fredag den 3. august 2012

Ligestilling Dræber Virksomheder og Andet Ævl Fra MANFO

Hvor tåbehavet før var halvtomt, er der nu næsten en veritabel overflod af mandfjolser, der plasker rundt på internettet. En af dem der plasker mest er Lennart Kiil, kendt fra MANFO. Jeg ved godt at det ligner en personlig hetz mod ham, men det er altså ikke min skyld at MANFO nok er Danmarks største producent af antifeministisk ævl.

Lennart Kiil har skrevet en (forbavsende lang, det plejer ellers ikke at være MANFOs stil) artikel om et lovforslag om at de 1.100 største virksomheder i landet skal udarbejde en politik for hvordan de vil få flere kvinder ind i deres ledelse. Hans pointe er klar: Ved at få flere kvinder i bestyrelserne er vi onde ved de stakkels virksomheder :'(

Eller, helt klar er den ikke, så jeg har smidt teksten igennem Google Translates helt nye vrøvl-til-dansk-værktøj.
Regeringens nye forslag, der skal presse Danmarks store virksomheder til en bestemt kønsfordeling på ledelsesniveauet, er slet og ret ligestillingsfundamentalisme.
 Oversat: I fik stemmeret og fri abort, hvad mere vil I have?
Man pålægger virksomheder at opstille og efterstræbe en bestemt sammensætning af køn i ledelsen. Hvor virksomheden førhen simpelthen kunne sammensætte den bedst mulige ledelse, skal den i fremtiden hele tiden tage højde for en politisk defineret “korrekt” kombination af køn.
Oversat: Pokkers! Nu kan vi ikke længere lade som om de mest kvalificerede tilfældigvis alle sammen er mænd.
Naturligvis vil det alt andet lige gøre danske virksomheder dårligere. Og så er det urimeligt for de enkelte medlemmer af det “overrepræsenterede” køn, at de kasseres til fordel for mindre kvalificerede medlemmer af det “underrepræsenterede” køn blot for at en given virksomhed kan vinde politikernes gunst - og undgå de dummebøder politikerne truer med.
Oversat: Før var der plads til både kvalificerede og knap så kompetente mænd. Nu er der kun plads til velkvalificerede mænd og velkvalificerede kvinder. Blasphemy!
Man kan undre sig over, at politikere - midt i en stor krise! - forsøger at lægge virksomhederne forhindringer i vejen. Hvorfor bebyrde virksomhederne med ekstra problemer og omkostninger, når de i forvejen snapper efter vejret?
Oversat: Hvis vi nu venter med det der ligestilling til efter finanskrisen, så har vi stadig en del år inden vi skal dele med kvinderne. Lækkert.
Mit gæt er, at politikerne ikke respekterer virksomhederne. Simpelthen. Poltikerne respekterer ikke virksomhederne juridisk og anerkender ikke virksomhedernes ret til at handle selvstændigt.
Oversat: Virksomheder er vigtigere end mennesker. Capitalism 101!
Regeringen er ligeglad med om nogle virksomheder dør, bare dem der overlever har nok kvinder i ledelsen. Regeringen er ligeglade med om virksomhederne fungerer og trives, bare der er nok kvinder i bestyrelsen.
Oversat: Capitalism 102: Kvinder i bestyrelsen fører til døde virksomheder? Idunno.
Virksomhederne kan sagtens selv sammensætte en ledelse.
Oversat: Virksomhederne kan sagtens selv sammensætte en ledelse af mænd.
Regeringens ligestillingsfundamentalisme trumfer simpelthen sund fornuft og hævdvunden ret til selvbestemmelse.
Oversat: Kvinders rettigheder? Meh.
Det er ikke mærkeligt danske virksomheder skrider ud af landet - der er virkelige problemer nok for tiden - og nu skaber regeringen helt unødvendigt flere.
Oversat: Bare vent ti år. Så er både vores mobiltelefoner og vores koner fra Taiwan. Tag den!

Inden vi slutter, så lad mig fortælle en lille historie om et gokart-løb mellem to hold: drengene og pigerne. Da løbet starter suser drengene fremad, men pigerne kommer ikke så langt, for der er ikke nogen hjul på deres gokart. Efter drengene har kørt et par runder får pigerne lov at køre på to hjul. Nu går det fremad, men chassiset skraber noget mod asfalten, og det går altså ikke så hurtigt. Drengene suser derimod rundt, og efter en del runder får pigerne endelig lov at køre på alle fire hjul. De kigger op på pointtavlen og ser at de aldrig indhenter drengenes forspring, så de spørger om de ikke kan få et par ekstrapoint så det kan blive mere lige. "Hvorfor det?" spørger drengene. "I har da samme muligheder som os!"

Tsk, kvinder.

5 kommentarer:

  1. "I fik stemmeret og fri abort, hvad mere vil I have?"

    Disse er begge rettigheder - eller skulle man sige friheder - og det er fint. De mest interessante grundpiller i vores samfundsform er netop frihederne og retten til nyde dem efter eget forgodtbefindende. Den slags er så også ganske indlysende ikke feminismens mål eller fokus, og det har aldrig været det.

