onsdag den 22. august 2012

Feministerne taler ikke pænt. Kællinger!

Er det mon MANFO der bor her?
Kælli—øh, feministen Susanne Stauns kronik i Politiken skulle ikke stå længe på internettet før der var skrevet et vredt modsvar. Den kære Rikki Tholstrup har forfattet et indlæg på 180grader med den vittige titel: Truslen fra Kvindernes Planet (altså fordi Stauns kronik hed Truslen fra Abernes Planet, ikke? Get it?). Tid til et tåbetjek.
Helt ærligt. Jeg mener det! Helt ærligt, jeg er IKKE liberalist.
Hvilket er sandt. Rikki Tholstrup er nok mere konservativ end liberalistisk. Intet problem dér.
Jeg er IKKE mandschauvinist (med mindre du spørger Jette Hansen). Du ved, jeg er ham den fedladne fyr, der sidder i hjørnet på arbejdspladsen og giver alle andre ret. Fyldt til randen med feminine værdier, hvilket jeg gang på gang må høre fra kollegaer.
Overvejet nye kolleger, Rikki? De lyder ikke umiddelbart som de mest tolerante mennesker. Just sayin'.

Det går da meget godt, det her. Rikki Tholstrup virker da egentlig meget imødekommende.
Men her stopper legen så. For selvom alle jeg kender, kan nikke genkendende til denne beskrivelse, så er der kvinder i landet, som uden at kende mig eller mine handlinger, mener, at det eneste jeg er ude på, er at undertrykke kvinder, skide dem i munden og vaske mine kønsdele med deres aflagte trusser. Hvad fanden er den af?
Damn! Jeg skal lige love for at tonen ændrede sig dér. Hvem siger det dér med at skide folk i munden og vaske sig med trusser (hvilket i øvrigt ikke kan anbefales—blonderne kradser noget så grusomt!)? Jeg har ikke læst det nogen steder.
Du tror, det er løgn? Så læs lige Jette Hansens indlæg om min person. Hun kender mig jo, den gode feminist. Formastende har jeg jo skrevet et indlæg, der kritiserede Kvinfo. Fyyy Rikki. Slemme dig. Du er dum. RIGTIG DUM. Det er jo praktisk talt retorikken.
Vi kigger lige på indlægget. Der er et par fraser, der springer i øjnene. "Et eller andet fjols", "latterlig vanetænkning", og så en hel masse tekst, der tilsyneladende er et parodieret bud på Rikkie Tholstrups tankeproces i hans tekst om Jette Hansen. Lidt groft måske, men bestemt ikke over grænsen.

Hey, hov! Har han skrevet om Jette Hansen? Lad os da lige se på det. Der kunne nok skrives en hel Mandfjols-post om Rikkis indlæg, men lad os nøjes med at trække et par fraser ud af indlægget. "Sure gamle kvinder", "Sure løg", "man skal dællerdulme passe på ikke at blive ramt i fjæset af de hængende bryster, som svinger omkring derinde", "hårknoldsopsatte strammetante-type", og så det logiske argument, at Jette Hansen ser rødt fordi Rikki er i besiddelse af et par testikler.
Hm, Rikki. Det virker ikke som om du har meget at klandre Jette Hansen for.

Nå. Videre!
Og som om det ikke er nok med Jette Hansen, så er Susanne Staun ligeledes en retorisk mester i at udgyde mundfæces ud fra den eneste logik, at en stakkels mandsperson har ytret sig negativt om Kvinfo. Lennart Kiil og flere får en bredside af rang, fordi manden af egen pung og pen ytrer sig skeptisk imod Kvinfo, men det MÅS MAN IKKE... Det er faktisk hele pointen i Susanne Stauns alt for lange kronik i Politiken.
Mundfæces. Den er sjov, hæhæ.

Det er trods alt ikke det at nogen kritiserer KVINFO, Staun kommenterer. Det er MANFOs kritik, og det verdenssyn der følger med. Der er mange punkter, man legitimt kan kritisere feminismen på, og i manfosfæren beskæftiger man sig med lige præcis nul af dem.
"En slags digital skurvogn, hvor mænd kan være mænd og lutre sindet ved at læse en efterhånden omfattende artikelbase." - Så har man ligesom fået Susanne Stauns holdning til Manfo, som er nøjagtig ligeså værdiladet som Lennart Kiils holdning til Kvinfo. Forskellen er bare, at Susanne er fortaler for feminisme, og det er Lennart ikke - hvilket ifølge Susanne Staun er bevis nok for, at Lennart Kiil og Manfo-projektet er undergravende for demokratiet, sammenhængskraften og velfærden i Danmark. Jeg siger velbekomme og kaster en lille smule op i munden på mig selv, mens jeg spekulerer på, hvem der er den krænkende part i denne sag?
Neeej, Rikki, dit fjollehoved. Forskellen er, at Susanne har ret. I et godt stykke tid var MANFO jo prydet af billeder af mere eller mindre letpåklædte kvinder, lidt à la væggene i skurvogne på mange byggepladser. Før MANFO blev mere strømlinet var der i noget højere grad en dunst af mandehørm derinde. Samtidig har vi her på Mandfjols kigget på MANFOs anklager mod KVINFO og fundet ud af, at der ikke er meget hold i dem. Og så er det trods alt antifeministerne, der kaster om sig med sammenligninger med eksempelvis KKK, Stasi og nazister. Men det er sgu nok ikke krænkende nok.
Susanne vil også gerne prøve at putte alle kritikere af Kvinfo i samme bås, så hun fortsætter: "Så lad mig her mere præcist bruge betegnelsen ’liberalister’ for de frihedselskende mennesker, der i stor stil udklækkes på CBS, holder til i den libertære tænketank Cepos og udveksler meninger på den ’borgerlige netavis’ 180 grader; således undgås også, at de bliver sovset ind i de udstrakte arme, der ligger i ordet ’liberal’." - Tillad mig at henvise til dette indlægs første sætninger.
Som jeg allerede har skrevet, så er det ganske rigtigt, at det ikke kun er ærkeliberalister, der vedkender sig antifeminismen, men også en del konservative som, lidt sat på spidsen, gerne så at 50'ernes kønsroller fik en renæssance. Og guess what? Det nævner Susanne Staun også!
Men modstandsbevægelsen er sammensat, for indimellem høres den skæve, normative vinkel i form af stemmer, der også er optaget af en 180-graders retur til Gamle Dyder.
[...] Fælles for disse mennesker, der i varierende grad ønsker staten væk og Gamle Dyder tilbage, er troen på biologisk determinisme.
Så måske er Jette Hansens "borgerlige antifeminister" en bedre beskrivelse, men den er der sgu også nogen, der har brokket sig over. Man kan da heller ikke gøre alle tilfredse!
I sin enøjede kritik af kritikere af feminisme, karikerer SS gang på gang kritikerne og tager ikke objektivt stilling til kritikken, men opsætter derimod udelukkende ad hominem-argumenter, som hun ved Politikens læsere slubrer i sig, som en Amstaff-tæve indtager pølse.
Sure gamle damer.
Sure løg.
Hængende bryster.
Strammetante-type.

