menneske.
En veninde, der er begejstret for bogens erotiske fortælling, sagde til mig: »Kvinder er dødtrætte af ligestilling. I samfundet: Ja. Men i sengen vil vi altså gerne rives rundt og tages af manden. Han må gerne være den, der bestemmer og er den stærke, den, der fritager os for alt ansvaret. Det er ligesom tango: Det er manden der fører, og det er det, der er så frækt«.
Morten Brask er heldig at have veninder der kan tale på vegne af hele deres køn. Den slags bekendte tror jeg der er mange, der gerne ville have.
Og helt ærligt: Hvor frækt er det, at manden respektfuldt hvisker, at han sætter pris på, at de kan mødes som ligestillede parter og udveksle politisk korrekte kærtegn, og så i øvrigt begynder at knokle med tungen, fordi det jo er vigtigt, at kvinden kommer før manden – som ellers er et mandschauvinistisk svin?
Okay, i mit sidste indlæg påstod jeg, at Morten Brask var sur over, at der er kvinder i denne verden, der har sex med andre end ham. Hvis det er sådan han tror sex foregår kan jeg måske godt forstå, at kvinder går andre steder hen, når de skal tilfredsstilles.
’Fifty Shades’ appellerer til kvinders fantasier om at underkaste sig en mands vilje – en tabuiseret drift, som mange kvinder har. Bogen virker. Og det kommer ikke mindst os mænd til gode.
Praise the Lord! Mænd får sex! Lad os trykke et par millioner flere eksemplarer af Fifty Shades!
Så faktisk skal du være glad for, at din kone/kæreste ligger i med milliardæren. Men husk, at når det er sengetid, så tag bogen fra hende og giv hende gag og håndjern på, bind hende til sengen og sig med din bedste James Earl Jones-stemme: »Spred benene, lillemor, nu er det mig, der bestemmer!«.
Læg mærke til at der ikke står noget om at høre hvorvidt ens kone/kæreste rent faktisk har lyst til at blive bundet og gagget. Ligeledes beskriver han den moderne kvindes sexliv som "kedelig konsensus".

Morten Brask, jeg siger ikke at du er voldtægtsmand. Det kunne jeg aldrig finde på. Men du lyder lidt som én. Det vil jeg til gengæld gerne sige igen: Når du skriver sådan lyder du lidt som en voldtægtsmand.

I hvert fald signalerer du at du er et elendigt knald. At sikre at ens sexpartner også får en orgasme hedder ikke at "være ligestillet"—det hedder "ikke at være en egoistisk nar".

Ligestillet sex er ikke kedelig blid sex, Morten (hvad har der i øvrigt nogensinde været i vejen med blid sex?). Det er at man bliver enig om hvilken slags sex man har og sørger for at begge parter er tilfredse med den slags sex. That's it. Der er ingen rosenblade, ingen politisk korrekthed—så længe du og din partner er enig og begge nyder det er jeres sex ligestillet.

Selv 24/7-underkastelse som jeg har ladet mig fortælle at Fifty Shades beskriver kan være ligestillet hvis begge parter er med på den. Der er forskel på ligestilling i sengen og ligestilling i samfundet. Dét ser det bare ikke ud til, at Morten Brask har forstået.

Når Morten Brask sætter ligestilling op som modsætning til seksuel frihed er han med til at forstærke ideen om at den eneste måde kvinden bliver rigtig fri på er at underkaste sig. Den tendens ser vi i dag, når antifeminister prøver at gøre rollen som hjemmemor synonym med frihed, eller når man prøver at gøre en "rigtig mand" til én, der tager hvad han vil have uden at spørge.

Når han ydermere føler sig nødsaget til at argumentere for hvorfor Fifty Shades er god for os mænd fortæller han os, at en kvindes seksualitet kræver en MAND for at være okay.