    For denne "oversættelse" er fuldstændig urelateret til det, der er mandfjolsets definition af lighed i denne forbindelse: nemlig talmæssig resultatlighed i det, der er følgen af frie individers frie valg.

    Det er til gengæld undersøgt på kryds og tværs, og det er i sidste ende sådan, at kvinders EGEN opførsel på arbejdsmarkedet helt igennem forklarer alt fra det såkaldte "pay gap" til deres manglende tilstedeværelse i bestyrelser og på ledelsesposter.

    Statistisk set er kvinder simpelthen ikke nær så interesserede som mænd i disse mål, og det viser sig f.eks. ved, at et overtal (i forhold til mænd) af kvindelige ledere har fået deres lederstilling fordi den stort set dumpede ned i turbanen uden nogen målrettet indsats fra egen side, og nu når appelsinen lå der, tog de den.

    Det følger også heraf, at kvinder ikke i nær samme grad som mænd søger ledelsesposter, og det er banalt indlysende, at sådan en adfærd naturligvis må sætte spor i statistikkerne. De kan man ikke med god samvittighed kalde en dårlig ting, da det netop reflekterer kvindernes faktiske og mest inderlige ønsker.

    Forskningen er derude. Prøv at læse den i stedet for at lire tom, satirisk retorik af.

    Norge, der allerede har indført love, der har til hensigt at opnå den politisk bestemte "korrekte kønsfordeling", har oplevet netop det paradoks, at det ikke har bragt tallene i den tilsigtede retning (i stedet taler man om, at der er en meget snæver kvindelig "mafia", der snart sagt besætter alle disse poster). Et "old girls netværk" om man vil, og de kæmper ikke kvindernes kamp - men deres egen.

    Så når selv Norge ikke opnår de ønske resultater for den "korrekte fordeling" er det i sin enkelthed fordi, der ikke er noget patriarkat eller "glasloft", og det hænger alt sammen tæt sammen med kvindernes egne valg, ønsker og interesser.

    Det understøttes af, at de kvinder der så ER i disse ledende stillinger, såmænd ofte er ganske fint velaflønnede - også i forhold til deres mandlige kollegaer. De er ikke kvinder, der har valgt lav-risiko jobs, deltid og andre løsninger, der er i bedre overensstemmelse med det, der er de fleste kvinders åbenhjertige ønske: at føde børn, skabe en familie og videreføre vores fine art.

    Derfor kan man også uden omsvøb sige, at den feministiske dagsorden ikke på nogen måde repræsenterer flertallet af kvinder. Til gengæld repræsenterer den en bestemt minoritet af kvinders egne holdninger. Det man f.eks. ved fra forskning, er at der findes kvinder med en række hormonelle indstillinger, der er EKSTREMT lidt interesserede i moderrollen, og min uforbeholdne påstand er, at de har gjort deres egen særegne (og grundet hormonerne: maskuline) holdninger til et politisk spørgsmål uden at tage hensyn til det de fleste kvinder vil. Man skal heller ikke være den store historiske ørn for at opdage, at 70'er feminismen har rødder i en række kvinder med statistisk afvigende træk, når det kommer til seksualitet. Overvægten af lesbiske og mandehadende kvinder i feminismen - set i forhold til normalbefolkningen - er påfaldende, og det kræver heller ikke den store indsats at se, at den hadske retorik selv i dag kører fint. Det i sådan en grad, at flertallet af feminister ville få domme iflg. §266 b, hvis man altså ikke behændigt havde ekskluderet rå, nedsættende tilsvining af mænd (misandri) som værende OK (hvor nedsættende racisme og religionshad ikke er det).

    Men bevares, som flere af vi sprogligt kyndige ved, så bliver en ukritisk Google Translate jo som oftest til en omgang ufortyndet vrøvl.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Unknown! Jeg må indrømme at du lyder en anelse som Lennart Kiil, men jeg lader naturligvis tvivlen komme dig til gode :D

      Du får desværre ikke et særlig langt svar. Jeg er ved at pakke til hjemrejsen fra USA, og det er noget af et fiflearbejde at få gemt al kokainen af vejen.

      Det er meget muligt at det er kvinders egne valg, der holder dem tilbage. Det er endda muligt, at de få, der klarer sig godt på arbejsmarkedet er genetiske mutanter, der ikke har moderinstinktet liggende, og at kvinder generelt bare vil gå derhjemme og støvsuge og gøre rent. Det er der heller ikke noget i vejen for. Problemet er, at der som tingene er lige nu er strukturer, der forhindrer kvinder i at tage valg der ikke inkluderer to børn og en villa. For eksempel tankegangen om at kvinder som køn er mindre kompetente på arbejdsmarkedet (hvilket bestemt ikke er en stråmænd, læs selv Lennart Kiils snak i indlægget om at mænd må se sig forbigået til fordel for de dumme kvinder), forventningen om at kvinden er den primære børnepasser, og det faktum, at den danske business-struktur er skabt af mænd, og derfor per definition favoriserer de, der bedre kan begå sig dér—dvs. hovedsageligt mænd.