Hmm.
I sin evige søgen efter fortryllende argumenter, ophøjer SS-Ilse en enkelt engelsk bloggers indlæg til endegyldig sandhed: "Det er dybt unfair over for mænd. Moderne mænd er bare ikke interesserede i den barselsorlov, som regeringen nu vil pålægge virksomhederne. De er meget gladere for at arbejde meget, undgå børnepasning så meget som muligt og generelt bare være mænd« (Daily Mail, 2006)." - Alle mænd, ja ALLE MÆND VIL MED ALT MAGT UNDGÅ BØRNEPASNING. DE VIL VÆRE MÆND OG SKRIVE MED STORE BOGSTAVER. JEG SAGDE ALLE MÆND.
Åh Rikki, det er sgu skægt ♥

Det er også i højeste grad forkert. Susanne skriver, at den engelske skribent i det mindste er ærlig i stedet for at skjule sin modvilje mod ligestilling bag liberalistiske floskler. Men din version er også fin, I guess.
Politikens kronik af SS-Ilse er efter min vurdering noget af det argeste lort, der nogensinde er bragt i en avis. Der er ingen substans eller objektiv stillingstagen til Manfos kritik af Kvinfo og feminisme.
Mener du substans og objektivitet ligesom i Lennart Kiils debatindlæg, og hans påstand om, at ordbogens definition af "feminisme" er skrevet af en feminist med en skjult dagsorden?

Det har du sgu nok ret i, Rikki.

3 kommentarer:

  1. "Der er mange punkter, man legitimt kan kritisere feminismen på ... "

    Hvilke?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tja, for at nævne et par stykker jeg lige kommer på:

      Prosex-feminismen kan være lidt for "afslappet". Mange problemer kan løses ved seksuel frigørelse, men bestemt ikke alle.

      Kønsessentialistisk feminisme har et ret snævert syn på mandlige og kvindelige egenskaber. Dens diskurs kommer let til at minde om den mere konservative antifeminismes, der er glad for de Gamle Værdier.

      Det man populært kalder "statsfeminismen" har en tendens til at være elitær. Der snakkes for eksempel meget om kvindekvoter i bestyrelser, hvilket bestemt ikke kan påstås at være direkte relevant for samtlige danske kvinder (omend den indirekte betydning af flere kvinder i bestyrelserne sagtens kan være det). Måske kan skylden skydes på medierne, men i hvert fald hænder det, at der er for lidt fokus på "kvinden på gaden".

      Og generelt har feminisme, modsat hvad mange tror, ikke ét værdisæt man skal abonnere på før man må kalde sig feminist. Det skaber en masse gode forskellige meninger. Men der er en del indbyrdes uenigheder, og der er generelt tale om, at feminismen er en ret splittet bevægelse. Til gengæld spiller antifeministernes indbyrdes uenigheder en mindre rolle, for det er trods alt lettere at blive enige om at være IMOD noget end FOR noget.

      Håber du fik svar på dit spørgsmål :)

      Slet
    2. Jeg kender mange prosex-feminister, og er absolut ikke enig med dem i alt, men jeg må dog sige, at jeg aldrig har hørt en prosex-feminist udtale, at seksuel frigørelse kan løse "ALLE" problemer. :-)

      Og nej - jeg tror ingenlunde, at det enorme problem med statsfeminismen: Elitismen og så det, du ikke nævner: Despekten for den private ejendomsret, kan påstås at være mediernes skyld. :-D

      Blandt dem, du kalder "antifeminister" findes der alt fra Radikale Venstre-typer som Phil Nice til hardcore værdikonservative som Rune Selsing, så der er ganske store meningsforskelle. Men vi er altså kun en håndfuld mennesker, og har ikke haft årtiers behageligt akademisk redebyggeri i statens uddannelsesinstitutioner at hygge os ved og dyrke forskelle, så uenighederne glider lidt i baggrunden til fordel for sagen.

      I øvrigt må det være feminismens resultater og ikke dens teorier, der er interessante. At feminisme er mange ting, er sikkert spændende ud fra et akademisk perspektiv, men heller ikke ret meget mere.

      Slet