Men Fifty Shades handler i sidste ende om kvinderne. Den giver kvinder et rum hvor de kan sige "det her vil jeg gerne have du gør ved mig". Det kan give dem en chance for at opdage, at sex ikke behøver være dårligt. At der er andre måder at gøre det på end oralsex-missionær-cowgirl-doggystyle-ejakulation. At man godt kan lade sig dominere sig i sengen uden at ville gøre det til hverdag. At en kvindes nydelse kan betyde noget. At man kan læse en bog og nyde den fordi den gør en liderlig. Alt det er værd at tale om.

Hvad der ikke nødvendigvis er værd at tale om er hvad det gør for os stakkels sexhungrende mænd og hvorfor vi ikke behøver være kede af at vores kvinder tilsyneladende kan få seksuel nydelse uden at vi er med. Det behøver altså ikke altid handle om os, Morten.

Vi er i øvrigt ikke færdige med Fifty Shades. Vores yndlingsfilosof Eva Selsing har nemlig også skrevet om bogen. Glæd jer!

3 kommentarer:

  1. Vittigt og indsigtsfuldt - undskyld jeg spørger, men er mandfjolset virkelig en mand?? Jeg håber det!

    SvarSlet
  2. Dejligt engageret indlæg! Jeg får helt lyst til at knytte en kommentar.

    Ligestilling ser jeg som en selvfølgelig god udvikling for samfundet, mennesket og ikke mindst menneskeheden generelt. Men ingen aktion uden reaktion, og en mindre heldig reaktion af disse er køns-forvirrede og -svage mænd. Min far har altid givet udtryk for at han syntes det var svært at være ung mand i 70'erne og de tidlige 80'ere, og jeg har ikke en opfattelse af at han er ene om den opfattelse. Det var meget politisk ukorrekt at være mand dengang, og alle mandlige karakter-træk blev set som uønskede og samfunds-skadelige.
    Det havde, ifølge min far, en effekt på den måde han interagerede med kvinder på. Han kunne ikke stole på sin intuition fordi den var "forbudt" og fik derfor svært ved at "score" piger. Nu har det med damerne jo aldrig været nemt, og med klodens samlede befolkningstal i mente skal vi nok heller ikke være bekymret for artens overlevelse eller noget, men jeg tror jeg ved hvad Morten Brask mener når han siger at:

    "...der i Vesten gennem de sidste 40 år har været sexlystens serial killer nummer et: Ligestilling!"

    Det må være udtryk for en mandlig fortvivlelse i reaktion til ligestillingen, og omvæltningen af den "seksuelle handlingsplan" der har hersket since like forever. Det er ikke fordi at aggressive og "jeg tager hvad jeg vil have" mænd er nødvendige for at sexlivet fungerer optimalt, men en partner der føler sig selvsikker og ønsket er total nødvendig for et succesfuldt sexliv, for ikke at snakke om et generelt partnerskab.

    Selvfølgelig er karakter-træk som aggressivitet ikke gavnende for vores samfund, men at ignorere dem som menneskelige karaktertræk syntes jeg virker usundt. Ligesom der skal være plads til drenge der går i kjole, skal der også være plads til drenge, der har lyst til at slås.

    Ligesom lysten til at gå i kjole kunne opfordre drenge til en samfunds-skadelig opførsel(jeg kan virkelig ikke se hvordan, men hey...jeg er heller ikke ekspert), kan lysten til at slås være samfundsskadelig på en meget mere direkte og letforståelig måde. Men at ignorere drengens lyst til at slås og give ham en label som "syg" virker meget unuanceret. Hvad med at foreslå lidt kampsports-træning?

    SvarSlet
  3. fifty shades er blot et ny version af en gammelkendt genre; pornografisk Triviallitteratur Og Er Som Litteratur Betragtet Noget Bras. mEn Der Er Et Marked For Bras - Og Det Er I Al Væsentlighed Det Eneste der Er Værd At bemærke I Denne Sammenhæng.

    SvarSlet