      Jeg smider ganske rigtigt om mig med et par stråmænd hér, og det her er da heller ikke mit fineste indlæg so far, men MANFO er heldigvis heller ikke for fin til at undgå stråmænd, så det er helt okay med mig.

      Det, jeg egentlig kritiserer her er ideen om, at virksomheders ret til uhæmmet at tjene penge åbenbart værdsættes højere end mennesker. Som det er lige nu er det muligt, at virksomhederne klarer sig fint, men det har den konsekvens at det hjælper med at fastholde kvinder i en position hvor de er mindre værd end mænd på arbejdsmarkedet. Så er det muligt jeg er socialist eller kommunist eller whatever, men så vil jeg altså hellere have nogle kvindekvoter og se de firmaer der ikke kan finde ud af at håndtere det klare sig dårligere.

      Dernæst kan jeg se, at jeg er nødt til at understrege noget de færreste antifeminister forstår: feminisme er ikke monolitisk. Der er ikke nogen Feminismens Ti Bud som alle følger. Inden for feminismen er der mange forskellige meninger. Også, som du selv påpeger, mandehadere, men de udgør heldigvis et mindretal.

      Det jeg tror du ikke forstår er, at feminismen er FOR kvinder, ikke IMOD mænd. Når den nogen gange virker sådan er det fordi mange af de der modsætter sig feminismen er mænd. Feminismen har i Danmark fået et ekstremt dårligt ry, fordi folks opfattelse af det ikke kommer af hvad feminister rent faktisk siger, men af hvad antifeminister påstår, at de siger og vil have.

      Under alle omstændigheder tak for din kommentar. Det er rart at der er folk der gider læse det jeg skriver, og forholde sig kritisk til det.

      Slet
  2. Åh jubel. Hvis man var i tvivl om feminismens berettigelse før, får man ny energi, når man læser den ukendtes kommentar. Tak for det. Nu ved jeg, hvorfor vi overhovedet gider at kæmpe for, at alle mennesker uanset køn skal have lige muligheder. For det er såmænd bare det, kampen for ligestilling handler om. Og hvorfor det kan være så skræmmende, har jeg aldrig forstået.
    Mange hilsner
    Susanne Sayers

    SvarSlet
  3. Lige muligheder? Ja tak! Det er ingen, heller ikke Lennart så vidt jeg ved, imod.
    Lige resultater? Gerne for mig, men det må jo så være op til den enkeltes indsats, ikke politikernes favorisering af bestemte køn, religioner, seksualiteter, hårfarver eller hvad ved jeg, at fremskaffe disse.

    Og det er nu altså en stråmand at påstå at Lennart hævder at kvinder pr. definition er mindre kompetente end mænd, når det han siger er, at kvoter vil tvinge virksomheder til at vælge en mindre kvalificeret kandidat udfra køn, fremfor en ikke politisk korrekt kandidat udfra kvalifikationer. Kvoter der gik den modsatte vej, ville være akkurat lige så tåbelige.
    Kønnet er en temmelig irrelevant størrelse, når virksomheder vælger bestyrelsesmedlemmer. De går efter de kandidater, der kan tilføre virksomheden størst afkast. Virksomheder, der vælger mindre kompetente mænd, blot fordi de er mænd, overlever ikke ret længe på et frit konkurrerende marked.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jesper!

      Jeg tror ikke, der er nogen der er imod lige muligheder. Ikke af hvad de vil indrømme, anyway. Men vi kan være uenige om hvad det indebærer. Folk på "MANFOs side" taler ofte kun om rent juridiske muligheder. Hvis det er muligt ved lov, så er alt fint. Men der er mange, blandt andet mig, der også synes man skal tænke på kulturel mulighed. Selv hvis det teknisk set er muligt for en kvinde at få et givent job, så kan der sagtens være nogle mere eller mindre usynlige strukturer på plads, der vanskelig- eller umuliggør det for hende. Eksempler kunne være ideen om at kvinden er den primære børnepasser, eller at mænd bare ER mere kompetente end kvinder.

      Og det er meget muligt, at Lennart ikke direkte siger, at kvinder er mindre kompetente. Men det ligger i mine øjne implicit i udsagnet om at kvoter vil medføre, at en mindre kvalificeret kandidat vil blive ansat blot fordi hun er kvinde. Hvorfor skal det absolut være en mindre kvalificeret kandidat? Kan kvinden ikke være lige så kompetent som, eller endda mere kompetent end den hypotetiske mand, hun bliver valgt frem for?

      Når man siger, at virksomheder vælger bestyrelsesmedlemmer fuldkommen uafhængigt af køn og kun baseret på deres kompetencer, og man så ser at langt, langt de fleste af de personer er mænd, så siger man vel også indirekte at mænd er mere kompetente. Eller hvad?

      Slet